23948sdkhjf

Kapitalfond køber omstridt dansk energiselskab

Waterland Private Equity køber energiselskabet Modstrøm Danmark.

- Modstrøm har skabt en stærk markedsposition i en spændende industri med et stort vækstpotentiale, og virksomheden matcher vores investeringsfokus på bæredygtighed. Vi ser frem til at bringe Waterlands værktøjer og konkrete erfaring i spil for at videreudvikle virksomheden i et tæt partnerskab med ledelsen og medarbejderne. Sammen vil vi skabe fortsat organisk vækst og drive en professionalisering og konsolidering af en branche, som byder på interessante opkøbs- og udviklingsmuligheder udsprunget af den grønne omstilling i vores samfund, siger Kaspar Kristiansen, Managing Director, Waterland Nordic om opkøbet. 

75.000 kunder

Modstrøm har i dag flere end 75.000 kunder, der foruden strøm modtager rådgivning om energiforbedringer og køber grønne løsninger som f.eks. varmepumper, intelligente termostater, isolering, solceller, ladestandere, LED-belysning og vandbesparende udstyr. 

- Vi glæder os over at byde velkommen til Waterland, der kan bidrage med erfaring fra andre vækstvirksomheder samt kompetencer og kapital til Modstrøms videre udvikling. Partnerskabet gør det muligt at blive danskernes foretrukne uafhængige energiselskab og udbrede de energibesparende løsninger, der er nødvendige for at komme i mål med den grønne omstilling, siger Anders Millgaard, stifter og administrerende direktør i Modstrøm.

Waterland indtræder som majoritetsaktionær i Modstrøm, og Anders Millgaard fortsætter som administrerende direktør og medejer, mens de øvrige nuværende aktionærer udtræder af ejerkredsen.

Parterne har aftalt ikke at oplyse købsprisen.

Avisoverskrifter

Modstrøm har tidligere trukket en del avisoverskrifter og i november 2019 fik selskabet en løftet pegefinger af Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring. 

I marts samme år politianmeldte Forbrugerombudsmanden selskabet for ulovligt telefonsalg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.174