23948sdkhjf

Forsyning Helsingør: Urimeligt at offentligt ejet gasselskab bremser den grønne omstilling

- Når HMN Naturgas stikker en kæp i hjulet på udbredelsen af fjernvarme i Helsingør, er det klima og miljø, der bliver taberen.

Sådan lyder det fra Forsyning Helsingør efter retten i Glostrup underkendte en afgørelse fra Energiklagenævnet, der i 2014 gav Forsyning Helsingør lov til at udvide fjernvarmenettet til otte nye områder i Helsingør og Snekkersten.

HMN Naturgas, der ejer naturgasnettet i Helsingør og har kunder i de otte områder, anlagde siden sag mod klagenævnet.

Nu har retten altså givet HMN Naturgas medhold i

- at flere af de forudsætninger, som beregningerne blev baseret på, var urealistiske; at disse forhold var af gørende for betydning for beregningen af det samfundsmæssige resultat; at der ikke var den fornødne sikkerhed for, at de samfundsøkonomiske hensyn talte imod at opretholde områdeafgrænsningen, eller at projektet i det hele var samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Principielle spørgsmål
HMN Naturgas er naturligvis begejstrede for udfaldet. Hos Forsyning Helsingør vækker afgørelsen bekymring, da den i følge forsyningsselskabet efterlader en række principielle spørgsmål om, hvordan man gerne vil have samfundet til at fungere.

- Jeg mener, at afgørelsen viser, at det nu åbenbart er legitimt for et offentligt ejet selskab at bremse den grønne omstilling. Det er urimeligt og kan ikke være i samfundets eller miljøets interesse. HMN Naturgas har forretningsmæssige motiver bag, når de stikker en kæp i hjulet på udbredelsen af grøn fjernvarme. Det er tydeligt for enhver – og det går ud over miljøet, siger Per Tærsbøl, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør i en pressemeddelelse.

Forudsætninger har ændret sig
Sagens kerne er, hvorvidt udvidelsen af fjernvarmenettet vil give et samfundsøkonomisk overskud eller ej. Det mente Forsyning Helsingør tilbage i 2011, da planen om udvidelse i de otte områder blev forelagt Helsingør Kommune og senere godkendt.

Den godkendelse påklagede HMN Naturgas til Energiklagenævnet, der i 2014 gav Forsyning Helsingør grønt lys til udvidelsen. En udvidelse, der imidlertid aldrig er blevet sat i værk, fordi HMN Naturgas så valgte at trække Energiklagenævnet i retten.

- Efter at have læst dommen må vi konstatere, at vi er nødt til at have en enklere regulering, der i højere grad tilgodeser de grønne mål i vores miljøpolitik. Det er jo i den retning samfundet bevæger sig, og vi som forsyningsselskab bør have bedre mulighed for at gå i front, udtaler Per Tærsbøl og fortsætter:

- Hensynet til miljø og klima spiller en langt større rolle i vores samfund i dag end i 2011. Desværre bliver det hensyn overset, hvis der kun kigges stringent på samfundsøkonomien, når fjernvarmeselskaber ønsker at udvide til nye områder. Og det er synd. I Forsyning Helsingør ønsker vi at tilbyde grøn fjernvarme til så mange borgere som muligt. Og det vil vi arbejde videre for i fremtiden – trods dommen
forleden.

Om Energiklagenævnet anker dommen fra retten i Glostrup er stadig uafklaret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094