23948sdkhjf

Varmeaftale på plads: Lolland Varmes nødanlæg stilles stand-by

- Der er indgået aftale med Maribo Varmeværk om midlertidig varmeforsyning for kunder hos Lolland Varme A/S. Det betyder, at det ikke vil være nødvendigt at tage nødforsyningsanlægget i brug pr. fredag d. 8. januar 2021.

Sådan skriver Lolland Varme på sin hjemmeside. 

Selskabet var ellers gået i gang med at etablere et nødforsyningsanlæg, der skulle producere varme til forbrugerne, såfremt det ikke var lykkedes at lande en aftale.

- Aftalen om 3. partsadgang er indgået mellem Refa MSK under rekonstruktion og Maribo Varmeværk, ikke Lolland Varme. Der skal forhandles videre om betingelserne for aftalen, og hvis dette ikke lykkes har Maribo Varmeværk en frist på 14 dage til at opsige aftalen, oplyser direktør hos Lolland Varme, Mette Obel Jepsen i en mail. 

Lolland Varme påbegyndte arbejdet med nødforsyningsanlægget lige før nytår, da det stod klart at Refa MSK, Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarme ikke stod over for at finde en løsning på deres uenigheder. 

- Nødvarmeproduktionsanlægget i Maribo er etableret og står indtil videre standby hvis der opstår behov herfor, f.eks. hvis aftalen opsiges. Omkostningerne til etablering af anlægget forventes at lande på 540.000 kroner, oplyser Mette Obel Jepsen.

Lolland Varme A/S har varslet erstatningskrav for meromkostningerne mod Refa MSK, der er Lolland Varmes aftalepart, som forventes at videreføre kravet mod Maribo Varmeværk. 

Lolland Varme blev ufrivilligt en del af konflikten mellem Refa MSK, Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarme, da selskabet modtager varme fra Refa MSK via en varmeveksler hos Maribo Varmeværk. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078