23948sdkhjf

3F vil have bioethanol-produktion på Enstedværket

Når Dong Energy i 2013 lukker Enstedværket vil det være en oplagt placering for et bioethanolanlæg, lyder det fra den lokale formand for 3F.
Dong Energy har endnu ingen konkrete planer for Enstedværket, når man i 2013 lukker ned for produktionen. Nu foreslår den lokale formand for fagforbundet 3F Kim Brandt, at man omdanner værket til et bioethanolanlæg. Det skriver P4 Syd.

- Der står i socialdemokraternes 2020-plan, at man vil have to bioethanolanlæg i Danmark, og jeg vil meget gerne have det ene til Aabenraa, fortæller Kim Brandt.

Ifølge hans beregninger vil anlægget hvert år kunne omdanne 100.000 tons halm til biobrændsel og halmpiller og samtidig skabe flere arbejdspladser i området.

Dong afviser ikke
Dong Energy har indtil videre besluttet at beholde Enstedværket i Aabenraa, så det kan tages i brug, hvis det skulle blive nødvendigt. Derfor er direktør Thomas Dalsgaard hos Dong Energy heller ikke helt afvisende over for ideen.

- Hvis der kommer flere konkrete forslag på bordet, er vi selvfølgelig villige til at se på det, siger han til P4.

Dong Energy har i dag bioethanolanlægget Inbicon ved Kalundborg.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127