23948sdkhjf

Biogas-selskab dobler op på bundlinjen

- Det bliver ikke ringere.

Sådan sagde Ricco Veile om det netop afsluttede regnskabsår, da han i august tiltrådte stillingen som administrerende direktør hos Lundsby Biogas A/S.

Og han fik da også helt ret.

Bruttofortjenesten landede i regnskabsåret 2018/2019 på 30,6 millioner kroner mod 20,6 millioner kroner året før. Årets resultat blev næsten en fordobling fra 6,6 millioner kroner i 2017/2018 til 12,4 millioner kroner i 2018/2019.

- Årets resultat anses for værende tilfredsstillende, skriver ledelsen i beretningen.

Igangværende projekter
Lundsby Biogas’ målsætning er at opføre anlæg i såvel Danmark som på eksportmarkederne.

I øjeblikket har Lundsby Biogas spaden i jorden i Farsø, hvor der opføres et biogasanlæg til 250 millioner kroner for Vesthimmerland Biogas A/S.

Samtidig er der gang i et projekt hos Grauballegård Biogas, der har en anlægskapacitet på 90.000 tons biomasse om året.

Fremtiden
Hvad angår indeværende regnskabsår forventer Lundsby Biogas en aktivitet og indtjening på niveau med 2018/2019.

Lundsby Biogas A/S
mio. kr. 2018/19 2017/18
Bruttofortjeneste 30,6 20,6
Resultat af primær drift 16 8,6
Resultat før finansielle poster 15,9 8,5
Årets resultat 12,4 6,6
Egenkapital 17,2 10,2
Regnskabsåret blev afsluttet 30. september 2019

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079