23948sdkhjf

2020 starter godt for Dall Energy: Mindst én fransk ordre på bedding

De seneste år har været én lang tur mod stjernerne for Dall Energy.

Alene 2019 bød på en fransk storordre samt etablering af en professionel bestyrelse. Det blev også til en gazellepris, mens medarbejderstaben blev øget med fire.

Og lige inden året rindede ud, indgik Dall Energy en aftale med AffaldsPlus’ datterselskab Sorø Fjernvarme om levering af et biomasseanlæg, der skal producere varme og el på havepark-affald.

- Kombinationen af opgaven i Sorø og de franske projekter betyder, at vi har mandet op med tre ingeniører i slutningen af året, og at vi skal flytte til større lokaler om en uges tid, oplyser Jens Dall, administrerende direktør og stifter af Dall Energy til Energy Supply.

Dall Energy forbliver i Forskerparken Scion DTU i Hørsholm men flytter til større lokaler.

Frankrig kører som planlagt
Det var i marts 2019, at det franske energiselskab Dalkia lagde en ordre på et 20 MW biomasseværk hos Dall Energy.

Anlægget skal producere varme til den franske by Rouen.

- Det går som planlagt i vores nuværende projekt i Frankrig. Det vil sige, at alle vores større kontrakter på ovn, indføder og kedel er ved at blive produceret, og vi starter med at installere i Frankrig til februar, siger Jens Dall.

Yderligere kontrakter
Allerede inden Dall Energy for alvor havde fået gang i det franske projekt, havde franskmændene meldt ud, at de var interesserede i at samarbejde yderligere.

Dall Energy var derfor i Frankrig i oktober for at drøfte levering af flere anlæg som det i Rouen.

- Der drøftes om flere forskellige mulige projekter, men som så meget projektudvikling vil det tage lidt tid inden en ny kontrakt er underskrevet. Men jeg forventer da at mindst én ny kontrakt er underskrevet med Dalkia i 2020, skriver Jens Dall i en mail til Energy Supply.

(Forsidefoto: Maria Berg Badstue Pedersen)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096