23948sdkhjf

En forrygende og brandfarlig ide

| Af Benita Dreyer-Andersen | Tip redaktionen om en historie

Hvad gør man, når man som de første i verden skal bygge et anlæg til kemisk genanvendelse af PUR? Man gør som Logstor og lærer det på den hårde måde.

Magasinet Forsyning

Artiklen er en del af seneste nummer af Magasinet Forsyning.

Du kan læse mere om processen bag genanvendelsen hos Logstor her: Sådan foregår Logstors proces

Det ligner mest af alt en fingertyk stråle råhvid maling, der med millimeters præcision slow-spules ned omkring et sæt metalrør, der udgør kernen i en fjernvarmetransport.

Men det malinglignende materiale er PUR. Det underfundige materiale, hvor der leges med massefylde og stivhed og dermed åbner et hav af døre for, hvad man kan bruge materialet til.

Hos producenten af fjernvarmerør, Logstor, udnytter man, at PUR er isolerende som bare pokker, og derfor svøber man de føromtalte metalrør i et tykt lag af opskummet PUR, inden fjernvarmerøret kapsles ind i sort PE-plast og graves i jorden i nogle årtier.

Ét materiale med så mange muligheder. Men også et materiale der ikke helt har fået knækket koden til den gode proces for genanvendelse. Logstor har gjort et gedigent forsøg, hvilket har betydet tre virksomhedsbrande og et skrinlagt projekt.

Vi starter fortællingen tilbage i 1995. Det er her Tina Thomsen, der i dag er virksomhedens Chemical Support Manager, træder sine første og nyuddannede skridt på fabrikken i Løgstørs industrikvarter.

Læs også: Sådan foregår Logstors proces

- Logstor er allerede begyndt at tænke genanvendelse af fjernvarmerørene og PUR. Beslutningen var taget om at etablere et anlæg, hvor genanvendelsen skulle foregå. Men vi var first movers på området, vi havde ingen at spørge, så vi skulle lære alting på den hårde måde, siger Tina Thomsen.

Den hårde måde vender vi tilbage til.

To i én
Og hvorfor i det hele taget genanvende?

Når et fjernvarmerør bliver støbt, laver man ofte flere ad gangen i forlængelse af hinanden på de meter lange produktionslinjer, der løber gennem fabrikshallerne i Løgstør.

Det vil sige, at man støber ét meget langt rør, som man så deler i to eller flere rør efterfølgende. Hver gang man deler et rør, opstår der af konstruktionsmæssige årsager et afskær på intet mindre 52 centimeter, der hvor man deler røret. 52 centimeter PUR svøbt i en PE-kappe, som kan kasseres lige efter produktion.

Der er altså helt nye produkter, der ryger i containeren med affald. Det er dyrt og uhensigtsmæssigt, men sådan er produktionen, og det fik straks Logstor til at tænke i genanvendelse.

En hoppebold i folie
Tilbage til 1998. Genanvendelsesanlægget er på vej til at gå i drift. Logstor har udviklet en teknologi og et avanceret anlæg, der skræller den sorte PE-plast af PUR-delen om røret og skiller de to plastfraktioner fra hinanden. PE-plasten er der masser af genanvendelsesmodeller for, så det eventyr forfølger Logstor ikke. De går efter at blive de første i verden, der kemisk genanvender PUR.

- Pengene ligger nok i genanvendelse af PE. Men det grønne perspektiv ligger i genanvendelse af polyolen, der bruges i PUR, siger Tina Thomsen.

Læs også: Fjernkøl i fire etaper: Med backup-køl fra en 30 meter dyb kridtsø

PUR er en sammensat kemisk konstruktion af polyol og en isocyanat, men fordi materialet allerede er opskummet og har reageret kemisk, var Logstor interesseret i at bringe produktet hen til en form, hvor man kunne får det til at reagere og skumme igen.

Lidt teknisk sagt, ønskede Logstor at skille de to kemiske materialer fra hinanden og herefter pakke isocynaten ind i polyol. På den måde kunne de konstruere et materiale, der på kemisk mikroniveau er polyol på overfladen, selvom det har en kerne af isocyanat. Lidt som hvis man pakker en hoppebold ind i folie.

