Danmark har et elsystem i verdensklasse. Andelen af vedvarende energi er stigende, forsyningssikkerheden er i top, og kursen mod fossil uafhængighed er lagt. Det er uomtvisteligt – og det er også den lovprisning, vi ofte hører fra både branchen og det politiske niveau. Men selvom der er mange ting at være tilfreds med, er det direkte farligt for den grønne omstilling, hvis vi hviler på laurbærrene.

For der er stadig meget arbejde, der skal gøres, og på nuværende tidspunkt har vi høstet de lavt hængende frugter på det grønne træ. For at komme videre kræver det en grundlæggende stillingtagen til, hvordan vi sikrer en højere grad af sektoriel integration i det samlede energisystem. Og konvertering af el er kernen i at knække koden.

Som vi har tendens til at understrege igen og igen, så er vi i Danmark noget nær verdensmestre i produktionen af grøn energi. Vindmøllerne står for en stadig større del af energiproduktionen, og sidste år slog solceller rekord for deres bidrag til forsyningen – en udvikling som kun må forventes at stige i fremtiden. Selvom solcelleenergien ikke lige foreløbigt kommer op på siden af vindmølleproduktionen, giver det voksende indpas af vedvarende energi grund til eftertanke.

Hvis vi i stigende grad producerer energi som vinden blæser, og solen skinner, hvad gør vi så i de situationer, hvor vi producerer for megen eller for lidt energi i forhold til vores forbrug?

Kabler eller konvertering
Traditionelt har vi balanceret elproduktionen med kabler til vores nabolande, og det er fortsat den strategi, vi mere eller mindre blindt forfølger. Senest med milliardprojektet Viking Link, der skal forbinde Danmark med Storbritannien, til trods for både Brexit og en usikker businesscase. Men til trods for de meget store investeringer, i både kabler og ny grøn energiproduktion, mangler vi stillingtagen til, om det bedste nu også er at sende den grønne strøm ud af landet til ofte meget lave priser.

Den debat er helt fraværende i den energipolitiske diskussion.

Det er bekymrende, for det risikerer at gøre den grønne omstilling mere omkostningstung end den burde være, hvis vi i stedet gik aktivt efter at forædle energien selv. For hvis vi vælger at konvertere strømmen fremfor at eksportere den, kan vi skabe et sammenhængende energisystem, hvor de sektorielle siloer nedbrydes, forsyningen effektiviseres og hvor vi frem for alt udnytter den grønne el bedre og billigere.

Stabilitet og sammenhængskraft
Langt de fleste er enige om, at hvis fremtiden skal være bæredygtig, så skal den være elektrisk – vel at mærke båret af vedvarende kilder. Den grønne strøm skal ind i alle dele af energisystemet, men det kan kun lade sig gøre, hvis vi for alvor lægger vilje i indsatsen for at udvikle lagringskapaciteter. Ved at bruge den grønne strøm til at producere brint via elektrolyse, kan energien lagres og bruges i andre dele af energisystemet – eksempelvis transportsektoren. Denne brint kan også bruge til metanisering af biogas, der opgraderer CO2’en i biogassen til yderligere metan, der så kan bruges videre i systemet. Ligeledes er der et massivt behov for elbaserede flydende brændsler, såkaldte elektrofuels, til bl.a. fly og den tunge transport. Det kræver massive mængder strøm, og giver fleksibilitet til elnettet, fordi produktionen kan stoppes, når det ikke blæser, og skrues op når der er meget vind. Og så giver det ikke mindst arbejdspladser at forædlede energiprodukter, som der er meget bedre økonomi i at eksportere end blot de rene elektroner.

Mulighederne er mange og behovet er stort.

Problemet er, at de produktionsmuligheder går vi glip af, hvis vi vælger blot at eksportere strømmen, og endda bygger dyr infrastruktur hertil. Konverteringen betyder lagringsmuligheder, som kan sikre den stabilitet og resiliens, der er afgørende for at opbygge et energisystem, der baseres på fluktuerende kilder. Lige så vigtigt er det, at konvertering skaber værdi. Overskudsstrøm er i sig selv ikke meget værd, vi ser endda til tider negative priser, så derfor giver det også økonomisk mening at konvertere frem for at eksportere. Bruges den billige strøm til elektrolyse, produceres en energibærer, som holder værdien, og som kan bruges steder, hvor traditionelle brændsler er dyrere – her må transportsektoren endnu engang fremhæves som eksempel.

Flere muligheder og mere værdi
Vi står overfor et valg. Vi kan enten investere massivt i at eksportere strøm som råvare, eller vi kan forarbejde og udvikle energikilden til produkter, som ikke alene kan tjene flere formål, men som også er langt mere værdifulde. Råvareproducenter er lavest i værdikæden, og den grønne energi er langt mere værd, hvis vi bruger den rigtigt.

Konvertering er kernen i fremtidens bæredygtige energisystem, men det kræver visioner og politisk vilje at gå efter at høste de frugter, vi endnu ikke kan nå. Næste del af den grønne omstilling bliver ikke så let at gennemføre, som den første har været, men rummer endnu større muligheder og potentiale for Danmark. Både når det gælder klima, eksport og økonomi.

Det er tid til at komme i gang.

Artiklen er en del af temaet Klumme.