23948sdkhjf

Brintens rolle i gassens grønne omstilling

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg skrevet af Thea Larsen, administrerende direktør i Dansk Gastekniks Forening. 

Holdninger står derfor for hendes regning

En dansk målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. allerede i 2030 er både ambitiøs og interessant, og den udgør en vigtig trædesten frem mod at blive uafhængig af fossil energi. Ingen tvivl om, at det kræver en dedikeret indsats, ny teknologi og bidrag fra mange sektorer at komme i mål, og at ”sektorkobling” vil blive essentielt for at komme i mål – både med de 70 pct. og med de svære procenter, der følger efter. Og her er et velfungerende gasnet altafgørende.

Det danske gasnet er godt i gang med sin grønne rejse. 33 biogasanlæg, der anvender restprodukter fra landbrugs- og fødevaresektoren, er allerede blevet tilsluttet gasnettet. I dag udgør biogas over 10 pct. af gassen.
Det er forventningen, at omkring 30 pct. af gassen allerede i 2030 kommer fra biogas.

Men hvor skal resten af den grønne gas komme fra, hvis og når gasnettet skal være HELT grønt? Forgasning og Power to Gas (P2G)-teknologierne rummer begge store potentialer, men er samtidig teknologier, der kræver nogen markedsmodning, før de kan anvendes i stor skala.

Opmærksomheden samler sig p.t. om mulighederne for P2G. Dels fordi adgangen til billig vedvarende el fra vind og sol øges, og dels fordi P2G leverer brint, som er et meget fleksibelt slutprodukt. Brint kan anvendes direkte til el og varme, lagres eller omdannes til flydende brændstoffer eller ammoniak. Så interessen for brint og brintprojekter er støt stigende.

I Tyskland tilføres allerede i dag brint til naturgasnettet. Det er af stor interesse for Danmark, da vi også modtager gas fra Tyskland. De danske gasnetselskaber har derfor sat en udredning i gang for at klarlægge muligheder for - og konsekvenser af - at få brint i det danske naturgasnet; et arbejde, der også medtager erfaringer fra andre europæiske lande.

Ifølge en IEA-rapport fra juni vil blot 5 pct. brint i naturgasnettet skabe en efterspørgsel, som vil være med til at bringe omkostningerne til produktion af brint ned. Derfor lyder én af rapportens anbefalinger også, at anvendelse af brint i gassystemet bør tænkes ind i de fremtidige, langsigtede energistrategier. En anbefaling, der forhåbentlig tages alvorligt af den nye regering når de energi- og klimapolitiske planer lægges og specifikt i arbejdet med den danske gasstrategi.

Også på Årets Gaskonference den 14. november er brint på dagsordenen. Flere af konferencens indlæg handler om både brint og P2X i ind- og udland under det overordnede tema Gassens rolle i en intelligent energisamfund.

Brint er også temaet i det seneste nummer af Dansk Gas Forenings fagmagasin GASenergi.

En artikel handler fx om, at Energinet som dansk partner i projektet North Sea Wind Power Hub er ved at undersøge, hvordan en eller flere helt ideelle energiøer i Nordsøen kan se ud. Her viser de første resultater, at den første energiø sandsynligvis kan blive elektrisk forbundet til land med mulighed for P2G på land for derved at tilføre fleksibilitet til energisystemet.

Om den optimale løsning er at iblande brint i gasnettet, distribuere den i rene brintnet eller viderebearbejde brinten til metan, metanol eller ammoniak, er uklart. Men sikkert er det, at brinten har potentiale til at binde sektorer sammen og give adgang til en mere fleksibel - i tid og sted - brug af energi, som er nødvendig for at opnå 70 % reduktion af CO2-udledningen og på længere sigt sikre os uafhængighed af fossil energ

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062