23948sdkhjf

Lynettefællesskabet tredobler produktion med nyt slamforbrændingsanlæg

Med det nye slamforbrændingsanlæg kan Lynettefællesskabet i København levere fjernvarme til 3.000 forbrugere. En tredobling i forhold til det gamle anlæg.
Det er det tyske firma Bamag, der på Lynetten i København, har installeret et af verdens mest energieffektive anlæg til forbrænding af spildevandsslam. Det skriver Ingeniøren.

Anlægget er udstyret med en kondenseringsenhed til røggassen placeret efter diverse filtre. Det er blandt andet med til at sende energieffektiviteten helt i top. Tidligere har man nemlig sendt energien fra røggassens vanddamp direkte op gennem skorstenen og ud til fuglene.

Ren forbrænding på anlæggets egen biogas
Selve forbrændingsprocessen i det nye anlæg er også optimeret. Slammet sendes her ind i kedlen, blandes med 800 grader varmt flydende sand, hvilket sikrer en ren og hurtig forbrænding. Dermed kan anlægget i langt højere grad end tidligere gøre brug af den egenproducerede biogas, der kommer fra Lynettens rådnetanke.

Anlægget ventileres ved hjælp af naturlig ventilation. Det betyder at 32 ovenlysvinduer og 50 facadevinduer åbnes og lukkes efter behov og sørger for at holde temperaturen over ovnene på under 40 grader.

Kronprins indviede anlæg
Lynettefællesskabet I/S havde til gårsdagens indvielse fået fornemt besøg. Det var nemlig lykkedes at lokke Kronprins Frederik ud og svinge med saksen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094