23948sdkhjf

Ny spiller på markedet for energianlæg: Det er en fordel at vi er små

Morten Krebs har i hele sit voksne liv beskæftiget sig med energianlæg. Han er uddannet maskinmester og har sejlet med Mærsk. Ved landgang fik han arbejde hos Wärtsila i Hirtshals, hvor han solgte gasmotorer til kraftvarmeværkerne. Siden stiftede han Catcon og Industrivarme sammen med studiekammeraten Allan Jacobsen. Sidstenævnte virksomhed blev senere solgt til Verdo.

Nu har Morten Krebs kastet sig ud i endnu et virksomhedseventyr.

Han har stiftet Krebs A/S, der holder til på et kontor med værksted i Haverslev i Nordjylland.

De anlæg, der ryger ud fra værkstedet er store eldrevne varmepumper samt gas- og elmotorer.

- Vi har to ben at stå på. Vi laver alt til fjernvarmeværkerne og industrien, fortæller Morten Krebs.

Hellere lille og vågen
Da Industrivarme blev købt af Verdo tilbage i 2016 fulgte Morten Krebs med over i den nye organisation, men han blev hurtigt klar over, at det ikke var her, han skulle være

- Ikke et ondt ord om Verdo, men når man er vant til at bestemme alting selv, så er det altså noget andet pludselig at være i så stor en forbrugerejet orgasniation. Jeg har været vant til at kunne tage beslutninger hurtigt, og det er vanskeligt i en stor organisation. Jeg føler man misser nogle chancer, siger Morten Krebs.

Så efter to år valgte han at forlade Verdo. I tiden efter nussede han lidt rundt med nogle konsulentopgaver, før han syntes tiden var inde til at starte Krebs op.

Det var den så i oktober 2018.

Vi skal være hurtige
Morten Krebs har arbejdet i den danske energibranche i rigtig mange år. og han kender den ud og ind. Derfor kender han også sine konkurrenter temmelig godt.

- Vi har vel en håndfuld konkurrenter, som jeg ser det. Vi er de mindste lige nu, men vi vil gerne være større, men ikke 100 folk, siger Morten Krebs.

Årsagen til at Morten Krebs ikke stiler efter 100 ansatte men nærmere de tyve er, at han vil sikre sig, at man i organisaeionen kan tage mindre sager og hurtige beslutninger

- Vi skal kunne tage en beslutning her og nu. Der skal ikke alle mulige afdelinger og folk ind over, for det har vi ikke. Og når vi ikke har det, så kan vi også nemmere tjene penge på de små sager, siger han.

Han fortæller, at han langt hellere vil leje folk ind til eksempelvis rådgiver-opgaver end at ansatte dem.

Sælger til vores netværk
Lige nu tæller Krebs A/S fem ansatte. Fem ansatte med mange års erfaringer fra branchen.

- Vi har alle sammen arbejdet i branchen i rigtig mange år og har alle et stort netværk. Det er de netværk, vi sælger på nu, siger Morten Krebs, der gerne vil hive nogle af de gamle Industrivarme-dyder frem igen.

- Jeg vil gerne, at vi kommer til at stå for det, det gamle Industrivarme stod for, for så ser vi kunden igen, siger Morten Krebs.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188