23948sdkhjf

Trods bøvl med igler: Fjernvarme på grundvand ér en god idé

Høje Taastrup Fjernvarme går forrest med et anlæg, hvor man udnytter et højt grundvandsspejl i fjernvarmeproduktionen.

Siden januar 2019 har Høje Taastrup Fjernvarme (HTF) drevet et banebrydende anlæg, hvor man kombinerer grundvandssænkning og fjernvarme (GVP) i bydelen Mølleholmen.

Høje Taastrup Fjernvarme pumper grundvand op og kører det gennem en stor eldreven varmepumpe og producerer fjernvarme på den energi, der ligger i grundvandet. Derefter leder man det afkølede grundvand ud i den nærliggende å, Mølleåen, hvilket skal gavne faunaen i åen.

Dataanalyser for at optimere varmeproduktionen på det kombinerede anlæg til fjernvarme- og grundvandssænkning er en del af resultaterne i det netop afsluttede dansk/svenske projekt Smart Cities Accelerator, der er støttet af EU’s regionale program Interreg-Öresund-Kattegat-Skagerrak.

Hofor har lukket flere drikkevandsboringer i området på grund af problemer med blandt andet okker i vandet. Boligområdet ligger på gammel mosejord, og da husene blev bygget i 1970’erne, lå grundvandsspejlet fem meter nede. I dag ligger det nogle steder 30 cm under græsplænen, og boligejerne kæmper med vand i kælderen. Det har givet teknisk chef og projektleder i HTF Uffe Schleiss ideen til varmepumpen i Mølleholmen.

- Årsagen, til at vi laver det her, er jo ikke for at sænke grundvandet, men fordi det er en god businesscase for varmen, siger Uffe Schleiss.

Dispensation fra kraftvarme
HTF har i en længere periode undersøgt mulighederne for varmepumper i fjernvarmen, og Energistyrelsen har dispenseret for kravet om at bruge kraftvarme til fjernvarmen. Alligevel skal produktionsprisen fra varmepumpeanlægget holdes op imod prisen på den fjernvarme, som HTF normalt køber.

- Vi lukker vores anlæg ned på de tidspunkter, hvor varmebehovet kan dækkes af billigere varme. Det vil sige i de tre sommermåneder, hvor der typisk kun er behov for affaldsvarme, som er billigere, forklarer Uffe Schleiss.

Læs også: Første spadestik til 70.000 kubikmeter varmelager

Han vil ikke nævne runde tal for økonomien i anlægget, men blot sige, at der er en god besparelse i det. Hvor god kommer også til at afhænge af, hvor godt anlægget kører.

Anlægget døjer med igler
HTF leder omkring 70 m3 vand i timen ud ved cirka fire grader. Typisk burde anlægget ligge på 156 m3 i timen, men HTF har lukket en vandboring og kigger sig om efter en ny. Fordi det regner meget, er der trængt overfladevand med igler fra en sø ned i grundvandet. Iglerne øger drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne på anlægget, fordi filtrene skal renses.

- Vi har været ramt af fejl og forsinkelser på grund af klager fra naboer - og nu igler. Så lige nu handler det om at få en fornuftig drift på anlægget, for vi producerer kun det halve af det, som vi ville. Men det skal nok komme. På sigt er der også utrolig mange perspektiver i at kunne styre anlægget ikke kun i relation til grundvandet, men også i relation til elmarkedet og elpriser siger Uffe Schleiss.

Vandet afkøles og iltes godt I Smart Cities Accelerator har HTF samarbejdet med en anden partner i projektet, DTU – Institut for Vand og Miljøteknologi.

Der er udviklet en matematisk model til at simulere fremtidens grundvandsstigning som følge af øget nedbør. På grund af forsinkelse med anlægget har man ikke nået at teste softwaremodellen. Baseret på modellens resultater vil HTF kunne justere deres varmeproduktion ud fra hvor meget vand, der er til rådighed.

Samtidigt har DTU gennem geologiske undersøgelser og kemiske analyser vist, at varmepumpeanlægget ikke påvirker det nærliggende vandmiljø negativt. De foreløbige undersøgelser viser, at anlægget ilter det afkølede vand rigtig godt, når det ledes ud i åen, ligesom kimtallet holdes nede i det kolde vand.

Samspillet mellem vand og energi
På fuld styrke vil anlæggets varmeproduktion svare til cirka 2 procent af fjernvarmebehovet.

Det kan lyde af lidt, men direktør i HTF Astrid Birnbaum fremhæver, at varmepumpen giver miljømæssigt og økonomisk god mening for fjernvarmekunderne, ligesom projektet lever op til HTF’s strategi om at udnytte lokale ressourcer til at producere fjernvarme, så man sparer på andre brændsler og gør den lokale energiforsyning mere bæredygtig.

Læs også: Damvarmelager godt på vej i Høje Taastrup

HTF oplever samtidig stor interesse for løsningen fra fjernvarmeselskaber og vandværker fra ind- og udland, der vil se anlægget.

- Vi kan se, at forsyningsbranchen er ved at få øje på, at energisystemer og urbane vandsystemer kan opnå større gevinst og reducere deres negative miljøaftryk ved at spille sammen og udnytte de synergier, der er mellem vand- og energiforsyning, siger Astrid Birnbaum.

Viden fra Høje-Taastrup Milano kan bruges i Milano
Eftersom globale klimatilpasninger mange steder i verden betyder, at grundvandet stiger, kan man netop bruge erfaringerne fra Høje-Taastrup andre steder.

I Mølleholmen har HTF været begunstiget af, at grundvandet er rent. Samme forhold vil formentlig ikke være tilfældet alle steder, hvor man har behov for at sænke grundvandsspejlet, fx ikke i Milano, fortæller Luca Vezzaro, lektor fra DTU Vand og Miljøteknologi og projektleder i Smart Cities Accelerator.

I Milano har man stigende grundvandsspejl, og vandet er samtidigt forurenet. Her er det planen til at veksle kulde og ikke varme ud af vand.

Luca Vezzaro har sammen med kolleger fra Politecnico di Milano i Italien lavet et studie, hvor man har benyttet den matematiske model til risikovurdering af udledning af forurenet grundvand, som blev udviklet gennem Smart Cities Accelerator. På den måde får man i Milano en vurdering af, hvordan et sådan anlæg vil påvirke det lokale vandmiljø.

De foreløbige resultater fra Milano vil blive præsenteret på en konference senere på året.

Fakta om varmepumpen i Mølleholmen
Når grundvandet bliver pumpet op, har det en temperatur på cirka 9-12 grader. Når man har kørt vandet gennem den eldrevne varmepumpe og taget energien ud af grundvandet, ledes det afkølede vand med en temperatur på 4 grader ud i en kloakteknisk å og dermed videre til Mølleåen. Vandet bliver forinden iltet ved udløbet.

Høje Taastrup Fjernvarme har beregnet, at investeringen i anlægget med varmepumpen er tjent hjem igen på 11 år. Anlægget har en levetid på mindst 20 år.

På fuld styrke vil to boringer i området årligt pumpe cirka 1 million m3 grundvand op.

Varmepumpen har en effekt på 1,5 MW og vil årligt producere ca. 10.000 MWh svarende til cirka 2 procent af fjernvarmebehovet.

Der er gjort plads til endnu en varmepumpe i bygningen i Mølleholmen, hvis anlægget skal udbygges.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Forsyning.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093