Flagermus stikker kæp i hjulet for 36 kæmpevindmøller i Nordjylland

Alle godkendelser i form af VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og lokalplaner var på plads for opstilling af 36 kæmpevindmøller, der skulle gøre Nørrekær Enge på grænsen mellem Vesthimmerlands og Aalborg kommuner til hjemsted for Danmarks største vindmøllepark på land (Nørrekær Enge II), men nu sår et bare 28 gram tungt og bevinget pattedyr tvivl om, hvorvidt projektet kan gennemføres.

Nørrekær Enge II

Består af 36 møller med en højde på op til 150 meter.

24 vindmøller skulle opsættes i Vesthimmerland Kommune og 16 i Aalborg Kommune.

Vindmølleparken var planlagt til at levere strøm til 90.000 til 110.000 husstande.

Investeringen lød på mere end en milliard kroner.

Kilde: Nordjyske

Det skriver Nordjyske.

Ifølge Planklagenævnet er der mangler i den miljørapport, der skal afklare projektets konsekvenser for naturen, herunder for en af Danmarks mest sjældne flagermus, damflagermusen, og derfor har Miljø- og Fødevareklagenævnet netop annulleret de to kommuners godkendelse af VVM-redegørelsen og henvist projektet til fornyet sagsbehandling.

Det drejer sig i sær om fejlagtige observationer om damflagermusens måde at flyve på. Samtidig mener Planklagenævnet, at de flagermusundersøgelser, der er lavet, ikke er tilstrækkelige, taget i betragtning af parkens placering tæt på et Natura-2000-område.

Vattenfall går i tænkeboks

Hos Vattenfall, der sammen med Nørrekær Enges Vindmølleforening, står bag den planlagte vindmøllepark, er man nu gået i tænkeboks.

- Vi er naturligvis skuffede over resultatet af afgørelsen, da udviklingen af Nørrekær Enge II ikke kan fortsætte, som vi havde planlagt. Vi er i gang med omhyggeligt at gennemgå konklusionerne fra Planklagenævnet for sammen med vores lokale partnere at vurdere de forskellige muligheder for projektets fremtid, siger Esben Baltzer Nielsen, der er pressechef hos Vattenfall.

Han kan ikke sige noget om, hvor projektet lander, men han påpeger over for Nordjyske, at det stadig er et attraktivt område og at man hos Vattenfall er overbevist om, at der på et tidspunkt vil blive udviklet en ny vindmøllepark i området.

Et sjældent dyr

Damflagermusen (Myotis dasycneme) er en flagermusart, som tilhører familien barnæser.

I Danmark findes damflagermus hovedsageligt i Midt- og Østjylland, men arten er sjælden.

Arten er på EF-Habitatdirektivets bilag II og IV, hvilket betyder, at den kræver så streng beskyttelse, at Danmark skal udpege habitatområder. Damflagermusen er også omfattet af Flagermus-aftalen, og derudover er den som alle andre arter flagermus fredet.

Med et vingefang på omkring 30 cm hører damflagermusen til de mellemstore arter. Fra snudespids til halespids måler den 11 cm, og vægten kan være op til 28 gram.

Kilde: Nordjyske

{{ visitor.ipAccess.member.name }}

{{ visitor.ipAccess.corporateClient.name }}

{{ visitor.user.name }}

Flagermus stikker kæp i hjulet for 36 kæmpevindmøller i Nordjylland

Nørrekær Enge II

Vattenfall går i tænkeboks

Et sjældent dyr

Medlemmernes egne nyheder

Mest læste

Job i fokus

Seneste nyheder

Udvalgte artikler

Udvalgte nyheder fra forsiden

En ordentlig koger: Første spadestik til 150 MW elkedler er taget

Opvask og toiletbesøg giver double-up på energiproduktion

Ny brancheforening løfter gammel teknologi med grønt potentiale

Investorer presser på for at ændre direktørs dobbeltrolle

Verdens længste elkabelforbindelse er nu åbnet

Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega


Holger Skjerning 2. december 2020 21:33 Rapporter upassende indhold	Ret fantastisk! - Vi er mange, der nu i 10-15 år har forklaret igen og igen, at vindmøller ikke leverer tilstrækkelig stabil effekt til at kunne "dække" et lands elforbrug. Og så kommer en flok flagrende mus og gør det meget bedre. Stor tak - og stor overraskelse!

