Slut med energispild: Nu får Hobro-borgere varme fra produktion af gipsplader
For den almindelige varmeforbruger betyder det stabile eller måske faldende priser, når Hobro Varmeværk snart får leveret omtrent en tredjedel af sin energi fra gipspladefabrikken Knauf i Hobro. Samtidig kan fabrikken sole sig i grønt lys, når det enorme energiforbrug bliver udnyttet langt bedre til gavn for miljø og klima.
- Vi har en ambition om at reducere vores aftryk på klima og miljø. Energi, der bare forsvinder ud i omgivelserne, er både samfundsøkonomisk og miljømæssigt spild, siger adm. direktør Morten Søborg fra Knauf i Hobro.
Hobro Varmeværk har netop af Mariagerfjord Kommune fået godkendt et projekt, der skal udnytte store mængder overskudsenergi fra virksomheden på Kløvermarksvej. Hedt vand vil fra september strømme en halv kilometer gennem rør til Hobro Varmeværk på Lupinvej. Her distribueres varmen via fjernvarmenettet til værkets godt 1700 forbrugere, som både omfatter almindelige husstande, store institutioner og virksomheder.
Knauf har en energitung produktion og brænder årligt så meget naturgas af, at det svarer til hele Hobro Varmeværks energiforbrug.
- Vi har gennemført mange tiltag for at reducere vores forbrug, og meget af vores overskudsvarme bruger vi allerede internt, siger fabrikschef Claus Bertelsen.
Men der kan stadig trækkes masser af varme ud af de vandmættede dampe, som suser ud af skorstenene. Knaufs overskudsvarme kan fremover dække cirka en tredjedel af Hobro Varmeværks forbrug. Det svarer til, at 1.000 gennemsnitlige husstande årligt kan få lunt vand i radiatorer og haner.
Driftschef Mikkel Grathe fra Hobro Varmeværk siger, at aftalen med Knauf betyder, at varmeværket kan fastholde en lav pris. Man har i år sat taksten ned med fem procent.
- Forhåbentlig vil aftalen med Knauf betyde, at vi på sigt kan sænke prisen endnu mere, siger Mikkel Grathe.
Hobro Varmeværk fyrer stort set udelukkende med biomasse i form af træflis, og fremover skal man købe mindre flis svarende til 250 fyldte lastbiler om året. Og den pris, varmeværket skal betale Knauf, er mindre end en tilsvarende energipris på træflis.
Til gengæld må varmeværket investere cirka fem millioner kroner i blandt andet en stor akkumuleringstank, som skal bruges til at udjævne udsving, når varmen fra Knauf svinger, og når forbrugerne skruer op eller ned for radiatorerne.
| Masser af varme fra Knauf Knauf i Hobro producerer gipsplader akustiklofter og har cirka 200 medarbejder. Fabrikken forbruger årligt ni millioner kubikmeter naturgas. Fabrikken genanvender allerede en stor del af energien internt til opvarmning og processer i produktionen. Projektet med Hobro Varmeværk betyder, at op mod en tredjedel af Knaufs energiforbrug kan genbruges i fjernvarmesystemet. Hobro Varmeværk har godt 1700 forbrugere, heriblandt både private husstande, store institutioner og virksomheder. Værket fyrer næsten udelukkende med biomasse i form af træflis. Varmebidraget fra Knauf vil dække cirka en tredjedel af varmeværkets årsforbrug. Dermed kan man spare 6500 tons træflis om året. Det giver mindre klima- og miljøbelastning ved transport af flis og aske. Desuden reduceres værkets emissioner til miljøet. |
En ekstra gevinst for Hobro varmeværk er, at Knauf kan dække hele varmebehovet i perioder om sommeren. Så kan fliskedlen på Lupinvej gå kold, og værket kan vedligeholde og renovere effektivt og billigere end i dag.
God økonomi
Projektets økonomiske beregninger viser en fordel for varmeværket, der omregnet er på 115 kr. om året for en gennemsnitsforbruger i en gennemsnitsvilla. Det nye varmeboost fra Knauf betyder desuden, at varmeværket kan udskyde store investeringer.
- Vi udvider hele tiden kredsen af forbrugere, og derfor bliver det nødvendigt på et tidspunkt at bygge en ny varmelinje. Nu er denne meget store investering udskudt til et pænt stykke ud i fremtiden, siger driftschef Mikkel Grathe.
Det nye varmesamarbejde hænger også økonomisk sammen for Knauf. Ifølge projektbeskrivelsen er de investeringer, som fabrikken skal lave for at kunne trække overskudsvarmen ud, tjent hjem på blot to år.
