23948sdkhjf

Gammel lovgivning skal ses efter i sømmene

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Juridiske stopklodser spænder ben for det fossilfrie samfund.

Gammel lovgivning er juridiske stopklodser, som spænder ben for det fossilfrie samfund, mener lektor i energiret på KU Anita Rønne.

- Vi har stor fokus på den teknologiske udvikling i vejen mod fossilfri energi. Men vi er ofte ikke klar over at 30-40 år gamle love og regler forhindrer en implementeringen af ny teknologi, siger Anita Rønne, lektor på KU.

Energimonopoler er stopklods
Ifølge EU Kommissionen skal alle forbrugere i EU have ret til at lave lokale energifællesskaber og producere elektricitet til eget forbrug, opbevare det, dele det, forbruge det eller sælge det tilbage til markedet.

Det må man bare ikke i Danmark. Fordi energiselskaberne har monopol på at sælge energi.

Derved spærrer man for et væsentligt incitament til at private forbrugere også bliver småproducenter af energi for eksempel ved at installere solceller. Det bør der gøres noget ved, mener Anita Rønne.

Læs også: Danske universiteter i europæisk elite

- Det er dog samtidig vigtigt, at reglerne sikrer den rigtige fordeling af omkostningerne, så det hverken er de andre forbrugere eller skatteborgerne, der skal betale gildet, som det skete i sin tid med solcellerne, siger hun.

Anita Rønne er en del af det regionalt EU demonstrationsprojekt, Smart Cities Accelerator i Øresund, der undersøger, hvad der virker, og hvor stopklodserne er på vejen til det fossilfrie samfund. 

Gammel lovgivning forhindrer moderne elforbrug
Nogle af de love, som regulerer afgiftssystemet, blev indført for 30-40 år siden og har ikke fulgt med den teknologiske udvikling.

- Du har eksempelvis betalt en afgift, der er 2,5 gange højere, hvis du varmer dit hus op med elvarme eller en varmepumpe, end hvis du varmer det op med fjernvarme eller naturgas. Reguleringen gav god mening i 1990, hvor vi skulle væk fra dyre el-radiatorer og bruge fjernvarme i stedet. Den gang, når man varmede op med el, udnyttede man kun 40 pct. af det kul, der producerede elektriciteten, derfor var fjernvarmen en bedre investering rent energimæssigt. Men nu har afgifter en utilsigtet virkning, når elektriciteten produceres af vind og sol er der intet spild. Og det bør afgiftssystemet afspejle, forklarer Anita Rønne.

- En anden ting er, at såvel dem, der skal levere el, varme, gas, affald, og vand er organiseret i særskilte selskaber og underlagt forskellige love, så koordinering vanskeliggøres og administrative opgaver gentages med øgede omkostninger til følge. Det er ikke særlig smart! Heldigvis er reglerne også ved at blive ændret, så de bedre afspejler fremtidens energisystem. Lovgivning, som aftalt i den seneste energiaftale fra juni 2018, vil rette op på skævheden, siger Anita Rønne.

Elvarmeafgiften bør lempes
Anita Rønne mener for eksempel, at det er klogt at lempe elvarmeafgiften, så afgiften bliver mere balanceret i forhold til afgiften på fossile brændsler til rumvarme. På den måde øges udbredelsen af både individuelle varmepumper og varmepumper i fjernvarmen, og ikke mindst at overskudsvarme anvendes produktivt. 

Hun mener, at det er positivt at Skattemisteren den 1. november 2018 har fremsat lovforslag, der gennemfører lempelsen med virkning fra 1. januar 2019.

