Bornholm slukker for forbrændingsovnen: Der er langt fra styr på detaljerne
På Bofas hjemmeside tikker en nedtælling afsted. I skrivende stund er der 4.678 dage, 18 timer, 47 minutter og 7 sekunder, til Bornholm slukker for sin forbrændingsovn. Til den tid er øen nemlig uden affald.
Sådan lyder visionen ”Bornholm viser vej”, som er udarbejdet af det bornholmske affaldsselskab Bofa, og som øens kommunalbestyrelse godkendte i januar.
Men er det realistisk, at vi inden for 13 år kan genbruge eller genanvende samtlige fraktioner? Og hvordan kommer man overhovedet i tanke om at slukke for forbrændingsovnen?
Eller som Bofas direktør Jens Hjul-Nielsen selv formulerer det med en høj og afvæbnende latter.
- Du mener, hvordan er vi blevet så vanvittige?
Gør smådriftsulemperne til fordele
For at forstå vanviddet må man ifølge Jens Hjul-Nielsen først og fremmest forstå de særlige udfordringer, der gør sig gældende for et lille ø-samfund med 40.000 indbyggere.
- I realiteten er vi jo for små til at have vores egen forbrænding, ja egentlig er vi for små til det meste, og vi kæmper på alle fronter med de her smådriftsulemper. At vi er en ø, giver desuden udfordringer i forhold til store transportomkostninger, og vi er ofte afhængige af særregler og dispensationer for at øen overhovedet kan hænge sammen, forklarer Jens Hjul-Nielsen.
Da Bofa skulle lægge en ny plan for affaldshåndteringen, besluttede man at se på, hvordan de svagheder blev gjort til styrker.
- At vi er små og isolerede giver masser af udfordringer, men det gør os også til et sted, hvor vi kan afprøve og udvikle løsninger i lille skala, som senere kan ekstrapoleres til resten af samfundet, fortæller Jens Hjul-Nielsen.
Derfor skal der i stedet etableres et affalds- og ressourcecenter, hvor eksisterende og nye virksomheder kan udvikle og afprøve nye teknologier til et affaldsfrit samfund.
Vi kommer ikke i mål alene
Hvis visionen skal blive til virkelighed, står og falder meget med de kommende års teknologiske udvikling, og Jens Hjul-Nielsen lægger ikke skjul på, at den del er uden for Bofas indflydelse.
- Vi kommer ikke til at udvikle lokale løsninger på affaldsproblemer som pcb- eller asbestholdige plader, der er vi helt afhængige af omverdenen, men vi tror fuldt og fast på, at de løsninger nok skal komme, slår han fast.
Og troen bygger ikke blot på mavefornemmelser og forhåbninger. I arbejdet med visionen har Bofa set på udviklingen de seneste 14 år, og derudfra har man ekstrapoleret 14 år frem.
- Det er selvfølgelig risikabelt at man på den måde kun kigger i bakspejlet, men det er det bedst mulige gæt på udviklingen, og der hersker i hvert fald bred enighed om, at fokus på cirkulær økonomi, genanvendelse og affaldsminimering ikke bliver mindre de kommende år, fortæller Jens Hjul-Nielsen.
Ansvarlig affaldsproducent
Visionen er bygget op om syv spor, der blandt andet fokuserer på forebyggelse, indsamling, afsætning og læring, mens de konkrete indsatser er delt i en række fraktioner, der strækker sig over hele den 14-årige periode.
- Vi starter med de lavthængende frugter, som er meget konkrete og meget kendte, men jo længere vi bevæger os ind, jo mere vagt bliver det, fortæller Jens Hjul-Nielsen.
Det betyder, at Bofa i år blandt andet arbejder med at luge ud i småt brændbart og gøre kommunen til en mere ansvarlig affaldsproducent, mens der længere ude i fremtiden gemmer sig udfordringer som erhvervsaffald, det trælse husholdningsaffald som bleer og vatpinde samt kategorien ”det som vi ikke kender endnu”. Udfordringer som Bofa endnu ikke har værktøjerne til at løse.
- Vi har langt fra styr på alle detaljerne, så vi kan ikke svare på, hvordan vi løser det hele. Hvis vi kunne gennemføre det i dag og først planlægger at gøre det om 14 år, ville vi jo hverken være visionære eller ambitiøse, understreger affaldsdirektøren.
92 procent er ingen skam
Og ambitionsniveauet kan man dårligt betvivle. Noget helt andet er, om det er realistisk, at solskinsøen i 2032 er nået i mål med at afskaffe affald – og hvad der egentlig sker, hvis målet ikke nås.
- Jamen så sker der sådan set ikke noget, fortæller Jens Hjul-Nielsen.
- Vi har jo ikke lagt hovedet på blokken, og hvis vi eksempelvis kun lykkes med at afskaffe 92 procent af affaldet og stadig står med en lille restfraktion, der må brændes eller deponeres, så er det ikke noget, vi kommer til at skamme os over.
Målet er imidlertid at nå de 100 procent, og selvom der stadig er masser af ubesvarede spørgsmål, er der en enkelt ting, der står fuldkomment fast. Om 4.678 dage, 18 timer, 47 minutter og 7 sekunder slukker Bornholm for sin forbrændingsovn.
| Bornholm har lavet lokal pendant til Verdensmålene Det er ikke kun renovationsselskabet Bofa, der har grønne ambitioner på solskinsøens vegne. Med visionen Bright Green Island er øens lokalpolitikere blevet enige om en målsætning, der skal sikre, at Bornholm udvikler sig i en bæredygtig retning og bliver foregangs-ø, når det kommer til grønne løsninger. I efteråret 2017 var en stor gruppe af øens beboere med til at udvikle en lokal pendant til FN’s i disse år allestedsnærværende verdensmål. Resultatet blev de otte Bornholmermål, som kommunalbestyrelsen tiltrådte i 2018, og som fungerer som pejlemærke for arbejdet med Bright Green Island-visionen. Også Bofa har brugt de otte mål i arbejdet med visionen ’Bornholm viser vej’, som korresponderer med mål nummer 1, 2, 3 og 8. De otte Bornholmermål lyder: 1. Erhverv: Bornholm gør bæredygtighed til en god forretning 2. Fakta: Bornholm fører regnskab med sin grønne omstilling 3. CO2-neutral: Bornholm vil til enhver tid være et forbillede som et klimavenligt samfund 4. Mobilitet: Bornholm kører grønt på land 5. Boliger: Bornholm kobler bæredygtighed og boliger med kulturel identitet 7. Naturen: Bornholm gør sin naturrigdom til en del af bundlinjen 8. Alle med: Når jeg er på Bornholm, er jeg en del af Bright Green Island |
Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.
