Figur: Partnerskabet for bølgekraft

Siden energikrisen i 1973 er der internationalt blevet arbejdet på at udnytte energien i bølgerne. Lige efter energikrisen satte UK et omfattende bølgeenergiudviklingsprogram i gang. Det viste sig hurtigt, at der var mange lovende metoder, der kunne udnytte energien. Der blev fundet olie og energikrisen sluttede, inden man fik besluttet, hvilken metode der var den bedste.

Som nyuddannet fra DTU og netop startet på ph.d.-studiet, deltog jeg tilbage i 1979 på den første internationale bølgekraftkonference, hvor resultaterne fra et omfattende engelsk bølgeenergiudviklingsprogram blev præsenteret. Det gjorde et stort indtryk og umiddelbart var det indlysende, at her var der en stor global energikilde, der kunne imødekomme menneskets globale energiforbrug. Det gjorde så stort et indtryk på mig, at jeg fik ændret emnet for min Ph.d. til Bølgekraft.

I dag 40 år efter den første konference om bølgekraft er vindkraft blevet kommerciel, mens bølgekraft endnu ikke er nået i mål. Danmark fik en fremtrædende plads på bølgeenergiområdet og efter det fireårige bølgekraftprogram blev Ocean Energy Systems, et teknologisamarbejde under IEA, startet i 2001 af Danmark, UK og Portugal. OES omfatter i dag 25 lande, og OES forudser en ”bølge” af udviklingsresultater i 2020. De har netop lanceret en ny video (findes nederst i artiklen) med budskabet om, at det kræver et øget internationalt samarbejde og fortsat engagement.

Bølgekraft er en vigtig spiller i kampen mod CO2
Den nye regering har sat et mål om at nå 70 pct. reduktion af CO2 inden 2030.

Partnerskabet for Bølgekraft gør opmærksom på, at bølgeenergi kan udgøre en væsentlig del af den samlede energiløsning, og derved medvirke til at nå reduktionsmålet og efterlyser et udviklingsprogram, der understøtter bølgekraftsektorens behov på struktureret vis.

Partnerskabet for bølgekraft i Danmark omfatter 10 udviklere, der arbejder på en bred vifte af teknologier. Det bringer Danmark på en tredjeplads for flest bølgeudviklere i verden jf. figur 1 (Øverst i artiklen) fra rapporten ”Supply chain of renewable energy technologies in Europe” af Joint Research Center.

I forbindelse med Folketingets aftale om fordeling af forskningsreserven og de omkring 1,5 mia. kr., der er afsat til grøn forskning, er det afgørende vigtigt, at en del af pengene går til bølgeenergien for at fortsætte den lovende udvikling på bølgeenergiområdet i Danmark.

Når det foreslås, at forskningen sker inden for en række temaer, skal bølgekraft være et af temaerne indenfor energiproduktion, intelligente, integrerede og fleksible energisystemer, lagring og konvertering af energi.

En vedvarende energi kun med fordele
Det er vigtigt, at bølgekraft bliver færdigudviklet og en del af det integrerede energisystem. Bølgekraft kan udvikle sig til et vigtigt energisupplement både herhjemme og i mange andre lande. Det er en energiressource, der er langt mere forudsigelig end vind- og solenergi. Bølger genereres af vind og den maksimale effekt fra bølgerne optræder typisk adskillige timer forskudt i forhold til den maksimale effekt fra vinden. Bølgeenergi kan komme langvejs fra på oceanerne og derfor udnyttes i mange timer ja op til dage efter at vinden har lagt sig. Det er således denne sammenhæng og forskydning, der er en af bølgekraftens store styrker, hvilket i sagens natur har stor betydning for hele energisystemet.

Der er væsentlige synergieffekter ved at kombinerede vind- og bølgeenergiparker, idet der opnås en mere stabil elproduktion og samtidig hentes der mere energi fra et givet havområde. Bølgekraftanlæg kan pga., anlæggenes bølgedæmpende effekt gøre det muligt at servicere vindmøllerne i vejr med større bølger. Denne effekt kan på sigt også virke kystsikrende. Bølgekraft er CO2 neutral efter et til to års elproduktion.

Vejen til danske kommercielle bølgekraftanlæg
Så hvad skal der til for at få bølgeenergien i mål?

Bølgekraft kan blive et nyt vindkrafteventyr. Opskriften som vindkraften har fulgt kan genbruges – den har allerede vist sin succes. Der er ligesom inden for vindkraft et intensivt samarbejde og vidensdeling med universiteterne, og specielt Aalborg Universitet.

En yderst beskeden del af de grønne forsknings- og udviklingsmilliarder kan bringe de mange lovende danske bølgekraftprojekter frem mod det kommercielle niveau, der er målet for bølgeenergien i Danmark. Øverst på udviklernes ønskeseddel står udviklingen af det nationale testcenter for bølgekraft DanWEC, hvor bølgekraftanlæggene kan afprøves i deres naturlige element og vise hvilke af de mange systemer, der både kan overleve i de op til 14 meter høje bølger og samtidig levere en jævn og forudsigelig energiproduktion.

I Strategien for udvikling af dansk bølgekraft blev det estimeret, at en årlig forsknings- og udviklingsstøtte på 55 mio. kr. stigende til 80 mio. kr. over en 7-årig periode vil kunne føre til et kommercielt gennembrud for flere af de danske anlæg.

Bølgeenergiudviklerne har tidligere vist, at de for et sparsomt, men stabilt bølgekraftprogram, kan nå rigtigt langt. Det var i perioden 1998-2001, hvor der over en 4-årig periode blev afsat 40 mio. kr. til et bølgekraftprogram. Dengang var de danske bølgekraftanlæg på modelforsøgsstadiet – nu er ideerne modnet og klar til endnu et langsigtet målrettet udviklingsprogram på linje med det, vindmøllerne har haft.

Der mangler målrettet:
1) udviklingsmidler til udvikling og tests,
2) infrastruktur med test sites for test og et udstillingsvindue for kunder
3) garanterede kWh priser så investorer vil investere i bølgekraftanlæggene, og en kommercialisering kan begynde.

Her spiller testsites en afgørende rolle for at få dansk bølgekraft i mål. Det er et grundvilkår, der vil gavne alle udviklerne og universiteternes studerende og forskere, da test i rigtigt havmiljø er vigtigt for at kunne komme videre mod den endelige løsning.

Artiklen er en del af temaet Bølgeenergi.