23948sdkhjf

Ny direktør hos Babcock & Wilcox Vølund er en genudsendelse

Af CVR registeret fremgår det at bestyrelsesformand i Babcock & Wilcox Vølund Jimmy Brian Morgan den 9. marts 2020 er overgået til at været menigt medlem af bestyrelsen.

Årsagen er at han samme dag er indsat som administrerende direktør for selskabet. 

Og det er ikke første gang, han sætter sig i direktørstolen.

Han overtager posten efter Koen Willy Bogers, der har været administrerende direktør siden 2. januar 2018, hvor han overtog posten fra netop Jimmy Brian Morgan.

Jimmy Brian Morgan kom til i januar 2017, hvor han trådte til i en midlertidig stilling, da selskabet fyrede sin mangeårige topchef, John Veje Olesen.

Hvad årsagen til udskiftningen på direktørposten er, vides endnu ikke. 

Dårligt regnskab på dårligt regnskab
Regnskabstallene for 2019 foreligger ikke endnu, men kigger man bagud er det et virksomhed i fritfald. 

Babcock & Wilcox Vølund er gået fra en omsætning på 1.670 millioner kroner i 2016 over 1.604 millioner i 2017 til 646 millioner kroner i 2018.

På bundlinjen ser det lige sådan ud. I 2016 var der et underskud på -735 millioner kroner. Det blev øget til et minus på 1.321 millioner kroner i 2017 for derefterat runde -1.797 millioner kroner i 2018.

I forbindelse med aflæggelse af årsrapporten for 2018 kunne Babcock & Wilcox Vølund oplyse at man grundet en større efterspørgsel på teknologi og kraftværker, forventede en forbedring af den økonomiske situation. 

- 2019 bliver et ’year of transistion’ og der forventes et positivt resultat i 2020, fremgik det af rapporten. Dengang forventede selskabet også at omsætningen for 2019 ville lande i samme niveau som 2018, mens resultatet ville blive markant forbedret - dog stadig med røde tal på bundlinjen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079