23948sdkhjf

Elforsk støtter energifællesskaber, flexafregning og varmepumper med millioner

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

18 visionære energiprojekter har netop fået bevilget i alt 22,4 mio. kr. i støtte fra Elforsk-puljen, der administreres af Dansk Energi.

 - Vi har i Danmark et mål om at reducere udledningen af klimagasser med 70 procent frem til 2030. Med dette års bevillinger kan vi både levere inspiration til myndighederne, når de skal lave en fremadrettet lovgivning, og udvikle tekniske løsninger, der er økonomisk attraktive, siger chefkonsulent Richard Schalburg fra Dansk Energi.

De 18 projekter rummer kimene til gennembrud indenfor to af de sektorer, der traditionelt har haft sværest ved at reducere deres CO2-udledninger; nemlig bygninger og industri. Udover at projekterne alle skal øge energieffektiviteten i samfundet, løber der også en rød IT-tråd gennem de grønne projekter: Digitalisering, intelligens og fleksibilitet.

- Vi skal skabe et helt nyt og smart samspil mellem bygninger, industrier og elnet, siger Richard Schalburg.

Test af energifællesskaber
Elforsk yder for eksempel støtte til test af, hvordan energifællesskaber kan give fordele både for beboere, elnet og samfund. Under ledelse af Cowi skal Ørsteds elhandelsselskab, Lithium Balance, Radius Elnet og boligselskaberne KAB og BO-VEST undersøge, om to almene boligforeninger efter energirenovering med solceller og batterier kan fremme brugerfleksibilitet og elbesparelser.

Læs også: Dansk Energi og Dansk Erhverv: Lad virksomhederne betale elafgiften direkte

- Vi har i en del år hjulpet boligforeninger med at etablere større solcelle-/batterianlæg, men de juridiske og regulatoriske rammebetingelser har ikke været hensigtsmæssige for beboerne, siger projektleder Maja Grud Minzari fra Cowi.

- Derfor glæder vi os til i et samarbejde med Radius Elnet at forsøge at finde ud af, hvordan energifællesskaber kan blive en fordel for alle, fastslår hun.

Med energifællesskaber er der risiko for, at økonomien står og falder på tænkning i lavere nettariffer og afgifter. Hvis elnettet ikke får fordele af energifællesskaberne, vil det i praksis betyde, at beboerne i energifællesskaberne sparer penge, mens elnettets øvrige brugere får en ekstraregning.

Senior manager Cäthe Juul Bay-Smidt fra Radius Elnet fastslår, at elnetselskabet er positivt stemt overfor energifællesskaber:

Læs også: Uden smart opladning får elnettet det svært

- Men det er vigtigt at finde ud af, hvad de kan bidrage til. Vi dimensionerer vores elnet ud fra en spidsbelastning, så et tag med solceller hjælper os typisk ikke. Hvis et energifællesskab med solceller og batterier derimod kan garantere, at det altid – sommer som vinter – leverer et lavere træk på nettet, så er det noget, vi kan få glæde af, siger hun.

- Vi skal være sikre på, at vi foretager de nødvendige investeringer i elnettet – hverken mere eller mindre – så vi får den grønne omstilling, men gør det så omkostningseffektivt som muligt til gavn for både vores kunder og hele samfundet, tilføjer Cäthe Juul Bay-Smidt.

Projektet skal give input til, hvordan boligforeninger, der ønsker at oprette energifællesskaber, skal agere i forhold til EU-lovgivning og hvilke virkemidler – herunder tidsdifferentierede tariffer – der vil være gavnlige at bruge.

Et mere fleksibelt elnet
Et projekt underledelse af BUILD Institut for Byggeri, By og Miljø under Aalborg Universitet – ligger lidt i samme boldgade.

Læs også: Varmeforbruget stiger trods krav om lavenergi

Sammen med elhandelsselskaberne hos Norlys og Ørsted skal Aalborg Universitet gøre sig selv og alle os andre klogere på, om flexafregning, variable elpriser og de tidsdifferentierede nettariffer, mange netselskaber allerede har indført, fører til en mere effektiv anvendelse af elektricitet ude hos kunderne. Den viden kan blive guld værd, når elsystemet fremover skal indpasse langt mere elproduktion fra vind og sol og langt mere forbrug fra elbiler og varmepumper. 