David Svarrer 2. december 2020 22:32 Rapporter upassende indhold	Nu er det sådan, at vindmøller i den store størrelse gør hele lande, kommuner, lokalområder afhængige - meget afhængige - af vindmølle-leverandøren - og deres overlevelse. Det er rigtigt som Holger Skjerning skriver, at "vindmøller ikke leverer stabil effekt". Hvad Holger Skjerning dog glemmer er, at vi har vænnet os til en sygelig krav-stille-livs-form, hvor vi kræver og kræver - eksempelvis - vi KRÆVER strøm i stikkontakterne 24 timer i døgnet, selvom dette slet slet ikke er nødvendigt. HVIS man laver en simpel analyse af hvad det egentlig er vi har brug for, som mennesker, så kan man - i stedet for at have 24/7/365 med strøm - så kunne vi have strøm engang imellem - altså - måske i gennemsnit 12 ud af 24 timer - fra vind - og eksempelvis andre 6 timer i gennemsnit per dag, i form af sol. Det spændende er at vi anvender størsteparten af hvad man kan kalde høj-niveau-energi (altså - strøm) - til de laveste former for energi-forbrug - nemlig varme. Altså: Vi gør alt for at lave strøm - hvorefter vi bruger strømmen til varme. Hvis vi i stedet for laver nogle varmelagre - så kan vi lagre varmeenergi i forskellige temperatur-niveauer - og dér kan man relativt billigt opnå nogle dages varmelagring. Man kan ved hjælp af statistik derfor se hvor ofte man har strøm og varme, og hvor ofte man har brug for ekstra (hvis man vælger dette). Vi kan, eksempelvis, ikke gå tilbage i tiden og historien og fortsætte vores vanvidsridt med atomkraft. Og vi skal heller ikke gå ind i fremtiden med en stor afhængighed af store vindmøller. Vi har i årtier nu brokket hjemme-vindmøller ihjel. Det er det rene vanvid. En lille mølle, på kun 2-3 meter blad-længde, slår ingen flagermus ihjel, leverer (i Danmark) mellem 5 og 12 kiloWatt, og kan repareres af ejeren selv, eller en lokal smed eller anden fagmand. Det er IKKE raket-videnskab. Nyere modeller af vindmøller (altså - disse små nogen der kan sidde på huset eller på et lavt stativ på måske 5-6 meters højde) har mange funktioner der giver meget mere effekt ud af vinden. Hvis man eksempelvis fuldstændigt dropper at levere noget som helst til el-nettet, så skal man jo ikke bruge en hamrende dyr synkroniserings-enhed. Man kan jo ret beset sende ekstra-effekten ned i et varmelager. Varmelageret kan være en spiral 2-3 meter nede i græsplænen - hvorved energien opbevares til vinteren - hvor man så meget billigere kan få varme via varmepumpe. Derfor - der er INGEN grund til flere stor-vindmøller. Ethvert hus kan montere en helt lille og helt vibrations-fri vindmølle der ingen dyr slår ihjel, som leverer DC-strøm til både direkte forbrug, lagring i traditionelle Bly/Svovlsyre-batterier (som kan bygges så de kan genbruges 100% og ikke kun 99% som det er nu), lagring af overskuds-energi i varme-spiral i græsplænen - så der er energi til hele vinteren. Vi taler om anvendelse af mere end 20 år gammel teknologi - velafprøvet, testet, dokumenteret - og spiffet op med de seneste udviklinger indenfor vind, el-lagring, varme-lagring - som gør at man kan få strøm i måske 13-15 timer af døgnet i gennemsnit, og al den varme man har brug for - hele året rundt. Derfor skal man ikke gå igang med "dække et lands elforbrug". Vi skal ind i at ændre på vore vaner, sådan at vi kan arbejde og bruge strøm når den er der. Og lagre sådan at i perioder hvor det er nødvendigt, har vi strøm alligevel (eksempelvis til hospitaler)... Hvis vi i stedet for at kræve og kræve og kræve - indpasser os til virkeligheden af sol og vind - så kan vi såmænd lave hvad vi laver nu, mens vi i stedet får lidt mere varierende arbejdstid! Venligst David Svarrer

Holger Skjerning 3. december 2020 15:33 Rapporter upassende indhold	Ku' vi bare høre lidt om, hvorfra strømmen skal komme, når alle møllerne står næsten stille (ca. 100 dage hvert år) ??? - Det kan da ikke passe, at vi blot bygger løs - uden at kende konsekvenserne! Hvad med en folkeafstemning, hvor kun de, der ved noget om vind og energi, har stemmeret!!!