23948sdkhjf

Pensionskasser bejler til SE: Vil have fingre i 1 million elkunder

Flere pensionsselskaber har henvendt sig til energikoncernen SE i håb om at kunne danne et konsortium, der skal forsøge at få fingrene i Ørsteds lukrative elnetforretning, Radius.

Flere pensionsselskaber og rådgivere har i al hemmelighed henvendt sig til jyske SE for at trække energikoncernen med ind i en ny budkrig om elnetselskabet Radius, som Ørsted ventes at sætte til salg på ny efter sommerferien. Det fortæller kilder med indsigt i processen til Finans’ e-avis.

Radius, der forsyner 1 mio. kunder med el i bl.a. hovedstadsområdet, ventes at kunne indbringe en samlet pris på op imod 20 mia. kr.

Ifølge Finans’ e-avis’ oplysninger overvejer pensionskassen PKA, der tidligere bød på Radius sammen med canadiske Omers, hvordan man sikrer en konstellation, som politikerne vil acceptere, efter at et flertal på Christiansborg vedtog, at et selskab som Radius skal have det offentlige eller et forbrugerejet andelsselskab som hovedaktionær.

SE-formand Jens Erik Platz fortæller, at SE kun har fulgt salget på afstand pga. en planlagt fusion med energiselskabet Eniig. Han afviser dog ikke, at SE vil overveje de konstellationer, der måtte opstå.

- Vi har aldrig talt for andet, end at denne branche skal konsolideres, siger Jens Erik Platz til Finans’ e-avis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125