23948sdkhjf

Husejere fravælger energi-projekter

743 husejere har talt. De vil hellere bruge penge på køkken og badeværelse, når det kommer til husforbedringer, viser ny forskning fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Ekstra isolering på loftet, nye energiruder og nyt varmesystem står ikke øverst på husejernes liste over forbedringer på deres huse.

De vil hellere bruge pengene på indretning af huset og haven i form af nyt køkken, badeværelse og terrasse.

Det er konklusionen i et nyt forskningsprojekt fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet.

Seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen og forsker Toke Haunstrup Christensen har gennem EU-projektet IDEAL-EPDU undersøgt, hvilken virkning den danske energimærkningsordning på bygninger har på husejeres tilskyndelse til at energirenovere deres huse.

Der mangler incitament
Den manglende prioritet skyldes ikke manglende indsigt. Husejerne mener i stort omfang, at de har forstået de konkrete anbefalinger til energirenovering.

Som hovedregel ved de også godt, hvem de skal henvende sig til, hvis de beslutter sig for at gå i gang, og undersøgelsen viser desuden, at det ikke virker skræmmende at have håndværkere i huset.

Udsigten til et tørt hus, bedre indeklima og varmekomfort uden træk og fugt samt lavere energiudgifter er tilsyneladende ikke nok for boligejerne, konstaterer forskerne.

- Den primære barriere for at gå i gang er, at mange husejere ganske enkelt ikke interesserer sig ret meget for energiforbedringer i deres huse. De prioriterer det derfor ikke og bruger pengene til noget andet, siger Kirsten Gram-Hansen.

Personlig rådgivning kan fremme sagen
Der skal med andre ord findes et vægtigt incitament til husejerne, der kan udkonkurrere køkken, bad og terrasse. Forskerne har i deres rapport oplistet en række forslag, der kan sætte skub i tingene.

Som hovedforslag peger de på en obligatorisk ordning, hvor købere af huse, der er i dårligst energimæssigt stand, får besøg af en energikonsulent, der sammen med køber følger op på energimærkets anbefalinger og fordele. Konsulenten viser, hvor store energiudgifter, der er på huset, og kommer med forslag til besparelser, det kan svare sig at udføre for at tilgodese komfort og klima.

- Den personlige kontakt kunne fx ske i forbindelse med købet, så udgiften til energirenovering kan blive en del af lånet. Vi anbefaler, at køber bestemmer tidspunktet for den personlige rådgivning, og at den er gennemført inden for to år efter købet, siger Toke Haunstrup Christensen.

- Hvis vi skal se på miljøvenlige, attraktive alternativer til køkken, bad og terrasse, som forener æstetik og status, kan installation af synlige vedvarende energiløsninger, så som solceller, være interessante, fortsætter han.

Baggrund
743 husejere, der har energimærkede huse, har svaret på et spørgeskema, og der er gennemført interviews med fem udvalgte husejere.

Energimærkningsordningen fungerer ved, at når man sælger sit hus, er man forpligtet til at få udarbejdet og betale for en mærkning, som beskriver husets energimæssige stand og anviser hvilke tiltag, der skal til for at huset får et lavere energiforbrug.

Det er frivilligt, om køber vil gøre brug af anbefalingerne. Huse med energimærket ”A” er topkarakteren. Jo længere hen i alfabet vi kommer, jo dårligere er huset rent energimæssigt.
Undersøgelsens resultater kan ses i SBi-rapporten ” Improving the energy labelling scheme – findings and recommendations for Denmark ” på sbi.dk.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.127