PUR-overfladen blev nedbrudt i en særlig fremstillet reaktor og lavet om til en genanvendt polyol.

Og her rammer vi så første forhindring.

Det fjerne hjørne
Den sandholdige luft efterlod småsten og sandkorn i PUR-skummet. Det gjorde det svært at tømme reaktoren, fordi sandet og småstenene gav genbrugspolyolen konsistens som en tyk grød under den kemiske proces. Tina Thomsen og hendes arbejdsgrupper prøvede alt. Sandfilter, bundfældingsteknikker, centrifugering. Sågar medarbejdere, der kravler ind og besigtiger reaktoren indefra.

- Det handler om at være kreativ i sådan en proces. Og igen: vi havde ingen at skele til, og så må man opfinde sine egne løsninger, siger Tina Thomsen.

Læs også: Rørproducent vender røde tal til sorte

Men i 2004 indtræffer katastrofen, da der går ild i den produktionshal, reaktoren står i.

Lokalsamfundet og pressen reagerer, for det går ikke stille af sig, når en plastproducent bryder i brand. Og på de indre linjer prøver Tina Thomsen at give genanvendelsesprojektet endnu en chance.

- Efterfølgende tager vi en masse forholdsregler omkring reaktoren, men det går galt i igen i 2011, hvor der går ild i et transportbånd som sørger for at råvarerne kommer frem til reaktoren, fortæller Tina Thomsen.

For det ikke skal være løgn, opstår der brand igen i 2013. Denne gang i et elskab, men nu har forsikringsselskabet fået nok. Brand-historikken er for belastet til, at det vil være med mere.

Læs også: Logstor leverer kilometervis af rør til Cold Hawai

- Forsikringsselskaber kræver, at genanvendelseslinjen, plastmaterialer og råvarerne opdeles i mindre portioner og placeres et sted, hvor der kan brandsikres tilstrækkeligt. Og vi kunne da godt leje containere og fortsætte arbejdet, men ville det være rentabelt, spørger Tina Thomsen retorisk.

Et forfinet genbrugsprodukt
Svaret er nej. Projektet med at skabe genanvendt polyol parkeres, og helt symbolsk bliver reaktoren kørt ud af fabrikken og placeret i et fjernt hjørne bag Logstors bygninger, hvor andre maskindele også ligger og venter på at blive kasseret.

Tina Thomsen tager Magasinet Forsynings udsendte ud til ’kirkegården’, hvor reaktoren har stået siden 2013 og afventet en skæbne, ingen rigtig har taget stilling til. Reaktoren er i mellem tiden er blevet vejrbidt af det udendørs ophold, og en stædig tidsel har snoet sig om konstruktionens stålben.

- Jeg kan da godt blive lidt trist af at se på, at den bare står her. Den var kernen i projektet, mit hjerteblod, siger Tina Thomsen.

Vi står lidt.

Men er genanvendelsen helt død for Logstor, nu hvor reaktoren er parkeret?

Læs også: Nyt om navne: Ny salgsdirektør i Logstor

Ikke spor. Det kan godt være, at processen ikke skal foregå på fabrikken i Løgstør, men teknologien findes og kan køre, det kan bare ikke gøres kommercielt, fordi det er svært at holde helt under kontrol.

- Men produktet fejler ingen ting. Faktisk er genbrugspolyol på nogle parametre et bedre produkt, fordi det skummer hurtigere op, har en finere cellestruktur og dermed en bedre isoleringsevne. Så selvfølgelig skulle vi ikke bare smide alt den viden over bord, siger Tina Thomsen.

Af samme grund har Logstor i stedet indgået et samarbejde med BASF, der nu har kopieret egenskaberne fra Logstors genbrugspolyol, der kom til verden i Tina Thomsens reaktor.

- I dag laver BASF polyolen ud fra nye råvarer. De gennemfører altså ikke glykolyseprocessen, men har blot nogle sammensætninger af nogle nye polyoltyper som ved sammensætning giver det, som min genbrugspolyol kunne. Det er den polyol, vi bruger. Så på en måde køber vi et produkt af dem, hvor vi har været med til at forfine opskriften, siger Tina Thomsen.

Stadig fokus på genanvendelse
Men selvom eventyret med PUR-genanvendelsen ikke fik den slutning, som Logstor havde ønsket sig, betyder det ikke, at genanvendelsen er et lukket kapitel for rørproducenten. Så langt fra.

