23948sdkhjf

Solvarme-direktør om salg: Det er både godt og skidt

Denne uge blev enden på solvarme-eventyret i Skørping.

Første meldte ejer af Arcon-Sunmark VKR Holding ud man efter grundige overvejelser havde besluttet delvist at lukke dele af Arcon-Sunmark ned.

I går kunne Arcon-Sunmark så oplyse, at VKR Holding har solgt en stor bid af virksomheden til østrigske Greenonetec, som vil videreføre den danske solvarme-teknologi – og knowhow.

Det betyder da også, at produktionsanlægget i Skørping pakkes i flyttekasser og sendes til Energieplatz 1 i byen St. Veit i Østrig, hvor Greenonetec har sin produktion.

- Greenonetec har et stort produktionsapparat, og det er ikke noget problem for dem at tage vores solfanger-produktion ind, siger administrerende direktør hos Arcon Sunmark, Thomas Karst.

Lukningen af produktionen i Skørping betyder også, at solfangerproducenten må sige farvel til op mod 50 ansatte.

Fastholder og servicerer
Der er dog lyspunkter i det her, pointerer Thomas Karst.

- Det er selvfølgelig godt og skidt. Skidt at det slutter i Skørping og godt at vores værdier og teknologi videreføres af Greenonetec, siger han.

Godt er det trods alt også, at Arcon-Sunmark stadig vil have 21 mand ansat i sin serviceafdeling.

- Vi fastholder alle vores forpligtelser. Vi har folk ude i denne uge og etablere solfangeranlæg og sætte collectorer op. Vi kommer til at færdiggøre alle vores opgaver, siger Thomas Karst. En melding han meget gerne vil slå to tykke streger under.

Når alle opgaver er afsluttede vil Arcon-Sunmarks serviceafdeling tage over og servicere alle, der har investeret i Arcon-Sunmarks produkter til dato.

Serivceafdelingen får for nuværende til huse i bygningerne i Skørping.

Låg til damvarmelagre
Arcon-Sunmark har i de senere år skruet op for udviklingen af damvarmelagerløsninger. Blandt andet har selskabet over de seneste tre år udviklet en helt ny type låg, som i øjeblikket testes i Marstal hos Marstal Fjernvarme.

- Testen i Marstal er forløbet godt og her fortsætter vores arbejde, som alle andre steder, også, siger Thomas Karst.

Desværre nåede Arcon-Sunmark kun at bygge ét damvarmelager i Tibet og sætte gang i testen i Marstal, inden VKR Holding lukkede ned for aktiviteterne.

Den største opgave
Thomas Karst kom til Arcon-Sunmark i efteråret 2018 og på spørgsmålet om, hvad han skal nu, svarer han: 

- Jeg vil meget nødig have fokus på mig selv. Den største opgave for mig ligenu er at tage mig af de medarbejdere, der fortsætter, og dem, der skal videre og finde et nyt job. De har gjort et kæmpe stykke arbejde og mit fokus er nu at gøre det bedste for medarbejderne, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109