23948sdkhjf

Nordjysk biogasanlæg kører med ulovlig overproduktion

Biogasanlægget Grøngas Hjørring for enden af Gårestrupvej nordvest for Hjørring har i flere år ønsket at udvide. Det er indtil nu blevet afvist, fordi kommunen ikke har vurderet, at vejforholdene har været forsvarlige og sikre nok til flere transporter med biomasse til anlægget. 

Nu viser det sig, at Grøngas alligevel har udvidet produktionen og kørt med et større indtag af biomasse, end de 50.000 ton, som virksomheden har miljøgodkendelse til.

Det skriver Nordjyske.

- Det er bare ikke i orden. Det er jo ulovlig produktion, hvor man bevidst overtræder miljøgodkendelsen, for at sikre en mere optimal produktion, siger medlem af kommunens teknik og miljøudvalg, Michael Engbjerg (DF).

Hvor stor en overskridelse, der helt nøjagtigt er tale om, oplyses ikke, men teknisk direktør i Hjørring Kommune Bettina Hedeby Madsen vurderer, at det måske er et par lastbiltransporter mere om dagen, end der er miljøgodkendelse til. 

Grøngas er indtil videre sluppet med en kommunal påtale - og er i øvrigt indstillede på at få rettet op på tingene, skriver Nordjyske. 

Nordjyske har haft kontakt til administrerende direktør for Grøngas, Allan K. Olsen, men han ønsker ikke at kommentere sagen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093