23948sdkhjf

Dansk bølgekraft udvikles på et bredt teknologisk fundament

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Af Kim Nielsen Formand for Partnerskabet for Bølgekraft og Hans A Pedersen, Projekt Director hos House of Energy.

På verdensplan foregår der i dag en parallel udvikling af mange forskellige typer ølgeenergimaskiner. I Danmark har vi fulgt en grundig udviklingsmetodik med en gradvis opskalering af de mest lovende systemer. Bag udviklingen står vedholdende bølgekraftudviklere og universiteter kombineret med gode danske testmuligheder samt en beskeden offentlig støtte sammenlignet med andre lande.

Med den succes vindmølleindustrien har i dag, er det dog blevet en stor udfordring for udviklere af nye energiteknologier at finde danske støtteordninger og politisk opbakning til en ny vedvarende energiressource, der endnu har et stykke vej til en kommerciel succes.

Danske bølgekraftsystemer har siden den første oliekrise i 1973 været med i den internationale front, og det enorme energipotentiale i havets bølger er fortsat en stærkt motiverende faktor.

I denne artikelserie om bølgekraft er sigtet at forklare om de principper, der arbejdes med og hvorledes den viden og erfaring, der høstes i udviklingen af de forskellige danske bølgekraftsystemer, kan supplere hinanden med sigte på udvikling af de mest holdbare og driftsikre systemer.

Læs også: Bølgeenergi: Hennings principper virker

I dag er der 11 danske bølgekraftudviklere, som arbejder på forskellige typer bølgekraftteknologier. Fælles for dem alle er, at de producerer elektricitet til nettet – på samme måde som en vindmølle placeret i havet. Elektriciteten produceres af en roterende generator, og dennes størrelse og omløbstal kan variere fra den ene type bølgeanlæg til den anden.

De danske bølgekraftsystemer sigter på placering i området nearshore og offshore ofte langt fra kysten på en vanddybde større end 20  meter. I andre lande ses også på onshore, dvs. kystbaserede anlæg f.eks. indbygget i havnemoler (se figur 1 - øverst i artiklen)

En bølgeenergifarm vil typisk bestå af mange bølgemaskiner udlagt i et mønster. De enkelte bølgemaskiner kan bestå af (a) point absorbere, små flyderenheder, (b) attenuators, langstrakte strukturer der som skibe lægges med stævnene mod bølgerne eller (c) terminators, strukturer lagt på tværs i bølgerne som vist på figur 2 - øverst i artiklen.

Den opfangede bølgeenergi omformes i det, der på engelsk kaldes ”Power take off” (PTO): Det kan være væskebaseret, luftbaseret, direkte mekanisk eller elektrisk. Afhængig af anlægstypen kan PTO systemet indeholde flere konverteringstrin. Typisk er der tab forbundet med hver konvertering.            De danske bølgemaskiner anvender forskellige PTO systemer:

Læs også: Ikke uden udfordringer: Tordenskiold i havn med gode resultater

  • Konvertering ved hjælp af tryksat olie: Floating Power Plant, Wavestar
  • Konvertering ved hjælp af tryksat vand: WavePiston, Exowave
  • Konvertering ved hjælp af vandturbiner: Wave Dragon, Waveplane
  • Konvertering ved hjælp af luftturbiner: Leancon, KNSwing
  • Konvertering direkte mekanik-elektrisk: Crestwing, Weptos, Resen Waves

Inden energien omformes til elektricitet, er der mulighed for at udjævne energien. Det kan være ved at samle energien fra mange absorbere til en fælles generator eller udnytte korttids energilagring som hydrauliske akkumulatorer, svinghjul, reservoirer osv. Den sekundære energiomdannelse sker via hydrauliske motorer, turbiner, tandhjul eller drivremme, som driver de elektriske generatorer. Inden energien fra bølgemaskinerne sendes til elnettet, bearbejdes den elektriske energi (ligesom fra en vindmølle) med transformere, ensrettere og frekvensomformere.