I stedet er fokus rettet på PE-kappen, der også genererer en stor mængde affald i adskillelsen af fjernvarmerør. Affald der kan blive til nyt guld.

Og til det har Tina Thomsen haft gang i endnu en kreativ løsning.

- Vi har bygget vores genanvendelsesanlæg om, så det kun håndterer vores PE-kappe affald, som vi har succes med at genanvende. Nu sorterer vi PUR-delen fra og sender den til forbrænding. På den måde gør den stadig nytte, siger Tina Thomsen.

Mere om: Logstor | PE | PUR
Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Østjysk vindmølle smadret i kraftig blæst

Guldborgsund Forsyning bygger op og river ned

Gængse solcelle-invertere vender tilbage på positivliste

Ny direktør for energi og teknik i Aura

Siemens Gamesa lander egyptisk ordre

Nyhedsbrev

2

Selskab vil opføre tre store havvindmølleparker

Online Avis Arkiv

Fangel Bioenergi vandt over Odense Kommune

Brand og eksplosion i norsk hybridfærge

Vietnam kigger på dansk havvind

Assens Forsyning genoptager kloakprojekt efter konkurs

Din Forsyning vil etablere nyt fjernvarmeanlæg

Dansk klimamål bygger på usikre tal og lobbyarbejde

Danskere etablerer vindklynge i Taiwan

Ugens grin: Parkerings-problemer

Nye energiprojekter på vej

1

Klumme:
Debat
EcoGrid 2.0 baner vej for mere grøn strøm

Efter stor-ordre: Landstrømsproducent masseansætter og udvider

Flere ansøgere end sidste år: Virksomheder flokkes om energipulje

Video & Billedserier
Sidste nominerede til Fjernvarmeprisen 2019 er ...

Berører igangværende og fremtidige projekter: Ny proces for åben-dør havmølleprojekter

Grundfos-boss nomineret til Årets Leder

Danmark sender millioner efter grønne løsninger i verdens byer

Prisvinder vil bygge 200 batterianlæg om året

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Nystiftet erhvervspris til Polytech

Nye olietilladelser i Nordsøen vil kun indbringe få milliarder

2

Fremtidens el: Bilen lader selv op når strømmen er grøn

Ewii sælger historisk vandværk

Energilagring
22 millioner euro til energilagring kan nu blive dine

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

380 hollandske MW til Siemens Gamesa

Klimaforsker: Tre ting batter, hvis du vil ændre dit eget klimaaftryk

Russisk gasgigant vil afslutte Nord Stream 2 om få uger

Enorme, danske pumper nedkøler kraftværk på Bahamas

Pensionskassers grønne milliardløfte har flere forbehold

Arcon-Sunmark styrker den internationale organisation

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Munters ekspanderer

Anvend pottemagneter som holdefunktion i industrien

Optimal sikkerhed og godt indeklima i fremtidens udskoling

Gå ikke glip af årets udbudskonference - en del af NPP 2019

DHI vurderer kemiske stoffer ved metrobyggeri i København

Ultralydsmåler TFX-5000 til måling af flow og energi

Bliver wirestropper produceret i Danmark?

Hør om nye banebrydende boligprojekter

Bliv klogere på energiforsikring på under 2 min

Energibesparelser som følge af optimering

Nyt ansigt ved Process Engineering A/S

Klimavenlig køling for serverrum

Hvordan skal du gribe de nye regler om kemisk APV an?

Bedre overblik med øget integration

Er du pumpet op til lir med dine pumper?

Uhing EasyLock ® fra Manicus Teknik

LOGSTOR nu med en YouTube kanal

Ledningsevnemåler 138 BSM – nyt instrument uden omregning!

Kom og hils på EMD på Dansk Fjernvarmes landsmøde

Deltag i Installationskonferencen 2019

Special effekter, spøg og skæmt

Udsugning af lodderøg hos Nordic Power Converters

Prysmian inkluderet i Dow Jones Sustainability Index World

Klimavenlig køling med Aircold's CO2 Chiller

Ny undersøgelse: Standarder for cirkulær økonomi skal gøre p

Send til en kollega

0.317