23948sdkhjf

Dansk bølgekraft udvikles på et bredt teknologisk fundament

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Af Kim Nielsen Formand for Partnerskabet for Bølgekraft og Hans A Pedersen, Projekt Director hos House of Energy.

På verdensplan foregår der i dag en parallel udvikling af mange forskellige typer ølgeenergimaskiner. I Danmark har vi fulgt en grundig udviklingsmetodik med en gradvis opskalering af de mest lovende systemer. Bag udviklingen står vedholdende bølgekraftudviklere og universiteter kombineret med gode danske testmuligheder samt en beskeden offentlig støtte sammenlignet med andre lande.

Med den succes vindmølleindustrien har i dag, er det dog blevet en stor udfordring for udviklere af nye energiteknologier at finde danske støtteordninger og politisk opbakning til en ny vedvarende energiressource, der endnu har et stykke vej til en kommerciel succes.

Danske bølgekraftsystemer har siden den første oliekrise i 1973 været med i den internationale front, og det enorme energipotentiale i havets bølger er fortsat en stærkt motiverende faktor.

I denne artikelserie om bølgekraft er sigtet at forklare om de principper, der arbejdes med og hvorledes den viden og erfaring, der høstes i udviklingen af de forskellige danske bølgekraftsystemer, kan supplere hinanden med sigte på udvikling af de mest holdbare og driftsikre systemer.

Læs også: Bølgeenergi: Hennings principper virker

I dag er der 11 danske bølgekraftudviklere, som arbejder på forskellige typer bølgekraftteknologier. Fælles for dem alle er, at de producerer elektricitet til nettet – på samme måde som en vindmølle placeret i havet. Elektriciteten produceres af en roterende generator, og dennes størrelse og omløbstal kan variere fra den ene type bølgeanlæg til den anden.

De danske bølgekraftsystemer sigter på placering i området nearshore og offshore ofte langt fra kysten på en vanddybde større end 20  meter. I andre lande ses også på onshore, dvs. kystbaserede anlæg f.eks. indbygget i havnemoler (se figur 1 - øverst i artiklen)

En bølgeenergifarm vil typisk bestå af mange bølgemaskiner udlagt i et mønster. De enkelte bølgemaskiner kan bestå af (a) point absorbere, små flyderenheder, (b) attenuators, langstrakte strukturer der som skibe lægges med stævnene mod bølgerne eller (c) terminators, strukturer lagt på tværs i bølgerne som vist på figur 2 - øverst i artiklen.

Den opfangede bølgeenergi omformes i det, der på engelsk kaldes ”Power take off” (PTO): Det kan være væskebaseret, luftbaseret, direkte mekanisk eller elektrisk. Afhængig af anlægstypen kan PTO systemet indeholde flere konverteringstrin. Typisk er der tab forbundet med hver konvertering.            De danske bølgemaskiner anvender forskellige PTO systemer:

Læs også: Ikke uden udfordringer: Tordenskiold i havn med gode resultater

  • Konvertering ved hjælp af tryksat olie: Floating Power Plant, Wavestar
  • Konvertering ved hjælp af tryksat vand: WavePiston, Exowave
  • Konvertering ved hjælp af vandturbiner: Wave Dragon, Waveplane
  • Konvertering ved hjælp af luftturbiner: Leancon, KNSwing
  • Konvertering direkte mekanik-elektrisk: Crestwing, Weptos, Resen Waves

Inden energien omformes til elektricitet, er der mulighed for at udjævne energien. Det kan være ved at samle energien fra mange absorbere til en fælles generator eller udnytte korttids energilagring som hydrauliske akkumulatorer, svinghjul, reservoirer osv. Den sekundære energiomdannelse sker via hydrauliske motorer, turbiner, tandhjul eller drivremme, som driver de elektriske generatorer. Inden energien fra bølgemaskinerne sendes til elnettet, bearbejdes den elektriske energi (ligesom fra en vindmølle) med transformere, ensrettere og frekvensomformere.