Endelig kan bølgemasinerne deles i forskellige grupper alt efter om bølgemaskinens struktur er flydende, nedsænket, fast eller forankret, eller virkemåde af den absorber, som aktiveres af bølgerne eksempelvis:

  • OWC kamre hvor luft presses ind og ud gennem luftturbiner: Leancon, KNSwing
  • Flydere der roterer om en akse på flydende struktur: Weptos, FPP
  • Hængslede flåder der reagerer mod sig selv: Crestwing
  • Flydere der går op og ned relativt til havbund: Wavestar, ResenWave
  • Overskylningsramper der leder vandet gennem en vandturbine: Wave Dragon, Waveplane
  • Flapper der går frem og tilbage: Wavepiston, Exowave

 Bølgekraft vurderes af Partnerskabet for Bølgekraft på sigt at kunne skabe 10.000 danske arbejdspladser og at have et eksportpotentiale på 16 – 38 mia. kr. om året.

Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (1)
Forsiden lige nu

Ørsted vinder havmølleprojekt i USA - leverandøren er valgt

Stormfuldt halvår hos Vattenfall

Røde partier vil ­forbyde brændeovne i huse med fjernvarme

Amerikanere køber sig ind i dansk batterifirma

Duo lægger storordre til Vestas

Ny forskning: Magnesium skal gøre batterier mindre og sikrere

Nyhedsbrev

Dansk energiselskab i 15-årig aftale: Udbygger porteføljen med 281 MW

Online Avis Arkiv
1

KK-direktør efter salg: Nu skal vi være dobbelt så store

Efter levering: Ny forsinkelse rammer elfærgen ’Ellen’

Efter konkursen: Østjyder overtager Euro Therm

Klimaprojekter skaber mange konflikter

Vattenfall vinder hollandsk havmøllepark

Nu er datoen endelig sat: Amager Bakke åbner i efteråret

SE VIDEO: Verdens længste vindmøllevinge ud i dagslys

Tre sprængninger var ikke nok - vindmølle måtte skæres fri

Fjernkøling er kommet til Ørestad

Haderslev Kommune indgår ny elkøbsaftale

Vestas åbner ny fabrik i Indien

KK Wind Solutions solgt

Refa sender ovn på pension

1

Rekordordre til SolarFuture

Tysk kul-dyk sparer tonsvis af CO2

Mærsk Oil skyllede tonsvis af kemikalier ud i Nordsøen

2

Elselskaber undersøges for mulige overpriser på strøm

Forsyningstilsynet er ved at undersøge, om en række elnetselskaber ulovligt tapper kunderne for penge

Tysk ordre til Vestas

Kystnær vindmøllepark hviler på mangelfuld miljøvurdering

Vindmølle-underleverandør ramt af råvaremangel

Studerende skal lære om grønne løsninger hos SK Forsyning

1

Grøn statsstøtte for milliarder har givet resultater

1

Støjekspert kalder udvidelse af testcenter for ulovlig

Nyt værktøj kan sikre bedre data om vandforsyning

Better Energy udvider i Polen

Flere får lukket for strømmen

MHI Vestas opruster i Taiwan

Rekord-stor repowering-ordre til Siemens Gamesa

Klumme: 70 procent er ambitiøst - 70 procent er muligt

Se alle Medlemmernes egne nyheder

BOGEs seneste milepæl inde for kompressorer

Verdens mindste Vision Sensor

Manicus Teknik præsenterer KTR koblinger til pumpeteknologi

Aktuatorer i rustfrit stål

Optimér din viden om transformerstationer (10/0,4 kV)

ATyS d M fra Socomec

EFSEN demonstrerer 3D UV-hærdning teknologi for medicinsk udstyr på Medical Technologi Ireland

Yderligere skærpelse af 10kg reglen i 2020?

Portalkraner til håndtering og transport

KTR BoWex Buetandskobling

Overvågning og styring af elektricitet

Grøn og klimavenlig serverkøling

Trelleborg sætter Guinness World Record for den største O-Ring nogensinde

Højt specialiseret værksted med tilpassede løsninger

Sådan bliver emballage mere bæredygtig

Sommerferien er over os

Luksuslejligheder på Islands Brygge får SmartHome-gulvvarme fra Pettinaroli

Fra Manicus Teknik præsenteres KTR vind power teknologi

Højt specialiseret værksted med tilpassede løsninger

Ny avanceret og innovativ vingeteststand under opførelse - FRECON A/S vinder designopgaven

Mobil aircondition med WIFI og naturligt kølemiddel

ACTEC har batterierne…. Også til robotindustrien

Har du svært ved at håndtere pallerammer?

Socomecs stærke produktserie af DC bryder

Robotter og intelligent sikring til Herlevs nye hospital

Send til en kollega

0.17