23948sdkhjf

Dansk solinvestor går efter 500 MW sol i Irland

 Den danske solinvestor Obton fortsætter med at udvide aktiviteterne.

Senest er Irland blevet et nyt marked for den aarhusianske solinvestor, der siden sidste år har været del af et joint venture i det irske. Det har netop resulteret i erhvervelsen af tre fremtidige solparker på i alt 43 megawatt. Og meget mere er på tegnebrættet, fortæller CEO i Obton Anders Marcus.

- Planen er, at vi i løbet af de næste tre år vil finde solprojekter i Irland på 500 megawatt. Vi har allerede flere konkrete projekter i pipeline og har generelt meget store forventninger til det irske marked, som vi tror, bliver ét af vores største, siger han.

Enormt potentiale
Det nyindkøbte projekt Grian (som i øvrigt betyder sol på gallisk) er fordelt på tre solcelleparker på henholdsvis 17, 15 og 11 megawatt.

To af anlæggene er placeret i det centrale Irland vest for Dublin, det tredje er beliggende i det sydlige Irland mellem Cork og Limerick.

- Irland har et enormt potentiale inden for vedvarende energi. Landet har i mange år fået store dele af deres energi fra kul- og tørvindustrien, men arbejder nu intensivt på at få andelen af grøn energi til at stige. Det gør de blandt andet via vindmøller, da forholdene for vind, ligesom i Danmark, er fordelagtige, men også solcelleparker er blandt de oplagte løsninger hos irerne, siger Anders Marcus.

Presset af EU
Irland bliver blandt andet presset af EU, der kritiserer irerne for ikke at gøre nok for at nå landets 2020 mål om, at 16 procent af landets energi skal komme fra vedvarende energi – og også 2030 målet på 70 procent kræver en massiv indsats fra irerne.

- Flere europæiske lande som for eksempel Holland og Irland har fået øjnene op for, at de skal have fart på, hvis de skal nå deres klimamål. Solenergi vokser derfor nærmest eksplosivt for tiden, fordi priserne på solceller generelt er faldet, og elprisen nærmer sig eller har ramt markedsprisen, fortæller Anders Marcus og fortsætter:

- Ingen tvivl om, at solenergi får en meget central rolle i Europas energiforsyning de kommende år, og vi er hos Obton meget glade for at kunne få lov til at hjælpe landene i den grønne omstilling.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094