Endelig kan bølgemasinerne deles i forskellige grupper alt efter om bølgemaskinens struktur er flydende, nedsænket, fast eller forankret, eller virkemåde af den absorber, som aktiveres af bølgerne eksempelvis:

  • OWC kamre hvor luft presses ind og ud gennem luftturbiner: Leancon, KNSwing
  • Flydere der roterer om en akse på flydende struktur: Weptos, FPP
  • Hængslede flåder der reagerer mod sig selv: Crestwing
  • Flydere der går op og ned relativt til havbund: Wavestar, ResenWave
  • Overskylningsramper der leder vandet gennem en vandturbine: Wave Dragon, Waveplane
  • Flapper der går frem og tilbage: Wavepiston, Exowave

 Bølgekraft vurderes af Partnerskabet for Bølgekraft på sigt at kunne skabe 10.000 danske arbejdspladser og at have et eksportpotentiale på 16 – 38 mia. kr. om året.

Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (1)
Forsiden lige nu

Brand koster: Nordjyllandsværket kan ikke sælge strøm

Eniig klar til at sælge Gudenaacentralen

Thor Havmøllepark
Thor: Energinet bruger 180 millioner på forundersøgelser

Video & Billedserier
Video: 85 meter høj kedelbygning sprængt til grunden

Elforsk Prisen går til frosne pølser i frysetunneller

Nyhedsbrev

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Online Avis Arkiv

Medie: 46.000 vandkunder overfaktureret af Verdo

Soltagsproducent udvikler egen batteriløsning

1

Kriegers Flak
Byggeriet af Danmarks største havmøllepark er begyndt

Klumme:
Debat
CO2-køling bidrager til verdensmål

Klumme:
Debat
Lav et soft landing-spot

Siemens Gamesa når milepæl

Biogasselskab står over for tvangsopløsning

Vestas tangerer kinesisk højderekord

Energinet tester gasnettet: Hvor meget vind og brint er der plads til?

USA vil gå efter firmaer bag Nord Stream 2

Siemens Gamesa snupper Texas-ordre

Kovending: Tangeværket må alligevel producere el

Vindmølle-modstandere ramt af hærværk

Direktør gør comeback i Schneider Electric Danmark

Klumme:
Debat
Flydende elektrificering på tværs af sektorer

1

Sollys, plastfolie og glasplader producerer varmen på Møn

Kronprinsparret bygger bro: Vedvarende energi-aftale i hus

Kapitalfond overvejer at sælge Bladt Industries

Finsk ordre til Vestas

Spica Technology vinder ordre fra Ørsted

Vestas-møller til Texas

Aalborg Energie Technik leverer anlæg til Frankrig

S vil skære udslip af drivhusgasser 60 procent i 2030

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Ventet underskud hos NKT

Maersk Drilling går tilbage i første eksamen på egne ben

1

PensionDanmark investerer 1,7 milliarder i vind, sol, biomasse og affaldsforbrænding

1

Gigant-udrulning af smarte elmålere nærmer sig sin afslutning

Fremtidens fjernvarme udvikles i Aalborg

Erhvervsfolk kræver svar om elledninger

Se alle Medlemmernes egne nyheder

“Sammen opnår vi topresultater”

3 måleprincipper – én transmitter

Ny kran? Denne kunde fik en budgetpris på under 24 timer!

Mød hele branchen på Fagligt Seminar om brændeovne og kedler på Teknologisk Institut

Sender du dine batterier lovligt?

Få Termix.dk lige ved hånden og spar tid i din hverdag

Manicus Teknik din leverandør af hydraulik komponenter fra KTR

Det er i morgen - vi holder reception den 24. maj 2019

KELIN & Aella Energi

Vinkelgiver med ny interface CAN bus fra Novotechnik

Olaf Bahn udfører isolering af ventilation.

Dansk Procesventilation har færdiggjort udsugning/filtrering af svejserøg, slibestøv og let olietåge

Ny salgsdirektør hos Condair

Fuld gang i Atlantic Fair 2019

Innovative ladestik og kontaktsystemer til eldrevne køretøjer

Terasakis TEMBREAK 2 fra Ara-El

Opdateret Areal & Volumenberegner fra Trelleborg

Mød Linka Energy på LIGNA i Hannover

Gen-bespænding af sold med filtervæv

Lejer til stål- og metalindustrien

Mød Fibox på STF´s årsmødeudstilling i Hillerød, fredag d. 7. juni 2019

Mød Gibotech og CMS på Ligna

Hygienic - når renhed, nøjagtighed og sikkerhed har højeste prioritet, kan ...

Legionella - nye udfordringer og løsninger – temadag på Teknologisk Institu...

Halvér støjniveauet i produktionen ved at installere nye blæsepistoler

Send til en kollega

0.22