Susan Münster har skrevet dette indlæg Foto: Danske Vandværker

Tirsdag den 16. november skal vi beslutte, hvem der skal sidde i byrådet og i regionsrådet. Ifølge byrådspolitikere og valgforskere tyder meget på, at klima, miljø og grøn omstilling kommer helt i toppen af valgets temaer. Andre eksperter fremhæver, at vælgerne fortsat vil have fokus på den nære velfærd. Noget som også statsminister Mette Frederiksen adresserede i sin nytårstale.

I en verden, hvor det til tider kan være ret kompliceret at træffe de rigtige valg i dagligdagen, er der ét område, hvor det er ret nemt her i landet, og det er, når vi skal slukke vores tørst. Drikkevand fra hanen er et absolut bæredygtigt valg og meget relevant i forhold til miljødagsordenen og i forhold til vælgernes interesseområder. For vand tappet fra hanen er også velfærd for danskerne.

Undersøgelser viser, at noget af det vi savner mest, når vi er i udlandet, er at kunne drikke rent og velsmagende vand direkte fra hanen. Og nogle gange tror jeg, at vi tager det så meget for givet, at vi glemmer, hvor heldige vi faktisk er. Men vores model med mange lokale vandværker er under beskydning. Stærke kræfter arbejder for øget centralisering med få, store multiforsyningsselskaber, så modellen har brug for opbakning fra engagerede politikere i både kommuner og regioner. Vi må ikke glemme, at forsvinder den vandmodel, som vi har oparbejdet gennem årtier, får vi den aldrig igen, for vandværksdrift er en langsigtet investering.

Centralisering af kommunerne var ingen besparelse for borgerne

I en artikel har Mandag Morgen slået fast, at Danmark er det mest centraliserede land i Nordeuropa. Mediet har blandt andet set nærmere på konsekvenserne ved færre og større kommuner. Formålet med kommunalreformen var, skåret helt ind til benet, at borgerne skulle have mere kvalitet for pengene. Et forskerhold fra Århus Universitet har undersøgt kommunernes regnskaber for at se, om de bruger færre penge på deres opgaver end før reformen. Svaret er, at sammenlægningen ikke har givet besparelser, men til gengæld har centraliseringen betydet, at borgerne i mindre grad føler, at de kan få indflydelse på lokale forhold, hvis de ønsker det. Det er præcist det samme, som vil ske, hvis vi samler forsyningen af drikkevand i få, store enheder. Forbrugerdemokratiet på vandværket vil gå en hård skæbne i møde, og drikkevandet vil de nødvendigvis blive billigere.   

Lokale vandværker er sund fornuft

Når vi taler infrastruktur i forbindelse med drikkevand, er det vigtigt, at vi skelner mellem by- og landområder. Den decentrale struktur med lokale vandværker er den eneste rigtige i landområder og provinsbyer, for det giver ikke mening at transportere vand over lange afstande. Så der er både miljø- og klimagevinster ved en decentral struktur. En lang transportvej for drikkevand bruger unødigt meget energi og belaster vores CO2-regnskab.

Overslagsberegninger viser, at det koster cirka 15 procent ekstra i energiforbrug at transportere vandet 10 kilometer længere, man kan derfor ikke sammenligne vandsektoren med for eksempel elsektoren, når det gælder eventuelle fordele ved centralisering, for el er meget nemmere at transportere end vand. Centralisering af drikkevand er ikke særlig klimavenligt, og vi risikerer endda at få en ringere kvalitet, fordi vandet står længere tid i rørene.

Den decentrale vandmodel skaber nærhed til forbrugerne og giver gode muligheder for lokal kommunikation og samarbejde. Den decentrale struktur har stor betydning i mange lokalsamfund, hvor det er meget afgørende, at der er tæt dialog mellem vandværk, lodsejer og kommune om for eksempel indsatsplanlægning, vandforsyningsplaner samt beskyttelse af boringer mod forurening. Det er vigtigt med en grundvandbeskyttelse i top, og en drikkevandsforsyning, som både er energi- og miljøvenlig og samtidig af høj kvalitet. Sidst, men ikke mindst, understøtter vandværkerne mange steder det lokale erhvervsliv på fornemste vis.

Frivillige arbejder på forbrugerejede vandværker for 175 millioner kroner årligt

Danske Vandværker er en stærk forening med en lang tradition. En forening med dybe rødder i andelsbevægelsen og med forbrugereje som sit DNA. En forening baseret på et stort frivilligt engagement og et dybdegående kendskab til vandværksdrift og med en demokratisk ejerform, hvor man via den årlige generalforsamling på vandværket kan gøre sin stemme gyldig. Vores beregninger viser, at det frivillige arbejde på landets mange forbrugerejede vandværker repræsenterer en værdi på omkring 175 millioner kroner hvert år. Vores mere end 1.800 vandværksmedlemmer, der leverer knap halvdelen af det danske drikkevandsforbrug, forsyner i overvejende grad borgerne i landområderne og i mindre bysamfund med et af de vigtigste levnedsmidler, nemlig det drikkevand som ingen af os kan undvære særlig længe. Det forpligter i sagens natur, og derfor er både høj kvalitet og forsyningssikkerhed i højsæde på vandværkerne.

Samarbejde er vejen frem

I Danske Vandværker mener vi ikke, at det giver mening at tvinge vandværkerne til konsolidering og på den måde centralisere produktionen af vores drikkevand, men mere samarbejde er en god vej frem mange steder. Det er derfor, at vi opfordrer vores medlemmer til at arbejde tæt sammen om for eksempel indkøb, drift og administration. Kort sagt opfordrer vi til, at der arbejdes sammen dér, hvor det giver mening, for på den måde bruger vi ressourcerne bedst muligt til glæde for ejer og forbruger, der som bekendt er den samme på de forbrugerejede vandværker. Og heldigvis ser vi et øget samarbejde blandt vandværker mange steder i landet med det resultat, at de forbrugerejede vandværker leverer vand til en uhyre favorabel pris. Desværre oplever nogle af vores medlemsvandværker, at der kan være lovmæssige udfordringer i forbindelse med samarbejde, og det er naturligvis et område, hvor vi som forening forsøger at få fjernet de værste sten, som kan ligge i vejen.  

På vandværkerne står vi over for afgørende forandringer og udfordringer i disse år. Vores demokratiske, forbrugerejede vandværker er pressede af krav om konsolidering fra politisk side og fra nogle af landets største forsyningsselskaber.

Også ny regulering og forurening af grundvand udfordrer vandværkerne. Men som altid, når udfordringerne banker på døren, gælder det om at lægge en god strategi, og her i begyndelsen af året tager vi i Danske Vandværker hul på foreningens nye femårsstrategi ”Fællesskab om drikkevandet”, for vi er overbeviste om, at ejerskab og nærhed gør en stor forskel i danskernes hverdag. Det, håber vi selvfølgelig, er et synspunkt, som regionale og kommunale politikere deler, så de vil bakke op om vores værdifulde og effektive model for en decentral drikkevandsforsyning i Danmark. For en centralisering vil ikke nødvendigvis give bedre eller billigere drikkevand til borgerne, og det tror jeg, at vi alle skal huske på, når vi skal afgive vores stemme til november.  

Artiklen er en del af temaet Klumme.