23948sdkhjf

Dong Energy sælger Thisted Geotermianlæg til Thisted Varmeforsyning

Salget er en konsekvens af at Dong Energy har valgt at fokusere på andre former for CO2-neutral el- og varmeproduktion, som for eksempel biomasse og vind.
Thisted Geotermianlæg er på 7 MW og blev etableret i 1983 som Danmarks første af sin art. Anlægget henter varmt vand op fra mere end 1200 meter nede i undergrunden.

- I Dong Energy er vi stolte over at have været med til at etablere det første danske geotermianlæg, hvilket har bidraget til øget viden og udvikling af området. Vi er glade for at Thisted Varmeforsyning ønsker at drive anlægget videre, og håber at det vil være til gavn for varmeforbrugerne i Thisted i mange år fremover, siger Niels Bergh-Hansen, koncerndirektør i Dong Energy.

- I Thisted Varmeforsyning har vi siden 1986 haft driften af geotermianlægget og vi har været fuldt tilfredse med denne energi- og miljøvenlige produktion. Vi ser derfor frem til at have den fortsatte drift og eventuelle mulige udvidelser i eget regi, siger Lars Toft Hansen, formand for Thisted Varmeforsyning A.m.b.a.

Overtagelsen sker med virkning fra 1. juni betinget af myndighedernes godkendelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111