23948sdkhjf

Batteriproducent på positivliste: Nu kan vi begynde at skalere op

Batteriproducenten VisBlue, der har base i Aarhus, er kommet i fint selskab på Dansk Energis positivliste over battery plants.

Listen er en service til dem, der vil installere batteriprodukter, så de kan se, at specifikationerne er godkendt af Dansk Energi og opfylder kravene.

Optaget på listen betyder, at VisBlues batterier målrettet boligforeninger og industri, nu er officielt godkendt til at blive installeret.

- Det betyder, at vi kan komme i gang for alvor med at installere vores batterier i den virkelige verden. Det er stort for os, siger direktør i VisBlue Søren Bødker til Electronic Supply.

Første batteritype
Han fortæller, at virksomheden er den første, der har fået et batteri til boligforeninger og industri godkendt på listen. De to andre batterier på listen er målrettet private.

- Det betyder, at vi er klar til at skalere op. Vi har haft en del kommunikation med forskellige foreninger omkring salg, og nu kan det lade sig gøre at komme i gang for alvor, siger en glad direktør.

Han tilføjer, at virksomheden godt kunne være gået i gang med installeringen af batterier på en dispensation før optaget på listen, men at man har valgt at vente på den officielle blåstempling fra Dansk Energi.

Fart på den grønne omstilling
Han fortæller, at arbejdet med at blive optaget på listen har taget cirka halvandet år.

- Det har krævet målinger og data fra leverandører, der har trukket lidt ud. Og så kommer der en masse papirarbejde, og derfor har det taget tid. Men nu er vi i mål og kan gå i gang, siger Søren Bødker.

Jeres entre på listen betyder vel også, at nye kunder kan få øje på jer?

- Ja, det håber vi da på. Der er ingen tvivl om, at der er fart på den grønne omstilling, og at flere og flere boligforeninger tænker over at installere eller indbygge solceller eller andre grønne energikilder. Og der kan vi komme ind i billedet, siger Søren Bødker.

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079