Stiesdal-koncernen bruger fortsat betydelige midler i arbejdet med at udvikle teknologier inden for flydende havvind, grøn brint og CO2-fjernelse.
Årsregnskabet for 2025 viser et underskud på 132 mio. kr. for koncernen.
Samtidig skrumper kontantbeholdningen fra 366 mio. kr. til 160 mio. kr.
Om Stiesdal
Stiesdal har tre aktive datterselskaber:
- Stiesdal HydroGen producerer udstyr til grøn brintproduktion ved elektrolyse. Udstyret produceres i samarbejde med store danske virksomheder, bl.a. Danfoss og KK Wind Solutions.
- Stiesdal Offshore udvikler flydende havvindmøllefundamenter. Et 3,6 MW testfundament har været i drift i flere år ud for Norges kyst.
- Stiesdal SkyClean har bygget verdens største pyrolyseanlæg (20 MW) til produktion af biokul og energi på restafgrøder i Vrå i Hjørring Kommune.
Kilde: Stiesdal/Eifo