23948sdkhjf

Dansk bølgekraft udvikles på et bredt teknologisk fundament

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Af Kim Nielsen Formand for Partnerskabet for Bølgekraft og Hans A Pedersen, Projekt Director hos House of Energy.

På verdensplan foregår der i dag en parallel udvikling af mange forskellige typer ølgeenergimaskiner. I Danmark har vi fulgt en grundig udviklingsmetodik med en gradvis opskalering af de mest lovende systemer. Bag udviklingen står vedholdende bølgekraftudviklere og universiteter kombineret med gode danske testmuligheder samt en beskeden offentlig støtte sammenlignet med andre lande.

Med den succes vindmølleindustrien har i dag, er det dog blevet en stor udfordring for udviklere af nye energiteknologier at finde danske støtteordninger og politisk opbakning til en ny vedvarende energiressource, der endnu har et stykke vej til en kommerciel succes.

Danske bølgekraftsystemer har siden den første oliekrise i 1973 været med i den internationale front, og det enorme energipotentiale i havets bølger er fortsat en stærkt motiverende faktor.

I denne artikelserie om bølgekraft er sigtet at forklare om de principper, der arbejdes med og hvorledes den viden og erfaring, der høstes i udviklingen af de forskellige danske bølgekraftsystemer, kan supplere hinanden med sigte på udvikling af de mest holdbare og driftsikre systemer.

Læs også: Bølgeenergi: Hennings principper virker

I dag er der 11 danske bølgekraftudviklere, som arbejder på forskellige typer bølgekraftteknologier. Fælles for dem alle er, at de producerer elektricitet til nettet – på samme måde som en vindmølle placeret i havet. Elektriciteten produceres af en roterende generator, og dennes størrelse og omløbstal kan variere fra den ene type bølgeanlæg til den anden.

De danske bølgekraftsystemer sigter på placering i området nearshore og offshore ofte langt fra kysten på en vanddybde større end 20  meter. I andre lande ses også på onshore, dvs. kystbaserede anlæg f.eks. indbygget i havnemoler (se figur 1 - øverst i artiklen)

En bølgeenergifarm vil typisk bestå af mange bølgemaskiner udlagt i et mønster. De enkelte bølgemaskiner kan bestå af (a) point absorbere, små flyderenheder, (b) attenuators, langstrakte strukturer der som skibe lægges med stævnene mod bølgerne eller (c) terminators, strukturer lagt på tværs i bølgerne som vist på figur 2 - øverst i artiklen.

Den opfangede bølgeenergi omformes i det, der på engelsk kaldes ”Power take off” (PTO): Det kan være væskebaseret, luftbaseret, direkte mekanisk eller elektrisk. Afhængig af anlægstypen kan PTO systemet indeholde flere konverteringstrin. Typisk er der tab forbundet med hver konvertering.            De danske bølgemaskiner anvender forskellige PTO systemer:

Læs også: Ikke uden udfordringer: Tordenskiold i havn med gode resultater

  • Konvertering ved hjælp af tryksat olie: Floating Power Plant, Wavestar
  • Konvertering ved hjælp af tryksat vand: WavePiston, Exowave
  • Konvertering ved hjælp af vandturbiner: Wave Dragon, Waveplane
  • Konvertering ved hjælp af luftturbiner: Leancon, KNSwing
  • Konvertering direkte mekanik-elektrisk: Crestwing, Weptos, Resen Waves

Inden energien omformes til elektricitet, er der mulighed for at udjævne energien. Det kan være ved at samle energien fra mange absorbere til en fælles generator eller udnytte korttids energilagring som hydrauliske akkumulatorer, svinghjul, reservoirer osv. Den sekundære energiomdannelse sker via hydrauliske motorer, turbiner, tandhjul eller drivremme, som driver de elektriske generatorer. Inden energien fra bølgemaskinerne sendes til elnettet, bearbejdes den elektriske energi (ligesom fra en vindmølle) med transformere, ensrettere og frekvensomformere.

Endelig kan bølgemasinerne deles i forskellige grupper alt efter om bølgemaskinens struktur er flydende, nedsænket, fast eller forankret, eller virkemåde af den absorber, som aktiveres af bølgerne eksempelvis:

  • OWC kamre hvor luft presses ind og ud gennem luftturbiner: Leancon, KNSwing
  • Flydere der roterer om en akse på flydende struktur: Weptos, FPP
  • Hængslede flåder der reagerer mod sig selv: Crestwing
  • Flydere der går op og ned relativt til havbund: Wavestar, ResenWave
  • Overskylningsramper der leder vandet gennem en vandturbine: Wave Dragon, Waveplane
  • Flapper der går frem og tilbage: Wavepiston, Exowave

 Bølgekraft vurderes af Partnerskabet for Bølgekraft på sigt at kunne skabe 10.000 danske arbejdspladser og at have et eksportpotentiale på 16 – 38 mia. kr. om året.

Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (1)
Forsiden lige nu

Pensionssektoren skyder trecifret milliardbeløb i grøn omstilling

NKT tæt på milliardordre

Ørsted køber bid af samarbejdspartner

Energiselskabet har købt en del af britiske Pict Offshore

Ugens grin: Ren idioti

Her er specialet gigantiske vindmølleforme

Nye energiprojekter på vej

Nyhedsbrev

Kommunal bekymring: Saltpower vil teste teknologi i og på salthorst

Online Avis Arkiv

Verdo får ny administrerende direktør

Verdens største havmøllepark bygges i Nordsøen

3,6 gigawatt skal forsyne millioner af husstande med strøm

1

It-giganten Google investerer i fem solcelleparker i Danmark

5

Dansk salt-teknologi tæt på kommercialisering

Biogas-selskab i retten: Biomasse-indtaget overskredet

Hedensted Fjernvarme - Nu med endnu mere overskudsvarme

Vestforbrænding fyrer direktør

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Magasinet Forsyning
Sådan foregår Logstors proces

Magasinet Forsyning
En forrygende og brandfarlig ide

Hvad gør man, når man som de første i verden skal bygge et anlæg til kemisk genanvendelse af PUR? Man gør som Logstor og lærer det på den hårde måde.

Ørsted fravælger MHI Vestas og Siemens Gamesa i USA

Demoprojekt med røde solceller ved vejs ende i Nordvest

SolarSack hædret med bæredygtig startup-pris

Magasinet Forsyning
Gratis energi leverer både varme og køl i Tårnby

Biogas: 28.000 kilo pølser og brød er blevet til 3.500 halstørklæder

Sætter gang i undersøgelse: Tilliden til Verdo skal øges

Coromatic lander kontrakt med verdensledende forskningsfacilitet

Forsker vil fjerne medicinrester fra spildevand med selvrensende membran

2

Ny rekord: Vindmøller leverede 30 procent mere end forbruget

Dansk Energi og DI stifter Erhvervslivets Klimaalliance

Vismænd advarer mod øget olieproduktion i Nordsøen

Vestas henter norsk ordre

Pesticid i drikkevand er mindre farligt end først antaget

Finansminister varsler flere klimatiltag på finanslov

Underleverandør skærer ned efter Vestas-fyringer

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Sønderborg vært for løsningsorienteret klimakonference

Vestas åbner midlertidig fabrik i Viborg

Dansk Norsea-ledelse får øget ansvar

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Får du det optimale ud af dine rør i dit kompressorrum?

Mød os på HI-messen 2019

Technomania - et oplevelsesunivers af teknologi og viden

SCANKAB på HI-messen

Mød Løwener på Hi i Herning hele 2 steder - både i hal C og M

Vi gentager succesen! Konkurrence – Vind en Bruder® legetøjskranbil

Nyt ansigt ved Process Engineering A/S

Besøg Maskinfarbikken Automa på HI messen stand K8220.10

Læs nyeste kompensator katalog fra WILLBRANDT Gummiteknik

State-of-the-art teknologi - Masseflowcontroller med integreret web server

Mød Fibox på hi Tech & Industry Scandinavia 1-3. oktober 2019

Forlæng kølevæskens levetid

Nyansættelse

Oprydningssalg - skiltepylon til under halv pris

Få styr på kravene til funktionsafprøvning af varmeanlæg

Det er stadig tid til udendørs reklame. Beachflag til de helt rigtige priser.

#EU in my region

KTR ROTEX ® koblinger

Vil du ha' styr på reglerne for ekspropriation og anbringelse af ledninger her i efteråret?

Læs Electra, nr. 8 – 2019

Det betyder noget for os at kunne gøre en forskel i netop din virksomhed

Sulzer Muffin Monster. Nedeler Grinder

Grøn omstilling - hvilke køle og klimaanlæg skal du vælge?

Ny digital lagerløsning fra Gottfred Petersen! Digitalt styret konsignation...

Eliminering af olietåge og olierøg

Send til en kollega

0.191