23948sdkhjf

Dansk bølgekraft udvikles på et bredt teknologisk fundament

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Af Kim Nielsen Formand for Partnerskabet for Bølgekraft og Hans A Pedersen, Projekt Director hos House of Energy.

På verdensplan foregår der i dag en parallel udvikling af mange forskellige typer ølgeenergimaskiner. I Danmark har vi fulgt en grundig udviklingsmetodik med en gradvis opskalering af de mest lovende systemer. Bag udviklingen står vedholdende bølgekraftudviklere og universiteter kombineret med gode danske testmuligheder samt en beskeden offentlig støtte sammenlignet med andre lande.

Med den succes vindmølleindustrien har i dag, er det dog blevet en stor udfordring for udviklere af nye energiteknologier at finde danske støtteordninger og politisk opbakning til en ny vedvarende energiressource, der endnu har et stykke vej til en kommerciel succes.

Danske bølgekraftsystemer har siden den første oliekrise i 1973 været med i den internationale front, og det enorme energipotentiale i havets bølger er fortsat en stærkt motiverende faktor.

I denne artikelserie om bølgekraft er sigtet at forklare om de principper, der arbejdes med og hvorledes den viden og erfaring, der høstes i udviklingen af de forskellige danske bølgekraftsystemer, kan supplere hinanden med sigte på udvikling af de mest holdbare og driftsikre systemer.

Læs også: Crestwing klar til endnu en tørn: Tordenskiold stævner ud igen

I dag er der 11 danske bølgekraftudviklere, som arbejder på forskellige typer bølgekraftteknologier. Fælles for dem alle er, at de producerer elektricitet til nettet – på samme måde som en vindmølle placeret i havet. Elektriciteten produceres af en roterende generator, og dennes størrelse og omløbstal kan variere fra den ene type bølgeanlæg til den anden.

De danske bølgekraftsystemer sigter på placering i området nearshore og offshore ofte langt fra kysten på en vanddybde større end 20  meter. I andre lande ses også på onshore, dvs. kystbaserede anlæg f.eks. indbygget i havnemoler (se figur 1 - øverst i artiklen)

En bølgeenergifarm vil typisk bestå af mange bølgemaskiner udlagt i et mønster. De enkelte bølgemaskiner kan bestå af (a) point absorbere, små flyderenheder, (b) attenuators, langstrakte strukturer der som skibe lægges med stævnene mod bølgerne eller (c) terminators, strukturer lagt på tværs i bølgerne som vist på figur 2 - øverst i artiklen.

Den opfangede bølgeenergi omformes i det, der på engelsk kaldes ”Power take off” (PTO): Det kan være væskebaseret, luftbaseret, direkte mekanisk eller elektrisk. Afhængig af anlægstypen kan PTO systemet indeholde flere konverteringstrin. Typisk er der tab forbundet med hver konvertering.            De danske bølgemaskiner anvender forskellige PTO systemer:

Læs også: Dansk bølge-koncept færdig i Danmark: Har kurs mod fjerne kyster

  • Konvertering ved hjælp af tryksat olie: Floating Power Plant, Wavestar
  • Konvertering ved hjælp af tryksat vand: WavePiston, Exowave
  • Konvertering ved hjælp af vandturbiner: Wave Dragon, Waveplane
  • Konvertering ved hjælp af luftturbiner: Leancon, KNSwing
  • Konvertering direkte mekanik-elektrisk: Crestwing, Weptos, Resen Waves

Inden energien omformes til elektricitet, er der mulighed for at udjævne energien. Det kan være ved at samle energien fra mange absorbere til en fælles generator eller udnytte korttids energilagring som hydrauliske akkumulatorer, svinghjul, reservoirer osv. Den sekundære energiomdannelse sker via hydrauliske motorer, turbiner, tandhjul eller drivremme, som driver de elektriske generatorer. Inden energien fra bølgemaskinerne sendes til elnettet, bearbejdes den elektriske energi (ligesom fra en vindmølle) med transformere, ensrettere og frekvensomformere.

