23948sdkhjf

Gammel lovgivning skal ses efter i sømmene

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Juridiske stopklodser spænder ben for det fossilfrie samfund.

Gammel lovgivning er juridiske stopklodser, som spænder ben for det fossilfrie samfund, mener lektor i energiret på KU Anita Rønne.

- Vi har stor fokus på den teknologiske udvikling i vejen mod fossilfri energi. Men vi er ofte ikke klar over at 30-40 år gamle love og regler forhindrer en implementeringen af ny teknologi, siger Anita Rønne, lektor på KU.

Energimonopoler er stopklods
Ifølge EU Kommissionen skal alle forbrugere i EU have ret til at lave lokale energifællesskaber og producere elektricitet til eget forbrug, opbevare det, dele det, forbruge det eller sælge det tilbage til markedet.

Det må man bare ikke i Danmark. Fordi energiselskaberne har monopol på at sælge energi.

Derved spærrer man for et væsentligt incitament til at private forbrugere også bliver småproducenter af energi for eksempel ved at installere solceller. Det bør der gøres noget ved, mener Anita Rønne.

Læs også: Danske universiteter i europæisk elite

- Det er dog samtidig vigtigt, at reglerne sikrer den rigtige fordeling af omkostningerne, så det hverken er de andre forbrugere eller skatteborgerne, der skal betale gildet, som det skete i sin tid med solcellerne, siger hun.

Anita Rønne er en del af det regionalt EU demonstrationsprojekt, Smart Cities Accelerator i Øresund, der undersøger, hvad der virker, og hvor stopklodserne er på vejen til det fossilfrie samfund. 

Gammel lovgivning forhindrer moderne elforbrug
Nogle af de love, som regulerer afgiftssystemet, blev indført for 30-40 år siden og har ikke fulgt med den teknologiske udvikling.

- Du har eksempelvis betalt en afgift, der er 2,5 gange højere, hvis du varmer dit hus op med elvarme eller en varmepumpe, end hvis du varmer det op med fjernvarme eller naturgas. Reguleringen gav god mening i 1990, hvor vi skulle væk fra dyre el-radiatorer og bruge fjernvarme i stedet. Den gang, når man varmede op med el, udnyttede man kun 40 pct. af det kul, der producerede elektriciteten, derfor var fjernvarmen en bedre investering rent energimæssigt. Men nu har afgifter en utilsigtet virkning, når elektriciteten produceres af vind og sol er der intet spild. Og det bør afgiftssystemet afspejle, forklarer Anita Rønne.

- En anden ting er, at såvel dem, der skal levere el, varme, gas, affald, og vand er organiseret i særskilte selskaber og underlagt forskellige love, så koordinering vanskeliggøres og administrative opgaver gentages med øgede omkostninger til følge. Det er ikke særlig smart! Heldigvis er reglerne også ved at blive ændret, så de bedre afspejler fremtidens energisystem. Lovgivning, som aftalt i den seneste energiaftale fra juni 2018, vil rette op på skævheden, siger Anita Rønne.

Elvarmeafgiften bør lempes
Anita Rønne mener for eksempel, at det er klogt at lempe elvarmeafgiften, så afgiften bliver mere balanceret i forhold til afgiften på fossile brændsler til rumvarme. På den måde øges udbredelsen af både individuelle varmepumper og varmepumper i fjernvarmen, og ikke mindst at overskudsvarme anvendes produktivt. 

Hun mener, at det er positivt at Skattemisteren den 1. november 2018 har fremsat lovforslag, der gennemfører lempelsen med virkning fra 1. januar 2019.

- Så langt så godt. Men djævelen ligger i detaljen. Og elvarmeafgiften vil fortsat gælde for elforbrug, der overstiger 4.000 kWh årligt, i helårshuse og ikke for det faktisk målte forbrug til elvarme. Tiden burde snart være inde til, at elvarmeforbruget blev målt og afregnet efter, om elektriciteten går til elvarme eller til andet forbrug. Teknologien gør det muligt i dag, siger Anita Rønne og tilføjer: 

- Hvis huse har et lavere forbrug end 4.000 kWh årligt til andet end elvarme, får de for lidt glæde af den lavere elvarmeafgift, hvis forbruget ikke bliver målt. Desuden bør elvarmesatsen også gælde for sommerhuse. Det er ikke med i lovforslaget, men kommer måske med i årets finanslovsaftale, siger Anita Rønne.

