23948sdkhjf

Isoplus indgår aftale med Tvis

I september 2020 indgik Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS) en aftale med Vamdrup Fjernvarme A.m.b.A om fremover at skulle levere 72 procent af fjernvarmen til Vamdrups ca. 1.200 forbrugere.

For at det kan lade sig gøre skal der dog først etableres en 8,1 km lang transmissionsledning, der skal forbinde Vamdrup med Tvis’ transmissionsnet.

Isoplus Fjernvarmeteknik er valgt som rørleverandør til opgaven og Cowi som rådgiver, mens Arkil A/S fungerer som jordentreprenør og DK Rør ApS udfører smedearbejdet.

Det oplyser Isoplus Fjernvarmeteknik i en pressemeddelelse.

Isoplus Fjernvarmeteknik skal altså levere de præisolerede rør til fjernvarme og muffemontage til rørledningen, der hovedsageligt skal udføres i dimension ø168+168/560 mm dobbeltrør i 16 meters længder. Der vil dog være mindre strækninger, hvor der anvendes enkeltrør.

Arbejdet med transmissionsledningen påbegyndes allerede 1. november i år og forventes afsluttet, så Vamdrups fjernvarmeforbrugere bliver koblet på Tvis' net til varmesæsonen 2021-2022. 

Udfasning af CO2

 Når den nye transmissionsleding er færdigetableret vil CO2-udledningen blive reduceret med ikke mindre end 93 procent, hvilket svarer til ikke mindre end 3.900 tons pr. år.

- Vi er utroligt glade for denne aftale hos isoplus. At vi kan være med til at udfase fossile brændsler med en mere miljøvenlig, mere stabil og endnu billigere varmeforsyning betyder utrolig meget for os. En CO2-reduktion på 93% flugter godt med isoplus' mål om at sikre og understøtte fremtidens grønne omstilling. Med den nye transmissionsledning er der også mulighed for at fjernvarmenettet senere kan udvides, så endnu flere forbrugere kan blive tilkoblet og CO2-udledningen kan reduceres yderligere, fortæller distriktschef Heino Jensen.

Vamdrup Fjernvarme har tidligere anvendt naturgas som energikilde, men med den nye fjernvarmeløsning sigter Vamdrup Fjernvarme efter en udfasning af fossile brændsler. Den nye miljøvenlige fjernvarme fra TVIS består primært af overskudsvarme fra den lokale industri, kraftvarme fra Skærbækværket og varme fra affaldsforbrændingsanlægget Energnist i Kolding, mens Vamdrup Fjernvarmes eksisterende naturgaskedler bibeholdes til spids- og reservelast.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.596