23948sdkhjf

Så faldt der dom i sagen mellem Assens Spildevand og TC Anlæg

Fredag faldt der dom i tvisten mellem entreprenørvirksomheden TC Anlæg og Assens Spildevand, der er et datterselskab under Assens Forsyning. Dommen faldt ud til TC Anlægs fordel.

Det skriver Fyens.dk

Sagens kerne er et udbud af et rørsystem til spildevand, en opgave til cirka 100 mio. kr., som i sin tid blev vundet af Per Aarsleff. TC Anlæg mener ikke udbuddet forløb efter reglerne og har derfor først indbragt sagen for Klagenævnet for Udbud. Senere blev der anlagt en civil retssag mod Assens Spildevand

Nu er der altså faldet dom i sagen, og af den fremgår det, at Assens Spildevand A/S skal anerkende at have handlet ansvarspådragende ved at have tildelt kontrakten til Per Aarsleff. 

Assens Spildevand skal samtidig betale fem millioner kroner til TC Anlæg i erstatning samt procesrenter, som bestyrelsesformand hos TC Anlæg Torben Clausen vurderer beløber sig til cirka 6-700.000 kroner. 

Her havde TC Anlæg krævet op mod 14 millioner kroner. 

Slutteligt skal Assens Spildevand betale sagsomkostningerne på 295.300 kroner.

- Det eneste, jeg ikke fik medhold i, var, at de skulle ophæve kontrakten med Per Aarsleff og ophøre samarbejdet, fortæller Torben Clausen til Fyens.dk

Han har da heller ikke fået dækket egne advokat-omkostninger, som beløber sig til 1,3-1,4 millioner kroner.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Assens Spildevand.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.61