Endelig kan bølgemasinerne deles i forskellige grupper alt efter om bølgemaskinens struktur er flydende, nedsænket, fast eller forankret, eller virkemåde af den absorber, som aktiveres af bølgerne eksempelvis:

  • OWC kamre hvor luft presses ind og ud gennem luftturbiner: Leancon, KNSwing
  • Flydere der roterer om en akse på flydende struktur: Weptos, FPP
  • Hængslede flåder der reagerer mod sig selv: Crestwing
  • Flydere der går op og ned relativt til havbund: Wavestar, ResenWave
  • Overskylningsramper der leder vandet gennem en vandturbine: Wave Dragon, Waveplane
  • Flapper der går frem og tilbage: Wavepiston, Exowave

 Bølgekraft vurderes af Partnerskabet for Bølgekraft på sigt at kunne skabe 10.000 danske arbejdspladser og at have et eksportpotentiale på 16 – 38 mia. kr. om året.

Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (1)
Forsiden lige nu

Kun ét selskab kan redde Hashøj Biogas

AEA slår egne forventninger med 1 million

Kæmperne ingen vil have: Vindmøller opstilles ved kommunegrænser

Eventyret i Danmark er næsten slut: Lundsby Biogas flytter fokus

Kraftvarmeværk om biogasstridigheder: Det har været forhaling på forhaling

Fra gasturbiner til fusionsenergi: Mirko nærmer sig en løsning

Nyhedsbrev

Klumme:
Debat
Biogas løser de sværeste klimaudfordringer

Online Avis Arkiv
1

Regeringen udskyder beslutning om ny oliejagt i Nordsøen

Video & Billedserier
Dansk Fjernvarme: Tiden er løbet fra lovforslaget om overskudsvarme

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Minister vil finde effektiviseringspotentialet i vand- og spildevandssektoren

Rekordlav CO2-udledning fra danskernes elforbrug i 2019

Fjernvarmen og el-sektoren i ministerens og Forsyningstilsynets søgelys

Endnu en brand i Kolding: Denne gang var 5.000 uden strøm

Minister underminerer CO2-effekter ved øget udnyttelse af overskudsvarme

Tysk medie: Plan for afvikling af kulkraftværker er på plads

Inopower starter 2020 med to nye ordre: Otte kedler er nu i pipeline

Klimaministeren udpeger Energinets nye interessentforum

Husstandsmøller
Husstandsmølle havarerer for anden gang på et år

Droner skal levere reservedele direkte til vindmøllen

Klimapartnerskaber: Virksomhedsledere blev konkrete om klima

Klumme:
Debat
Strøm skal bruges til meget mere

Biogas-selskab dobler op på bundlinjen

Semco og Bladt skal bygge transformatorstation på 1.200 MW

NKT lander femårig serviceaftale

Kinesiske millioner til fynske brændselsceller

Ny CEO hos Norsea Wind

Aalborg Forsyning modtager fornem pris

1

Elkabel lækker olie i Øresund på femte uge

Siemens Gamesa sætter punktum for Senvion-opkøb

Ørsted melder sig under fanerne i Brintbranchen

Wind Denmark udpeger vicedirektør

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Vietnamesisk ordre til Vestas

Ørsted sælger tabsgivende forretning

Sådan sorterer du julens affald

Se alle Medlemmernes egne nyheder

ProcureTech Forum: Få indblik i fremtidens udbudsteknologi

Excitech bliver en del af Symetri

JKS Kandidatbarometer Q1 2020

Germanium glas fra Mirit Glas

Konkurrence - Vind en LEGO TECHNIC® mobilkran!

Kompressorer fra Broomwade fås atter hos Granzow A/S

Skal dine grønne løsninger være det bæredygtige valg?

3D laserscanning sikrer tolerancerne ved EJV Tooling A/S

Leasing af genbrugt IT - forbedrer jeres likviditet

Hvordan griber du leverandørstyring an?

Manicus Teknik præsenterer KTR koblinger til pumpeteknologi

European BIM week: Future construction technology

Gibotech Nytårskur stor succes

Ambitionerne skal op på grønt byggeri

Brugt grej købes kontant

Udsugning af svejserøg, dampe og støv

XStream luft, smuds og kombinerede luft- og smudsudskillere

Varmeforsyningsloven og varmepumper

Kompressorer fra Broomwade fås atter hos Granzow A/S

Building Green får besøg af renoveringsekspert fra Barcelona

Spar 20% på udvalgte AutoCAD produkter

Hvordan bygger du en bro fra OHSAS 18001 til ISO 45001?

Sikker håndtering af papirsække med moderne vakuumteknologi

Har du fået REOLER på hjernen?

Ara-el præsenterer ATyS S

Send til en kollega

0.16