Hvis Power-to-X skal blive en succes, skal alle lære et nyt ord: Sektorkobling
Power-to-X-begrebet er blevet allemandseje det seneste år, og den nye teknologi indeholder da også løfterige perspektiver om lagring af vedvarende energi og grønne brændstoffer til transport.
Men hvis man troede, at den grønne omstilling var i hus, nu hvor Power-to-X har fået en plads højt på den nationale omstillingsagenda, så tager man desværre fejl. Godt nok er Power-to-X (eller PtX, som det også kaldes) en vigtig del af løsningen, når vi skal i mål med de ambitiøse 70 procent-reduktioner – teknologien gør det nemlig muligt at lagre overskydende energi fra vedvarende kilder. Men før vi planlægger nye PtX-anlæg og udvider eksisterende, skal vi overveje, hvordan selve infrastrukturen i vores energisystem skal skrues sammen i fremtiden.
Vi skal tænke de enkelte dele af vores energisystem bedre sammen, før Power-to-X for alvor kan flytte noget. Det er den sammentænkning, der hedder sektorkobling.
Og når vi kan det - først da er vi i gang med en intelligent grøn omstilling.
Tænk energisystemet som en gammeldags husholdning
Man kan forklare sektorkobling med et billede fra et landmandskøkken i 1950’erne. Her var det vigtigste, at intet gik til spilde. Grøntsagerne blev gødet med dyrenes efterladenskaber, og når grøntsagerne var spist, gik resterne til hønsene, der producerede æg som tak. Alt på grisen blev brugt – selv hårene – og i sensommeren syltede man, mens efterårets æbler blev lagt køligt til brug vinteren igennem. Hvis vi for alvor skal drage nytte af nye grønne teknologier, må vi begynde at tænke på vores energisystem på samme måde.
Vi er vant til at tænke på energisektoren som en række siloer – fx gassektoren, varmesektoren og elsektoren – og vi har i mange år tænkt i besparelser inden for hver silo. Men vi er nødt til at tænke på energisektoren på en mere holistisk måde, hvis vi vil skabe en gennemgribende forandring.
Vi skal således gentænke, hvordan energi produceres, lagres og bruges på tværs af siloerne. Hvis vi gør det, så kan vi fx lagre overskydende energi fra én type energi i en anden sektor, inden den bruges i en tredje, og på den måde går der aldrig energi til spilde.
Fx kan vi udnytte CO2’en i eksisterende biogas- og kraftvarmeanlæg i Power-to-X produktionen. Og den varme, der udvikles, når vi producerer brint ved elektrolyse, den kan bruges i fjernvarmeanlæggene. Vi skal hele tiden tænke vores energisystem i cirkulære baner
Man kan se det live i Skive
GreenLab er en grøn industripark, hvor virksomhederne deler deres overskydende ressourcer via det såkaldte SymbiosisNet – en virksomheds overskudsvarme er en anden virksomheds varmekilde.
GreenLabs model er 100% cirkulær og uden energispild – her bruges vedvarende energi enten direkte af de tilkoblede virksomheder i industriparken eller den anvendes via elektrolyse til fremstilling af PtX-brændstoffer til landbrug, tung transport og industriproduktion.
På den måde er GreenLabs energiproducerende fællesskab af små og store producerende enheder, som kan dele energien – sammen med en infrastruktur der kan agere ”buffer” og lagre energi – løsningen på, hvordan alle verdens energiaktiver ideelt set burde kobles sammen for at optimere ressourceforbruget og undgå unødige CO2-udledninger.
Power-to-X paradokset
I rapporten Anbefalinger til en dansk strategi for Power-to-X fra Dansk Energi (november 2020), beskrives imidlertid det Power-to-X-paradoks, der får GreenLab til at presse på ved en høring på Christiansborg den 25. februar 2021.
På den ene side vil forbrugssiden først efterspørge PtX-produkter, når prisen på produkterne er konkurrencedygtige. På den anden side bliver produkterne først konkurrencedygtige, når der sker en skalering af produktionen – og den sker først, når der er sikkerhed for aftag – altså når forbrugerne efterspørger produkterne. Derfor skal der skrides til politisk handling, hvis Danmark skal med på PtX-eventyret.
Store krav til det politiske system
Det kræver fremsynethed og politisk mod at sætte gang i omstillingen af vores energisystem. Der skal ikke kun satses på nye teknologier – selve de regulatoriske rammer som den nye, vedvarende energi produceres indenfor, skal gentænkes.
I dag er der ikke tilstrækkeligt fordelagtige rammevilkår, der gør det attraktivt og rentabelt at investere i storskala produktion og lagring af grøn energi. Og der kræves også mekanismer, der skaber de nødvendige incitamenter i markedet. Samtidig skal der investeres kraftigt i forskning, der kan få Danmark op i superligaen for området – der venter os et særdeles profitabelt eksporteventyr, hvis det lykkes.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
