Camilla Holbech efterlyser diversitet i vindsektoren. Og det handler ikke kun om køn. Foto: Wind Denmark

Den danske vindmøllesektor er i stort omfang en industrisektor. Og en sektor der i stort omfang består af mænd (79 pct., 2016) med en eller anden form for faglært eller teknisk uddannelse. Det må jo være godt?

I hvert fald hvis man måler det ud fra sektorens værdi, som i 2017 var vokset til ca. 143 mia. kr. målt på omsætning. Faktisk er sektorens omsætning steget i takt med, at andelen af kvinder er dalet lidt, viser data fra Damvad Analytic, som har analyseret udviklingen.

Så hvorfor skal vi så til at tale om at prioritere diversitet, når Tordenskjolds soldater gør det så godt?

Diversitet er mangfoldighed og dermed en bredere diskussion end køn. Det drejer sig også om bl.a. uddannelsesbaggrund, alder, religion og etnicitet for blot at nævne nogle parametre.

Forskning fra USA viser, at store virksomheder – hvor der er kvinder i ledelsen – klarer sig økonomisk bedre end ’men-only’ virksomhederne. Samtidig behandler ledelsen medarbejderne bedre generelt set, når der er kvinder i ledelsen. Kønsdiverse virksomheder har også 15 pct. større sandsynlighed for at outperforme konkurrenter, mens race og etnisk mangfoldige øger indtjeningen med 35 pct. Endvidere træffer meget mangfoldige teams gode beslutninger i 87 pct. af tiden, mens teams uden diversitet har en succesrate på 58 pct. Endelig kan man forvente, at 63 pct. af ansatte fra generation Y og Z vil sige deres job op inden for to år, hvis ikke deres arbejdsgiver fokuserer på diversitet og inklusion.

I den danske vindmølleindustri giver mere diversitet derfor mening. Diversitet fremmer naturligvis forskelle i medarbejdersammensætningen, hvilket er godt i beslutningsprocesser, da det kan hjælpe til at fjerne blikket fra business as usual. Mere mangfoldige arbejdspladser øger med andre ord chancen for, at der sættes spørgsmålstegn ved ”det plejer vi at gøre”. Fokus på diversitet og inklusion giver dig bedre muligheder for at skaffe de rette folk.

Ser vi på kvinder, er der i Danmark og formentlig i mange andre lande, en generel udfordring i at få flere kvinder til at vælge de tekniske uddannelser, der særligt efterspørges i vind. Derfor kan det være svært at få flere kvinder ansat i industrien, da gruppen af personer, der har de efterspurgte kompetencer, er relativt uniform målt på køn. Måler man på uddannelsesniveau i vindmølleindustrien, er gruppen af de ca. 33.000 ansatte blevet mere divers, om end størstedelen af de ansatte fra 2008-2016 er faglærte og har ligget stabilt på ca. 42 pct. Derimod er der kommet færre ufaglærte (19 pct., 2016) og 12 pct. point flere med en videregående uddannelse (40 pct.). Gruppen af ansatte er også blevet mere divers målt på nationalitet, hvor 14 pct. i 2016 kommer fra andre lande end Danmark, mens tallet var 8 pct. i 2008. To tredjedele af de internationale ansatte har en videregående uddannelse.

Forhåbentlig vil mange kunne se deres kolleger for sig og tænke, at de faktisk arbejder på en arbejdsplads med meget diversitet. Det giver i så fald udslag i en mere alsidig hverdag og dialog over frokosten, mere bredt funderede beslutninger og forhåbentlig også en bedre konkurrenceevne i markedet. For konkurrenceevne og evne til at tiltrække de bedste medarbejdere er centralt for vindbranchen i næste etape af den grønne omstilling. Fra Wind Denmark’s side er diversitet og inklusion temaer, der fremadrettet vil fylde markant mere, og som vi overfor vores medlemsvirksomheder vil tale mere om.

Artiklen er en del af temaet Klumme.