Ny konkurrencemodel for havvind: Godt nyt for branchen
Af Energiforligskredsen har netop offentliggjort den nye model for havvind, der skal anvendes i forbindelse med udbuddet af Thor Havvindmøllepark.
Contract for Difference eller på dansk differencekontrakt er det tekniske navn for modellen. Der har tidligere være brugt en lignende model i Danmark – men det nye er, at investor og staten deler risici og mulige gevinster lige.
Hos Wind Denmark falder den nye konkurrrencemodel i god jord.
- Det er meget positivt, at forligskredsen har besluttet at bygge videre på den danske model for havvind, som historisk har sikret høj investorsikkerhed, lave finansieringsomkostninger og konkurrence om hvem der kan byde ind med lavest pris pr kWh, siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Wind Denmark i en pressemeddelelse.
Også hos Vattenfall, der står bag opførelsen af flere af de store danske havmølleparker og pt. blandt andet arbejder med Kriegers Flak, tages konkurrencemodellen godt imod. Kommunikationschef Esben Baltzer Nielsen skriver i en besked til Energy Supply, at aftalemodelen er en positiv udvikling for branchen.
Hos Ørsted er man i samme båd som Vattenfall og Wind Denmark. - Den er rigtig fornuftig, lyder det i en mail.
Hverken Vattenfall eller Ørsted ønsker at uddybe nærmere.
I alt har staten afsat 3,7 mia. kr. til Thor, da de kommende bydere på Thor for første gang i Danmark skal byde full scope, hvilket betyder, at den vindende investor skal bygge både park og ilandføringsanlæg i form af offshore transformerstation og elkabler ind til land. Derfor vil nettilslutningen indgå i den afregningspris, som der bydes ind med.
| Contract for Difference Overordnet fungerer en CfD sådan, at investorer byder ind med en pris i øre/kWh og den laveste budpris vinder. Hvis markedsprisen på strøm er under budprisen, skal staten betale differencen, mens vindmølleejer skal betale staten såfremt markedsprisen på strøm er over budprisen. Differencen udregnes ud fra forskellen mellem budprisen og en referencepris, som udgøres af den årlige gennemsnitlige spotpris. Resultatet er, at vindmølleejer sikres mod store udsving i indtægten, hvilket reducerer afkastkravet og finansieringsomkostningerne, mens staten til gengæld får mulighed for indtægter når elmarkedsprisen overstiger budprisen. Kilde: Wind Denmark |
Artiklen er en del af temaet Thor Havmøllepark.
