Dansk ordning for certificeret bæredygtigt byggeri går ind i sin afsluttende fase
Den tyske ordning DGNB danner grundlag for den første danske ordning for bæredygtigt byggeri, der vil ligge klar til brug i 2012. Men først skal ordningen testes på fem nøje udvalgte byggerier.
Af Og forklarer dermed arbejdet med at udvælge, tilpasse og implementere den nye ordning for certificeret bæredygtigt byggeri i Danmark.
Valget faldt på DGNB
Verden har i de seneste år set en række forskellige certificeringsordninger til bæredygtigt byggeri. I England sværger man til Breeam, amerikanere forholder sig til LEED og ashrae-normerne, mens man i Tyskland har DGNB, der forholder sig til de europæiske CEN-normer.
- Vi har kigget på, hvilken der bedst kunne tilpasses danske normer. Samtidig lagde vi vægt på ikke at pålægge bygherrerne for mange udgifter. Det gjorde, at valget faldt på DGNB, fortæller hun om arbejdet med ordningen.
- Her i løbet af foråret og sommeren har vi kigget de forskellige kriterier efter i sømmene, foretaget ændringer, og disse ændringer vil vi efterprøve i en række pilotprojekter.
Pilotprojekter skal føre til endelig afgørelse
Det primære fokus for arbejdet med ordningen har hidtil været at tilpasse og justere. Nu står Green Building Council Denmark overfor en ny udfordring.
- Vi skal frem mod november finde ca. fem byggerier, der skal benyttes som pilotprojekter, og samtidig have uddannet danske auditører. De to delprojekter har en tidshorisont på 6-8 måneder, siger Ida Garre, og tilføjer:
- Og så har vi et dansk certificeringsværktøj.
De pilotprojekter, der bliver valgt skal være opført inden for de seneste tre-fire år, eller også skal projektet være så langt fremme, at præcertificeringen kan gennemføres.
Bygningerne skal helst have et etageareal på mindst 3000 m² og med en stor grad af gentagelser i løsningerne i de forskellige sektioner af byggeriet. Der skal også være tilstrækkelig dokumentation til, at bygningen kan certificeres.
Hvordan måles bæredygtigt byggeri?
Hidtil har mangt et byggeri brystet sig af at være bæredygtigt, men i henhold til hvilke normer og kriterier? Det var netop denne usikkerhed i målingen af bæredygtigt byggeri, der ligger til grund for arbejdet med DGNP – den danske version.
- Vi var nogle stykker, der tænkte: Hvad gør vi? Hvordan måler vi bæredygtigt byggeri? Vi bliver nødt til at have et sammenligningsgrundlag. Ikke bare et prædikat, understreger Ida Garre.
Med den nye ordning får bygherren således mulighed for at bryste sig af bæredygtigt byggeri i henhold til en konkret ordning og ikke bare en opfattelse.
Lovgrundlag, ordninger og metodikker
I øjeblikket vælter Danmark rundt i ordninger, lovgrundlag og retningslinjer. BR 2010, der er gældende lov for dansk byggeri for nuværende, BR2015 og BR2020 er også i spil, mens Cradle to Cradle også er ved at vinde indpas, men Ida Garre er ikke bange for forvirring.
- Bygningsreglementets krav indarbejdes i den danske version af DGNB, og her er Erhvervs- og Byggestyrelsen med i arbejdet med henblik på, at vores ordning forholder sig til bygningsreglementet, forklarer hun.
- Cradle to Cradle er i modsætning til f.eks. BR2010 en metodik, mens BR2010 jo er et lovgrundlag, understreger hun.
Ida Garre taler om den danske ordning for Bæredygtigt Byggeri på Building Green onsdag d. 12. oktober 2011, kl. 17.00-17.20.
