23948sdkhjf

Aarhus Havn bliver Living Lab for fleksibelt energiforbrug

Aarhus Havn har vokseværk, og skal ifølge planerne udbygges meget i de kommende år. På sigt kan det reelt blive et problem for elnettet, ligesom havnen gerne vil reducere CO2-udledningen og profilere sig som en grøn havn.

Gennem flere år har forskellige virksomheder i erhvervshavnen været involveret i flere små energirelaterede projekter. Nu bliver havnen en del af et living lab i det store danske smart energy-projekt ’Flexible Energy Denmark’, FED, der er støttet af Innovationsfonden.

Det skriver FED i en pressemeddelelse.

I de kommende år vil Teknologisk Institut (TI), el-netselskabet KONSTANT under NRGI-koncernen samt DTU Compute og forskningscentret Center Denmark udvikle matematiske modeller og smart styring, så havnens virksomheder kan spare energi og CO2, udnytte hinandens overskudsvarme og anvende solenergi fra egne anlæg og på sigt vindenergi fra Aarhus Bugt. På den måde vil havnen også kunne hjælpe det omkringliggende energisystem.

Planerne passer præcis ind i Aarhus Havns målsætning om at blive den mest bæredygtige havn i Østersø-området og CO2-neutral i 2030, siger COO i Aarhus Havn Anne Zachariassen:

- For at kunne blive en bæredygtig havn er der to meget væsentlige områder, som skal løftes, og dette understøtter udpegningen af Aarhus Havn som Living Lab. Det ene område er en styrket udnyttelse af den bæredygtige energiproduktion, i takt med at samfundet og virksomhederne elektrificeres. Det andet er at skabe mulighed for bedre udnyttelse af energi på tværs af virksomheder, der ligger i samme geografiske område.

Sensorer kortlægger energiforbruget i realtid

Aarhus Havn skal vise, hvordan virksomheder i industriområder kan blive energifleksible ved at flytte deres forbrug til tidspunkter, hvor det passer bedre for nettet samt udnytte lokalt produceret vedvarende energi og overskudsvarme ved at droppe silotænkning.

- I dag er der intet energisamspil mellem virksomhederne på havnen. De har hver især deres egen energiforsyning. Mens nogle virksomheder sender overskudsvarmen op i luften eller ud som kølevand i havnebassinet, bruger andre virksomheder på havnen flaskegas og olie til opvarmning, men de kunne jo lige så godt bruge noget varme fra naboen. Så vi skal have minimeret den energimængde, der i dag går til spilde, siger centerchef i Teknologisk Institut Frank Elefsen.

I første omgang går TI og Konstant i gang med at kortlægge, hvordan elforbruget varierer i virksomheder hen over døgnet og året. Man sætter sensorer på Konstants energimålere i udvalgte virksomheder, så man kan opsamling data af energiforbruget i realtid, fx hvert 5. eller 15. minut.

Automatisk styring ved hjælp af AI

Ved at analysere data kan man udvikle matematiske modeller, der viser, hvordan virksomhederne kan være energifleksible.

- Modellerne kan bruges til at lave ’forecast’ - forudsigelser af, hvordan forbruget vil blive i fremtiden under givne betingelser. Hvis vi ud fra vejrudsigter ved, at solen vil skinne om to timer i x antal timer, så kan systemet automatisk beslutte, om det er bedst at lagre energien på et fysisk batteri til senere brug, eller bedre at bruge energien med det samme. Det vil jo afhænge af, om industrielle processer kan udskydes, uden at det skaber problemer, siger Frank Elefsen.

Tilsvarende kan et kølelager måske uden problemer køle meget ned om natten, hvor der er overskud af grøn strøm i nettet generelt og på den måde virke som et ’virtuelt’ batteri, og så kun bruge lidt strøm om dagen, hvor andre omkringliggende virksomheders processer kræver strøm.

I Aarhus Havns living lab kommer man derfor til at arbejde med intelligent styring (AI), hvor processer i driften kører automatisk ved hjælp af styresignaler udefra, ligesom dele af virksomhedernes styresystemer er forbundet, så den enes overskudsvarme automatisk opvarmer den andens bygninger ud fra bestemte kriterier.

Flere virksomheder har sagt ja tak til at få solceller på tagene. Den energi skal virksomhederne udnytte lokalt. Aarhus Byråd har for nyligt vedtaget at sætte havvindmøller op i Aarhus Bugt. Når det engang bliver en realitet, er det oplagt, at den vedvarende energi også bruges lokalt på havnen.

Projektkoordinator for FED’s living lab Barbara Tvede Zachariasen glæder sig over at få Aarhus Havn med om bord som living lab:

- Aarhus Havn rummer et stort potentiale. Området har med sin specielle sammensætning af virksomheder gode muligheder for at vise, hvordan industriområder gennem samtænkning af energisystemer og -forbrug kan agere energifleksible og være digitale frontløbere.

Om FED-projektet

FED – Flexible Energy Denmark - er et digitaliserings- og sektorkoblingsprojekt, der handler om at gøre det danske elforbrug mere fleksibelt, så det bliver muligt at udnytte strøm fra bl.a. vindmøller og solceller bedre.

FED arbejder på at flytte forbruget, så det passer til produktionen. Grøn overskudsstrøm kan blive lagret virtuelt i fx fjernvarmenettet, hvor varmepumper kan varme vandet lidt ekstra op og hvor ledningsnettet holder på varmen i 4-5 timer.

Projektet samler landets førende forskere, organisationer, forsyningsvirksomheder, softwarevirksomheder og en række såkaldte Living Labs, der leverer virkelig data til projektet.

Et Living Lab er et fysisk afgrænset område, som fungerer som et laboratorium, bestående af reelle forbrugere i et allerede etableret og virkeligt miljø. Det kan være fjernvarme, elforbrug eller indeklima. Vi opsamler energidata mv. fra området, analyserer dem og udvikler på baggrund af den viden, digitale eller fysiske produkter, der kan hjælpe med at optimere energiforbruget. 

Der er i første omgang oprettet seks Living Labs, som samler data fra forskellige geografiske områder med fokus på forskellige problemstillinger i hvert område.

FED løber fire år fra 2019 – 2023. Det samlet budget lyder på 44 mio. kr. Innovationsfonden støtter med 30 mio. kr.

Kilde: FED

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125