23948sdkhjf

Trods corona-tid: Vi klager ikke, men vi ved jo ikke, hvad vi kunne have solgt

Til trods for corona-virus, lock-down og et samfund nærmest i undtagelsestilstand har Ken Thon hos varmepumpeproducenten DVI Energi ikke siddet med hænderne i skødet. Det vidner nye samarbejder og et godt varmepumpesalg om – også selvom Dan Jørgensens lovede tilskud til varmepumper lader vente på sig og derfor efterlader en branche og forbrugere i venteposition.

En håndfuld store varmepumper 
I april indgik grossist på VVS og Vand & Kloak Brødrene Dahl og DVI Energi et samarbejde om salg af store luft/vand varmepumper på det danske marked.

Aftalen betyder i praksis, at Brødrene Dahl står for hele processen omkring rådgivning, salg og levering af de store varmepumper. Specialisterne hos DVI Energi producerer selvfølgelig varmepumperne og står ligeledes til rådighed for sparring og rådgivning om varmepumpeløsningerne.

Til trods for at der blev givet hånd på samarbejdet i coronatid, så har det allerede vist sig at være et særdeles frugtbart et af slagsen.

Det har nemlig allerede ført til konkrete ordrer. Den første store varmepumpe er leveret og kort før sommerferien lagde DVI Energis ansatte sidste hånd på yderligere tre store varmepumper.

Salget kører
Med samarbejdet med Brdr. Dahl følger altså travlhed, og det har fået betydning for antallet af ansatte.

Kort før sommerferien kunne Ken Thon byde velkommen til tre nye medarbejdere i produktionen og han er i øjeblikket i dialog med jobformidlingen om ansættelse af flere medarbejdere. 

Årsagen til personaletilgangen er såre simpel.

- Vi sælger rigtig godt, så vi skal bruge flere hænder, siger Ken Thon, og det er ikke kun de store varmepumper, der er bud efter. 

Også de små pumper sælger rigtigt godt. Også selvom Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen endnu ikke har taget beslutning om, hvordan det lovede tilskud til varmepumper skrues sammen – og hvornår det træder i kraft. 

- Da regeringen gik på ferie uden at tage stilling til det, lykkedes det os at skaffe flere energisparemidler, og vi hjælper kunderne med at søge. Vi kan altså stadig yde energisparetilskud, siger Ken Thon om årsagen til, at han ikke som andre er helt så hårdt ramt på varmepumpesalget.

- Uden at lyde arrogant, salget ikke er påvirket nævneværdigt hen over sommeren. Men nu ved vi jo heller ikke, hvad vi kunne have solgt, siger han.

Ny bestyrelsesformand
Sideløbende med samarbejdet med Brdr. Dahl, varmepumpeproduktionen og tilgangen af nye ansatte har Ken Thon også skulle se sig om efter en ny bestyrelsesformand, efter at tidligere bestyrelsesformand Per Søndergaard Pedersen afgik ved døden i maj 2020.

Ken Thon, der tidligere har været divisionsdirektør i energiselskabet Eniig, har ikke kigget sig ret langt omkring.

Valget er nemlig faldet på Jesper Barslund Jacobsen, der i øjeblikket sidder i direktionen i energiselskabet Norlys, der er blevet til i en fusion mellem Eniig og SE.

- Vi har taget fra øverste hylde. Grunden til at det blev Jesper har ikke noget med gamle dage at gøre. Han har en overvægt af strategiske og økonomiske kompetencer og et kendskab til grøn omstilling, som er godt at have ved hånden, når man bygger en forretning op fra bunden af, siger Ken Thon.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095