23948sdkhjf

Det sker: Få vist vejen til nye offshore-kunder

Konference 17. januar for alle virksomheder, der vil have andel i et voksende marked inden for offshore olie- og gassektoren
De seneste ti år er der investeret 55 mia. kr. alene i udbygning af olie- og gasfelterne i Nordsøen og et tocifret milliardbeløb i efterforskning efter nye felter. Også de kommende år forventes en massiv investering i olie- og gasindvindingen i Nordsøen, og der vil i mange år frem være behov for underleverandører til en lang række opgaver.

Det er på den baggrund, at projektet Energi på havet og Offshore Center Danmark inviterer interesserede virksomheder til en konference 17. januar om mulighederne for at få andel i denne attraktive industri – samt muligheden for at deltage i et forløb, hvor virksomheder får afdækket egne styrker og muligheder med henblik på at komme ind på markedet.

- Jeg tror, der er mange, som ikke er klar over, hvor stor offshore olie- og gassektoren egentlig er i Danmark. Men det er en enorm industri, som bidrager med 25-30 mia. kr. om året alene i skatter og afgifter til staten, og som i mange år frem vil være arbejdsplads for rigtig mange mennesker – og internationalt er mulighederne endnu større. Vi giver nu interesserede virksomheder en hjælpende hånd for at afdække deres muligheder som leverandør til olie- gassektoren, for der er brug for dem, siger delprojektleder Michael Ahring Petersen fra Energi på havet og erhvervsinitiativet Offshore Supply, som står bag konferencen 17. januar.

- Danmarks industri er kendetegnet ved mindre og mellemstore virksomheder, som har lettere ved hurtig omstilling og markedstilpasning – et vigtigt konkurrenceparameter i dag. Samtidig er det for mindre virksomheder en udfordring at etablere eksport og kunne dokumentere sine kvalifikationer og være ”til stede” der, hvor det giver den ønskede effekt. Med erhvervsinitiativet Offshore Supply hjælper vi med at vise vejen til kunder, og det fortæller vi mere om på konferencen, forklarer Michael Ahring Petersen.

Konferencen finder sted 17. januar klokken 14-17 på Esbjerg Højskole, og det overordnede fokus vil være på et 6-12 måneders forløb, interesserede virksomheder vil få tilbudt. Forløbet omhandler blandt andet:

• Kompetencescreening for bestemmelse af kvalificeringsniveau
• Afklaring af strategisk retning
• Aktuelle indtrædelsesbarrierer for netop din virksomhed
• Netværk med andre virksomheder med fokus på olie- og gas-sektorenen
• Mulighed for vækst-alliancer
• Delegations- og ekspeditions-events
• Fælles messeaktiviteter
• Din virksomhed bliver guidet hele ”Vejen til offshore kunderne”

Også en række praktiske værktøjer til afdækning af styrker og muligheder vil blive præsenteret på konferencen, og disse værktøjer er gratis at benytte. De kan ligeledes downloades på www.offshore-supply.dk .
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078