23948sdkhjf

A.P. Møller-Mærsk og Ørsted deler prestigefyldt pris

Den prestigefyldte og traditionsrige CSR Pris blev overrakt af H.K.H. Kronprinsessen til Arla Foods, A.P. Møller-Mærsk og Ørsted på Børsen i København i går. 

Som vindere af CSR Prisen 2020 kan de tre virksomheder nu bryste sig af at være bedst til at formidle arbejdet med samfundsansvar, bæredygtighed og klima.

Dommerpanelet

Rapporterne er blevet bedømt af dommerpanelet, der består af:

  • Anders Eldrup, Concito
  • Carsten Borring, Københavns Fondsbørs/Nasdaq
  • Helle Munk Ravnborg, DIIS
  • Jacob Fjalland, WWF
  • Malene Thiele, Dansk Erhverv
  • Michael Albrechtslund, Finansforeningen/CFA Society Denmark
  • Nanna Højlund, FH
  • Niels Ploug, Danmarks Statistik
  • Nina Movin, Otto Mønsted
  • Sara Krüger Falk, Global Compact Network Denmark

Kilde: FSR

Det er 26. gang at revisorforeningen FSR - danske revisorer uddeler prisen. 

To i en

FSR – danske revisorer har i år valgt at uddele to priser og lægge særlig vægt på virksomhedernes rapportering om samfundsansvar, bæredygtighed og klima. 

Én delt pris til A.P. Møller-Mærsk og Ørsted for bedste rapportering i kategorien for børsnoterede virksomheder og én pris til Arla Foods for bedste rapportering blandt de unoterede virksomheder.

Birgitte Mogensen, der er formand for FSR – danske revisorers Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed, fortæller, at der i år har været 67 virksomheder i puljen til vurdering, hvoraf dommerpanelet valgte at nominere syv og prise tre virksomheder som vindere af CSR Prisen 2020.

- For Arla Foods, som vinder i kategorien for unoterede virksomheder ses virksomhedens klimarapportering som en rollemodel med scope-opdelte CO2-udledninger og målsætninger, der er godkendt som Science-Based Targets. Tilsvarende udmærker både A.P. Møller-Mærsk og Ørsted sig på hver deres måde i rapporteringen om langsigtede klimamål og strategiske milepæle og for at redegøre i henhold til anbefalingerne fra Task force on Climate-related Financial Disclosures. Det er første gang, at der tildeles en delt pris, hvor dommerpanelet har besluttet at lade marginalerne falde ud til begges fordel. Det understreger, at værdiskabende rapportering anno 2020 kan tage mere end én form, når blot det bygger på solid rapporteringspraksis, siger Birgitte Mogensen.

CO2-neutral flåde

Det er ottende gang, at A.P. Møller-Mærsk vinder CSR Prisen for bedste rapportering om samfundsansvar, bæredygtighed og klima, men første gang, at prisen skal deles med en anden virksomhed, Ørsted.

Caroline Pontoppidan, SVP, General Counsel & Head of Corporate Affairs i A.P. Møller-Mærsk var på scenen og takke for prisen.

- Vi har et mål om at gøre hele vores flåde CO2-neutral inden 2050. For at opfylde ambitionen har vi sat os nogle vigtige delmål undervejs, blandt andet at have det første CO2-neutrale skib klar i 2030. Med rapporten ønsker vi at give omverdenen indblik i rejsen mod målet, for vi ved, det har stor betydning for vores kunder, investorer og medarbejdere. Vi er derfor glade for, at det arbejde bliver anerkendt med CSR Prisen, siger hun. 

Ny klimahandlingsplan 

Fra Ørsted var Jakob Askou Bøss, strategi- og kommunikationsdirektør på scenen og kvittere for prisen, som virksomheden i år vinder for første gang.

- I Ørsted fungerer vores bæredygtighedsrapportering som et strategisk styringsværktøj for hele virksomhedens arbejde med bæredygtighed. I vores seneste bæredygtighedsrapportering fremlægger vi en udtømmende og videnskabeligt funderet klimahandlingsplan. Handlingsplanen vil gøre Ørsted til et CO2-neutralt selskab allerede i 2025 og med en fuldt CO2-neutral værdikæde i 2040. Vi er meget stolte over at modtage CSR Prisen 2020, siger Jakob Askou Bøss.

Øvrige nominerede til FSR – danske revisorers CSR Pris 2020

Kandidater i kategorien stor unoteret virksomhed, som dommerpanelet har nomineret:
- Grundfos med Grundfos in Society – 2019 Sustainability Report
- PensionDanmark med Rapport om samfundsansvar 2019

Kandidater i kategorien stor børsnoteret virksomhed, som dommerpanelet har nomineret:
- Carlsberg med Sustainability Report 2019
- Rockwool med #ThisFutureRocks – Sustainability Report 2019

Kilde: FSR - danske revisorer

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109