Love og regler skal være holdbare og retfærdige
Når man taler forsyning, bør man også tale om forsyningssikkerhed. Det er en stor investering at bygge et kraftværk. Det tager ofte 30 år at tjene investeringen hjem igen. 

- Derfor kan vi heller ikke bare ændre loven for at tilgodese nye interesser. Der er mange parter, som skal tilgodeses, når vi taler om energilovgivning, og de love og regler vi laver skal både være holdbare, retfærdige og trække samfundet i den retning vi ønsker, siger Anita Rønne og tilføjer:

- Disse eksempler viser, at der er brug for en helhedstænkning, når vi taler om energiforsyning. Vi skal tænke på tværs af sektorer også lovgivningsmæssigt, slutter hun.

Kilde: DTU
Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

FOB giver 3.700 boliger et løft sammen med PKAs energifond

Thor Havmøllepark
Thor: Energinet bruger 180 millioner på forundersøgelser

Elforsk Prisen går til frosne pølser i frysetunneller

Brand koster: Nordjyllandsværket kan ikke sælge strøm

Eniig klar til at sælge Gudenaacentralen

Nyhedsbrev

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Online Avis Arkiv

Soltagsproducent udvikler egen batteriløsning

Video & Billedserier
Video: 85 meter høj kedelbygning sprængt til grunden

Klumme:
Debat
Lav et soft landing-spot

Medie: 46.000 vandkunder overfaktureret af Verdo

1

Kriegers Flak
Byggeriet af Danmarks største havmøllepark er begyndt

Siemens Gamesa når milepæl

Klumme:
Debat
CO2-køling bidrager til verdensmål

1

Energinet tester gasnettet: Hvor meget vind og brint er der plads til?

Vestas tangerer kinesisk højderekord

Kovending: Tangeværket må alligevel producere el

USA vil gå efter firmaer bag Nord Stream 2

Biogasselskab står over for tvangsopløsning

Vindmølle-modstandere ramt af hærværk

Direktør gør comeback i Schneider Electric Danmark

Siemens Gamesa snupper Texas-ordre

Kronprinsparret bygger bro: Vedvarende energi-aftale i hus

Klumme:
Debat
Flydende elektrificering på tværs af sektorer

Finsk ordre til Vestas

Kapitalfond overvejer at sælge Bladt Industries

Spica Technology vinder ordre fra Ørsted

Vestas-møller til Texas

Aalborg Energie Technik leverer anlæg til Frankrig

S vil skære udslip af drivhusgasser 60 procent i 2030

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Ventet underskud hos NKT

Maersk Drilling går tilbage i første eksamen på egne ben

1

PensionDanmark investerer 1,7 milliarder i vind, sol, biomasse og affaldsforbrænding

1

Gigant-udrulning af smarte elmålere nærmer sig sin afslutning

Fremtidens fjernvarme udvikles i Aalborg

Erhvervsfolk kræver svar om elledninger

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Nordic Pipe Aps leverer isolering og kapperør

“Sammen opnår vi topresultater”

3 måleprincipper – én transmitter

Ny kran? Denne kunde fik en budgetpris på under 24 timer!

Mød hele branchen på Fagligt Seminar om brændeovne og kedler på Teknologisk Institut

Sender du dine batterier lovligt?

Få Termix.dk lige ved hånden og spar tid i din hverdag

Manicus Teknik din leverandør af hydraulik komponenter fra KTR

Det er i morgen - vi holder reception den 24. maj 2019

KELIN & Aella Energi

Vinkelgiver med ny interface CAN bus fra Novotechnik

Olaf Bahn udfører isolering af ventilation.

Dansk Procesventilation har færdiggjort udsugning/filtrering af svejserøg, slibestøv og let olietåge

Ny salgsdirektør hos Condair

Fuld gang i Atlantic Fair 2019

Innovative ladestik og kontaktsystemer til eldrevne køretøjer

Terasakis TEMBREAK 2 fra Ara-El

Opdateret Areal & Volumenberegner fra Trelleborg

Mød Linka Energy på LIGNA i Hannover

Gen-bespænding af sold med filtervæv

Lejer til stål- og metalindustrien

Mød Fibox på STF´s årsmødeudstilling i Hillerød, fredag d. 7. juni 2019

Mød Gibotech og CMS på Ligna

Hygienic - når renhed, nøjagtighed og sikkerhed har højeste prioritet, kan ...

Legionella - nye udfordringer og løsninger – temadag på Teknologisk Institu...

Send til en kollega

0.228