23948sdkhjf

Efter idriftsættelse af solpark: Hofor søger arealer til mere sol

Hofors solcellepark ved Kikkenborg syd for Lemvig er bygget færdig. I maj måned blev den sluttet på det offentlige elnet, og 4000 familier nyder nu godt af den grønne strøm fra parken.

Solcelleparken ved Kikkenborg ligger på et 26 hektar stort areal, der tidligere var en mark, hvor der blev dyrket afgrøder.

Hofor søger nu andre større arealer, hvor selskabet kan “dyrke” solstrøm:

- Vi er meget interesseret i at leje arealer, som vi kan bruge til nye solcelleparker. I København er pladsen trang, så det er helt afgørende for os at finde velegnede arealer uden for de store byer. Derfor vil vi meget gerne i kontakt med landmænd eller andre, der kunne være interesseret i et samarbejde om udnyttelse af arealer til grøn solenergi, siger Jesper Pedersen, chef for vind og sol i Hofor.

Voksende strategisk betydning
Jesper Pedersen, chef for vind og sol i Hofor, fortæller, at solceller har voksende strategisk betydning for Hofor, hvis mål er en 100 procent CO2-neutral energiforsyning inden 2025:

- Solceller er blevet konkurrencedygtige med strøm fra vindmøller og passer godt ind i vores ambitiøse grønne strategi, som blandt andet fokuserer på de brændselsfrie teknologier. Sol er desuden et rigtig godt match til vores vindmøller, fordi solcellerne producerer mest, når det er vindstille og solen skinner, hvor vindmøllerne typisk producerer mindst. Sol og vind er hinandens forudsætninger på vejen mod en fremtid, der er drevet af vedvarende energikilder. Som supplement til vores vindmøller forventer vi derfor at bygge flere solcelleparker i de kommende år, siger Jesper Pedersen.

Hofors mål er en 100 procent grøn energiproduktion i 2025. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109