23948sdkhjf

Hvorfor bærer den offentlige sektor ikke førertrøjen?

Det er regeringens mål, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70% i 2030. Fra erhvervslivets side bliver der støttet op med mange gode tiltag, der understøtter den grønne agenda.  Men hvordan kommer vi i mål, når det mest tungtvejende kriterium i offentlige budrunder stadigvæk er prisen?

Helt forventeligt stiller regeringens klimapolitik krav til den private sektors bidrag til den grønne omstilling og efter min mening, er det både forventeligt og nødvendigt. Til gengæld oplever jeg fuldstændig mangel på initiativer fra offentlig og statslig side. Det undrer det mig, at der ikke bliver stillet krav til den offentlige sektor, når det gælder nye investeringer i anlæg, forbrug, energieffektiviseringer osv.? 

Implementeringen af nye grønne løsninger bør anses for en nødvendig og god investering, selvom det på den korte bane er en udgift. For selvfølgelig har det indflydelse på indkøbsprisen, at der er tænkt hele vejen rundt på en ydelse, så den både er god for kunden og miljøet. Men bæredygtige løsninger bliver ikke honoreret i de offentlige budrunder, fordi disse i dag er bygget op omkring et ratingsystem, hvor prisen er den altdominerende faktor. 

Denne praksis på kommunalt, regionalt og statslig plan modarbejder direkte de mål, der er sat på regeringsniveau. Og det modarbejder direkte den indsats og investering, som danske virksomheder bidrager med. Og det er problematisk. 

Fremtidige generationer betaler dyrt for, at der nu bliver købt billigt 

Som direktør for en virksomhed, der leverer rådgivning og tekniske løsninger til bl.a. hospitaler, varmeværker og anden infrastruktur til det offentlige Danmark, forsøger vi at gøre vores for at bidrage til den grønne dagsorden. Og alligevel kan jeg med undren konstatere, at min virksomhed har tabt alle de offentlige udbud, som vi det seneste år har givet tilbud på. 

Begrundelsen har hver gang været, at vi er for dyre. Og indrømmet. Grønne løsninger koster mere end den mest skrabede, konventionelle løsning. En del af udfordringen er, at vi nogle gange er oppe imod konkurrenter, hvor ydelserne helt eller delvist bliver udviklet i udlandet, og hvor der hersker andre arbejdsforhold og lønninger end i Danmark. Altså endnu en grund til at huske, at hvis man kun har kortsigtet fokus på at spare - så betaler miljøet i sidste ende prisen. 

Klimamål bør være et obligatorisk element i offentlige udbud

Hvis prisen fremadrettet er det mest tungtvejende kriterium, så frygter jeg, at det bliver svært at fastholde incitamentet til at tænke i grønne løsninger. Det er umuligt at tage kampen op kun på pris, fordi man altid kan blive underkendt på løsninger, som ikke har en grøn signatur.

Hvis regeringen virkelig er den mest grønne nogensinde, så skal der lægges handling bag ordene, hvis det ikke skal klinge hult. Hvis vi skal nå i mål med regeringens ambitiøse klimamål, så anbefaler jeg, at de offentlige udbud fremover bliver skruet sådan sammen, så der også rates på bæredygtighed. Det handler ikke bare om at gentænke hele rating-systemet men også vilkårene, så man fx regner med en tilbagebetalingstid på 10 år i stedet for 3-5 år for anlæg, som praksis er i dag. 

Erhvervslivet spiller en vigtig rolle for at lykkes med den grønne dagsorden

I forbindelse med opbygningen af et fremtidigt mere grønt og bæredygtig samfund, spiller virksomhederne en hovedrolle i at indfri regeringens ambitiøse klimamål. Men hvordan skal det kunne lade sig gøre, når det mest tungtvejende kriterium i offentlige budrunder stadigvæk er prisen? 

Man kan således passende spørge, hvilken pris det offentligt er parat til at betale for at få klimavenlige løsninger. Er det 5% ekstra, 10% ekstra eller forventes det udelukkende at ske gennem støtteordninger og afgifter? 

I min optik er vejen til at nå klimamålene et krav om, at den grønne agenda skal indgå som fast element i alt nyt, der bliver udviklet. Og her er det forventeligt, at det offentlige Danmark tager den grønne førertrøje på og derved tydeligt stiller sig i spidsen som et godt eksempel ved at stille fair krav om miljøregnskab til både deres nuværende såvel som kommende leverandører! 

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.078