- Alle forbrugerne er ved at have timeafregnede elmålere, der tilbydes en række fleksible produkter på markedet, og flere og flere netselskabers tariffer bliver differentieret. Med det her projekt håber vi på at blive klogere på, hvad de fleksible priser egentlig betyder ude hos kunderne, siger projektleder, seniorforsker Anders Rhiger Hansen fra BUILD, der byder ind med samfundsvidenskabelig viden til en sektor, der er teknisk funderet og forretningsmæssig orienteret.

Udover at indhente danske og internationale erfaringer vil der med projektet bl.a. blive gennemført interviews med kunder, der har valgt et fleksibelt produkt på elmarkedet, og analyser af om det har ændret deres forbrugsmønstre.

- Der sker meget internationalt i forhold til fleksibelt forbrug. Jeg regner med, at vi kan bidrage med ny viden, for i Danmark har vi en unik mulighed for at få data om hverdagsforbrug og rutiner. Det er præcis disse data, vi skal forstå bedre for at få et mere effektivt energiforbrug, siger Anders Rhiger Hansen. 

Læs også: Udlandet køber dansk energiteknologi for 108 milliarder

Jobs og eksport
For alle 18 Elforsk-projekter gælder, at partnerne selv bidrager økonomisk. Det betyder, at den samlede projektsum løber op i knap 40 mio. kr.

- Det bliver spændende at følge udviklingen de næste 2-3 år. Vi er sikre på, at der kommer brugbare Elforsk-resultater eksempelvis også af forsøg med energieffektiv programmering af robotter samt brug af højtemperaturvarmepumper og smart styring af ventilation i industrien, siger Richard Schalburg. 

- Vi forventer, at vi med årets bevillinger skaber løsninger, der udover klimagevinster giver jobs, omsætning og eksport. Teknologiudvikling er det lange seje træk, og vi kan se, at Elforsk tidligere har bidraget til at skabe stærke miljøer i Danmark bl.a. inden for LED-belysning og miljøvenlige varmepumper. Det gør vi igen, fastslår Richard Schalburg.

Her er de 18 Elforskprojekter:

Bygninger

  • Forprojekt: Proof-of-concept vedrørende miniatureføler til modstandsfri lufthastighedsmåling /v. BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
  • IoT-baseret dataopsamling til bedre bygningsdrift og -design /v. NCC 
  • Klimafacaden /v. Erik Arkitekter
  • Øget energibesparelsespotentiale ved yderligere forøgelse af kølekapaciteten ved diffus loftsindblæsning /v. BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
  • Udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus med batteri og varmepumpe /v. Teknologisk Institut
  • Demonstration af energibesparelser og indeklima med bæredygtig adiabatisk køling med regnvand /v. Systemair
  • Varmepumper i eksisterende helårshuse, barrierer i købsproces /v. Green Lab Brugerinnovation
  • Lavenergibygninger og indlejret energi i bæredygtighedsperspektiv: Ny viden og værktøjer for rådgivere og bygherrer /v. BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
  • OLED Academy - fremtidsperspektiver for energibesparelser /v. DTU Fotonik
  • Automatisk datagenkendelse og informationsfeedback til SMV /v. Viegand Maagøe A/S
  • Demonstration af et innovativt 2-rørsbaffelsystem til kontorbygninger /v. BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
  • Test og udvikling af energieffektiv infrastruktur og velfærdsteknologi gennem opbygning af LED- og Smart Lighting /v. Albertslund Kommune
  • Varmt eller Koldt? - Lysets indflydelse på termisk komfort /v. BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
  • Indeklimaforbedringen ved energirenovering af erhvervsbyggeri skal med i business-casen /v. Teknologisk Institut
  • Varmepumper i eksisterende bebyggelse - Fase 1b systemdesign, komponenter og verificering /v. Cowi

