23948sdkhjf

Tilfredshed hos Eurowind Energy

Ejerskab, administration, udvikling og drift af vindmølleparker og enkeltmøller har for Eurowind Energy ikke givet helt så stort et overskud i 2010/2011. Ledelsen er dog stadig tilfreds, vinden taget i betragtning.
Hos Eurowind Energy A/S har 2010/2011, som for så mange andre, været et år med svigtende vind. Ikke desto mindre er der sorte tal på bundlinjen og store forventninger til fremtiden.

Selskabets aktivitet har primært været udvikling og handel med vindmølleparker samt produktion af elektricitet via ejerandele i vindmølleparker Tyskland, Danmark og Polen. Samtidig har man sonderet det rumænske marked for vind- og sol-muligheder.

Eurowind Energys finansielle performance
For året 2010/2011 har Eurowind Energy genereret et resultat før skat på 2,4 mio. euro. Et resultat, der er negativt påvirket af en lavere produktion end budgetteret fra selskabets vindparker, der alene har baggrund i et meget lavt vindindex for 2010/11.

Omsætningen fra selskabets ejerandele i vindparkerne er på den baggrund 2,1 mio. euro mindre end forventet. Bruttoresultatet er på 11,6 mio. kr. sammenlignet med et bruttoresultat på 10,1 mio. euro i 2009/2010.

EBIT er realiseret med 5,6 mio. euro mod 5,9 mio. euro i 2009/2010.

Årets resultat er 1,6 mio. euro.

Tilfreds bestyrelsesformand
Eurowind Energy oplever fortsat øget aktivitet i Danmark og forventer opstart på nyt byggeri af en 15MW vindpark i 2012, ligesom man forventer at have færdiggjort en 27 MW møllepark med udgangen af 2011. Samtidig ventes store udviklingsmuligheder på det tyske, polske og rumænske marked

- Koncernresultatet på 2,4 mio. euro før skat anses for tilfredsstillende af ledelsen, når der henses til et dårligt vindår og branchens indtjeningsniveau generelt. Selskabet har igen i år med en dynamisk og fokuseret indsats opnået et positivt resultat. Ledelsen ser positivt på det kommende år, bl.a. åbner Tyskland op for en merindtjening på el-salgsprisen i niveauet 5% på samtlige tyske møller som selskabet ejer (Direkt Vermarktung) som vil understøtte indtjeningen de kommende år. Ligesom opførelsen og salg af projekter i Danmark og Polen vil understøtte en fortsat positiv udvikling i selskabet, udtaler formand for bestyrelsen Søren Rasmussen.

Eurowind Energy beskæftiger 30 personer i Danmark og 10 i Polen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111