23948sdkhjf

Ny undersøgelse: Fløjsænder og edderfugle er mere truede af jagt end af vindmøller

Rådgivervirksomheden Orbicon står bag undersøgelsen af de kystnære havmølleparker Omø Syd og Jammerland Bugts påvirkning af fuglelivet i de pågældende områder.

Undersøgelsen, der er bekræftet af Miljøstyrelsen og en del af VVM-redegørelsen for begge parker, afslører flere ting.

Blandt andet at påvirkningen af fuglelivet ved de to kystnære havmølleparker ligger inden for acceptable niveauer for de berørte fuglearter: sortand, edderfugl og fløjsand.

European Energy, der står de to kystnære havmølleparker, har nu sammenholdt Orbicons undersøgelse af fuglelivet med tal fra Danmarks jagtstatistik.

Død ved jagt
Når man sammenligner resultaterne fra undersøgelserne med tal fra Danmarks jagtstatistik fremgår det, at dødstallet for de tre fuglearter i langt højere grad kommer fra jagt end fra havvindmølleprojekterne ved Omø og Jammerland.

- Det lavere antal af fugle i forbindelse med havvindmølleprojekterne er et resultat af den fortrængning, der kan ske, når en havvindmøllepark er i drift og levegrundlaget på det pågældende sted forsvinder. Der er således ikke tale om, at disse fugle bliver dræbt, fordi de flyver ind i møllerne, fremgår det af rapporten.

European Energy påpeger, at tallene også skal ses i forhold til, at jagt er en hobbybeskæftigelse, mens havvindmølleprojekter bidrager til den nødvendige grønne omstilling.

- Vi påpeger, at det er nødvendigt at kigge på alle forhold, når foretages en egentlig samfundsmæssig prioritering. Derfor er det nødvendigt at medregne jagt og andre forhold. Man kan ikke bare nøjes med kigge på nye grønne energianlægs påvirkning, siger Joachim Steenstrup hos European Energy, der står bag begge havmølleparker. 

I undersøgelsens konklusion lægger Orbicon op til, at det ved en stærk bekymring for fuglebestanden ved Jammerland Bugt og Omø Syd vil være oplagt at indskrænke jagtperioden i området fremfor at forhindre den grønne omstilling.

Trediepartsvurdering
Energistyrelsen har også fået tilsendt undersøgelsen og har efterfølgende sendt den til en trediepartsvurdering.

- Det er helt naturligt, at Energistyrelsen sender et specifikt område til en tredjepartsvurdering, hvis de ikke har ressourcer eller kompetencer indenfor specifikke område. Det er jo betryggende for både borgere og projektudvikler, at myndighederne opsøger viden hos kompetente mennesker på specialiserede områder, siger Joachim Steenstrup.

Fuglepartsvurderingen er den sidste hurdle for VVM’erne for de to kystnære havmølleparker. VVM’erne skulle gerne ligge klar før jul, oplyser European Energy.

Fakta om jagtudbytte og døde fugle

Tal for jagtudbytte (2018) er indhentet fra Danmarks Statistik og dækker alene de udbytter, som jægerne indberetter til Danmarks Jagtstatistik. 

Tallene omfatter de omkringliggende kommuner for hhv. Jammerland Bugt og Omø Syd dvs. Kalundborg, Langeland, Vordingborg, Nyborg, Kerteminde, Lolland, Svendborg, Samsø, Guldborgsund og Næstved.

Antal af døde fugle er baseret på Orbicons fugleundersøgelse og modelmetoden af fugle (jan. 2018). Der er taget udgangspunkt i worst case resultaterne fra de to brugte metoder i fugleundersøgelserne ved Omø Syd og Jammerland Bugt.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094