Industri

  • Køleanlæg med udnyttelse af temperaturglid /v. JoMa Tech MSR IvS
  • Salgskølemøbler - Klar til ecodesign og energimærkning - med fokus på iscremefrysere (softice-maskiner) /v. Teknologisk Institut
  • Optimering af hydrauliksystemer /v. Teknologisk Institut
  • Værktøj til systemoptimering - opdatering og videreudvikling /v. Teknologisk Institut
  • Plastanvendelse til ekspanderteknologi (PLET) /v. Teknologisk Institut
  • Optimering af varmgasafrimning i industrielle køleanlæg /v. IPU

Kilde: Dansk Energi

Mere om: Dansk Energi | Elforsk
Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (0)

JOB i FOKUS

Forsiden lige nu

Ny evaluering: Sådan kan biogas gøres mere bæredygtig

Solvarme-direktør om salg: Det er både godt og skidt

4

- AMV3 end of life: No more coal available

Corona-hjælp: Nrgi dropper nettarif og abonnement

SallingPlast vinder ordre til Bangladesh

Vindmølleindustrien arbejder videre: Coronakrisen sætter dog sine spor

Nyhedsbrev

12.539 modtager dagligt nyhedsbrevet.

Se det seneste nyhedsbrev. Annoncér i nyhedsbrevet

Nu har 20.000 virksomheder søgt om lønkompensation

Online Avis Arkiv

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Helt solgt: Arcon-Sunmark kommer på nye hænder

1

Varmepumpesalg under dobbelt pres

Tangeværkets varmepumpeprojekt sat på stand-by

Obton på opkøb: Coronakrisen dæmper ikke efterspørgslen på solenergi

Solrød Biogas erstatter CP Kelco i overskudsvarmeprojekt

Vestjysk energiselskab lander rekordoverskud

Aarsleff taber millionslagsmål om rørpatent

Store projekter luner i Semcos ordrebog

Regnvand skal skabe nyt rekreativt område i Randers

Nu kommer hjælpen til selvstændige og små virksomheder

Nordjysk varmeværk satser på fordobling på få år

Engko er efter 10 år solgt til ProEnergi

Siemens Gamesa snupper ordre i Brasilien

Dansk Fjernvarme: Vi kan levere næsten halvdelen af klimamålet

Momentum på opkøb i Tyskland

Flot Vestas-slutspurt i tredje kvartal

Kæmpe interesse for digitalt møde om eksport under corona

Tekniq Arbejdsgiverne får ny administrerende direktør

Vestas lander ordre i Frankrig

Nordiske Medier går stærkt frem og lancerer nyt nichemedie målrettet kommuner

Over 10.000 virksomheder har søgt om lønkompensation

Rapport: Dansk erhvervsliv bløder milliarder

To ordrer til Vestas

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Siemens Gamesa-møller til Vietnam

4.690 virksomheder har søgt lønkompensation på et døgn

Polsk ordre til Vestas

Pressede virksomhedsejere lægger hjemmeside ned

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Afdelingsleder ved Adding Engineering København

Et nyt grønt boligkvarter – Cirkelbuen.

Online Revit og Solibri kurser

Nyt samarbejde skal sikre industrikunder mere oppetid

Expression er flyttet ind hos ByMakers i Skanderborg

Nu tester GTS-institut værnemidler 24 timer i døgnet

Se video - Industrikraner som løfter din virksomhed

Ny membrantype er nu tilgængelig til et større udvalg af DEP

Gibotech får ny Projektchef

Hvornår skal du bruge luftovervågning på arbejdspladsen?

Vi er her for dig!

AEA ønsker en rigtig god Påske

Vi kan opgradere din eksisterende kran! Fyns Kran Udstyr

Verdo hiver endnu et sporbarhedscertifikat hjem

Gratis gå-hjem-møde om ISO 45001

Udendørs vandhane til alle fire årstider

HF leverer også solarkabler

Sådan forholder du dig til coronavirus, som virksomhedsejer

Kom bare an - Pro-Plast Energeo er klar..

Thermaflex Nordic ApS står klar til dine ordre...

Ny membrantype er nu tilgængelig til et større udvalg af DEP

Quattroflow QF2500 hos PUMPEGRUPPEN

70 års fødselsdag hos Carsten Holm A/S

Kom med når et nyt løfteredskab bliver til

Introduktion til elmarkedet

Send til en kollega

0.663