23948sdkhjf

Aalborg CSP overtager unik damvarmeteknologi og ansatte fra lukket kon-kollega

Den nordjyske vedvarende energi- og energilagringsspecialist, Aalborg CSP, køber alle rettigheder og patenter til damvarmelagerteknologi fra Arcon-Sunmark A/S.

Arcon-Sunmark måtte med udgangen af april kaste håndklædet i ringen og lukke store dele af virksomheden ned. Efterfølgende fortalte direktør hos Arcon-Sunmark  Thomas Karst til Energy Supply at man ville fortsætte arbejdet med udviklingen og etableringen af damvarmelåget hos Marstal Fjernvarme på Ærø.

Nu har Aalborg CSP altså påtaget sig ikke bare den opgave, men også at videreføre arbejdet med udvikling og kommercialisering af teknologien. Med i handlen følger også de ledende medarbejdere, der i de seneste år har arbejdet med at udvikle damvarmelågs-løsning fra Arcon-Sunmark. 

Fire års arbejde
Aalborg CSP overtager resultatet af fire års udvikling og kommercialisering af den nye løsning blandt andet den særlige låg-teknologi.

Målet for Arcon-Sunmark har været at at skabe en fuld kommerciel teknologi med veldokumenterede, verificerede løsninger på de problemer og udfordringer, man tidligere har stødt på ved etablering og drift af anlæg installeret i Danmark.

Arcon-Sunmarks arbejde resulterede i 2020 i færdiggørelsen samt leveringen af det første storskala-anlæg, der gør brug af den nye låg-teknologi. Løsningen blev leveret til Marstal Fjernvarme og har erstattet værkets tidligere låg, der var af et ældre design og havareret pga. fugtproblemer i låg-konstruktionen.

- Vi har fulgt udviklingsprojektet fra sidelinjen igennem de seneste år med henblik på at samarbejde i forhold til vores integrerede energi- og energilagringssystemer. Det er en meget lovende løsning, der er udviklet med fokus på at give forsyningsvirksomhederne den fornødne pålidelighed og drifts-stabilitet til langsigtede infrastruktur-projekter, siger Svante Bundgaard, CEO, Aalborg CSP A/S

Det unikke, nye design bidrager med en samlet løsning til håndtering af fugtproblemer og afvanding samt reducerer varmetabet. Dette forbedrer kvaliteten og pålideligheden af damvarmelagrene, og bidrager til en lavere pris for forbrugerne samt en større fleksibilitet i energisystemet. Teknologien er beskyttet af flere patenter og har gennemgået en certificeringsproces med en uafhængig tredje part, som har deltaget i hele projektforløbet og løbende verificeret de tekniske løsninger og beregninger.

Synergier med eksisterende erfaringer
Aalborg CSP har mange års erfaring med design og udvikling af komplekse energi og lagersystemer i ind- og udland.

Et eksempel er virksomhedens integrerede energi-system i Australien, hvor energi fra solen i kombination med havvand bruges til at forsyne et stort drivhuskompleks i et ørkenområde med ferskvand, opvarmning og elektricitet. I systemet indgår ydermere termiske energilagerenheder med 22,000 kubikmeter høj- og 6,000 m3 lavtemperatur lagerkapacitet.

Damvarmeløsningen og den unikke låg-teknologi er derfor et godt match til Aalborg CSP, der både har erfaring med integration af teknologien med andre løsninger samt har performance modellering og systemdesign som nøglekompetencer.

Aalborg CSP styrker sin system- og energilagringsafdeling med yderligere to erfarne specialister fra Arcon-Sunmark. De to specialister fortsætter arbejdet med damvarmelagerløsningen og lågteknologien, og skal være med til at sikre den videre udbredelse og implementering heraf.

Fokus på DK og udlandet
Fokusområdet vil i første omgang være på det danske marked, men grundet den store internationale interesse for udviklingen af damvarmelagre - internationalt kendt som Pit Thermal Energy Storage (PTES) – forventes det, at aktivitetsniveauet  for Aalborg CSP udenfor  Danmarks grænser vil være stigende de kommende år.

- Vi ved, at nøglen til fremtiden ligger i omkostningseffektive og pålidelige løsninger til lagring af energi. Vi er rigtig glade for, at vi nu kan videreføre en teknologi, der virkelig kan rykke på tingene og sikre udbygningen af den danske energi-infrastruktur ift. lavtemperaturenergilagring  og udjævning af eksempelvis energi fra fornybare energikilder, der i deres natur er ustabile. Der er ingen tvivl om, at denne løsning bliver en væsentlig del af fremtidens energisystem i hele Europa, siger Svante Bundgaard.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11