Dansk land- og skovbrug har gennem tiderne været leverandør af mere end blot fødevarer og byggematerialer. Sektorens samspil og synergi med energisektoren tog for alvor fat med halmen og træflisens indtog på decentrale og centrale bioenergianlæg i 80- og 90erne.

Senest har partnerskabet udviklet sig i løbet af 2010erne med vækst i biogasproduktionen og udfasningen af kul fra energiforsyningen. 

Denne udvikling forventes at tage til det kommende årti, da den globale efterspørgsel efter fødevarer, foder, bioenergi og andre biobaserede produkter forventes at vokse markant frem mod 2050 samtidig med en målsætning om klimaneutralitet i EU. 

Med udgangspunkt i stærke forskningsmiljøer, en spirende iværksætterkultur, en tradition for samarbejder og styrkepositioner indenfor både landbrug, fødevarer, energi og miljø har Danmark gode forudsætninger for at bidrage langt ud over egne grænser.

Klimamålsætningerne og samtidige markedsbehov kræver dog massive investeringer i blandt andet at sikre kommerciel udnyttelse af forskning i samspillet mellem blandt andet bioressourcer og energi. Klimaneutralitet kræver også øget samarbejde på tværs af geografi og sektorer. Dette gælder specielt mellem land- og skovbrug, fødevare- og energisektorerne hvor etablerede og nye værdikæder skal udvikles. 

Kaskadeudnyttelse af biomasse skaber mange anvendelsesområder

Aarhus Universitet og Københavns Universitet satte i 2012 i forbindelse med rapporten 10 mio. tons planen – muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier tal på hvordan Danmark kan producere yderligere biomasse uden at det går ud over fødevareproduktionen, foderproduktionen eller miljøet. I analysen blev blandt græs fremhævet som en stor potentiel kilde til tørstof til gavn for blandt andet klimaet og selvforsyningsgraden i dansk landbrug. 

Netop klimaløsninger til landbruget var der fokus på i fredags hvor Minister for Fødevarer, Fiskeri, Ligestilling og Nordisk samarbejde Mogens Jensen (S) indviede et nyt bioraffineringsanlæg som binder landbrug, energi og miljø sammen på en ny måde. Det vestjyske gods Ausumgaard har sammen med blandt andet R&D Engineering & Automation udviklet en løsning til at raffinere græs til foderprotein til enmavede dyr. Restfraktionen bruges i godsets biogasanlæg der producerer vedvarende energi og muliggør en recirkulering af næringsstoffer til godset jorde som derved kan producere mere bæredygtigt græs. Og netop disse muligheder for at opnå synergi mellem energiklyngen og fødevare- og bioressourceklyngen åbner for en lang række fælles initiativer.

Anlægget på Ausumgaard er en videreudvikling af et demonstrationsanlæg på Aarhus Universitets forskningsmiljø i Foulum, og er én af flere interessante løsninger til at udvikle morgendagens proteinkilder. 

Et andet konkret eksempel på samspil mellem fødevareproduktion og energi er virksomheden Unibio, hvis demonstrationsanlæg lokaliseret i Kalundborg Symbiosen konverterer metan til foderprotein til brug i akvakultur. Såfremt det kan lade sig gøre at omdanne blot en brøkdel af de mere end 140 mia m3 gas der årligt bliver flared, vil Unibio skabe en helt ny global værdikæde mellem energisektoren og fødevaresektoren til gavn for klimaet.

Forandring starter med handlekraft

Analyser, anbefalinger og klimamålsætninger er en god start, men kan ikke stå alene i forhold til at skabe fremtidens bioressourcesamfund. Synergi og samarbejde på tværs af land- og skovbruget, fødevaresektoren og energibranchen er en nødvendighed for at vi kommer i mål med klimaneutralitet i 2050. 

Food & Bio Cluster Denmark ser frem til fortsat godt samarbejde med energisektoren og er trukket i arbejdstøjet og står, som vi har gjort det med R&D Engineering & Automation og Unibio, klar med indsigt, sparring, adgang til finansiering og et tværindustrielt netværk med internationalt udsyn, der gør det muligt for danske virksomheder at få den gode idé fra papir til løsning, og videre ud i den store verden som efterspørger de danske grønne løsninger. 

Artiklen er en del af temaet Klumme.