- Så langt så godt. Men djævelen ligger i detaljen. Og elvarmeafgiften vil fortsat gælde for elforbrug, der overstiger 4.000 kWh årligt, i helårshuse og ikke for det faktisk målte forbrug til elvarme. Tiden burde snart være inde til, at elvarmeforbruget blev målt og afregnet efter, om elektriciteten går til elvarme eller til andet forbrug. Teknologien gør det muligt i dag, siger Anita Rønne og tilføjer: 

- Hvis huse har et lavere forbrug end 4.000 kWh årligt til andet end elvarme, får de for lidt glæde af den lavere elvarmeafgift, hvis forbruget ikke bliver målt. Desuden bør elvarmesatsen også gælde for sommerhuse. Det er ikke med i lovforslaget, men kommer måske med i årets finanslovsaftale, siger Anita Rønne.

Love og regler skal være holdbare og retfærdige
Når man taler forsyning, bør man også tale om forsyningssikkerhed. Det er en stor investering at bygge et kraftværk. Det tager ofte 30 år at tjene investeringen hjem igen. 

- Derfor kan vi heller ikke bare ændre loven for at tilgodese nye interesser. Der er mange parter, som skal tilgodeses, når vi taler om energilovgivning, og de love og regler vi laver skal både være holdbare, retfærdige og trække samfundet i den retning vi ønsker, siger Anita Rønne og tilføjer:

- Disse eksempler viser, at der er brug for en helhedstænkning, når vi taler om energiforsyning. Vi skal tænke på tværs af sektorer også lovgivningsmæssigt, slutter hun.

Kilde: DTU
Hold dig opdateret med Energy Supply DK
Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Energilagring
Stiesdal vil gøre energilagring rentabelt

2

Energi-professor: Dine solceller derhjemme gør ingen forskel for klimaet

Fjernkøling
Hofors fjernkølingschef blev ikke gammel i gårde

Lilleholt udpeger geotermi-eksperter: Her er de

Aarhus-politikere vil have landstrøm til cruise-skibe

Nyhedsbrev

Medstifter trækker sig: Ny mand i direktørstolen hos vind-virksomhed

Online Avis Arkiv

Konkurrencestyrelsen godkender Energinets milliardkøb

Mærsk i strid modvind efter beskedne forventninger til 2019

Rejsegilde på Aarhus Havn: Ny transformatorstation tager form

2

Vattenfall efter afvist VVM for Vesterhav Syd: Ikke til gavn for nogen investering

MHI Vestas’ vinger er vokset

Klumme:
Debat
Christiansborg bør udvide klima-værktøjskassen

26 europæiske øer får hjælp til den grønne omstilling

Dansk vind-pris genopstår

1

CSP-Svante: Bøtten er vendt i mere end én forstand

Nyt krav: Lastbilers CO2-udledning skal skæres 30 procent

EU's klima- og energikommissær kalder ny aftale for lastbilers udledning af CO2 for "ambitiøs og balanceret"

Varmepumpeleverandør får ny direktør

Test af elmålere forløber som den skal

Video & Billedserier
Aalborg CSP lander solkedelordre på 600 MW

Ny direktør hos Refa er ikke så ny endda

Nordjysk virksomhed leverer elleve store varmepumper til kran-producent

Aalborg Forsyning sender 100 MW geotermi i udbud

Ørsted byder på 600 MW fransk havvind

1

Ryatæppe-teknik skal sende forskere på sporet af usynlig mikroplast

Vestas øverst på tronen i 2018

Ugens rokader i bestyrelser og direktioner

Millioner klar til test af Stiesdals flydende vindmøllefundamenter

Østrigsk vindselskab går ind i Danmark

Danfoss bygger nyt datacenter

EU-aftale om kontrol med gasmarkedet er på plads

Varmepumpe i klemme i Solid-konkurs

Overraskende EU-enighed svækker Putin i omstridt gasprojekt

Dansk Fjernvarme: Ministers millioner har ikke hjulpet

Møns nye vandværk holdt rejsegilde

Forligskreds klar med nye støtteregler for biogas

Nexans lander endnu en kabelkontrakt fra Ørsted

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Automatik funktion til gravemaskiner

HF udvider økonomi

CO2 neutralt website

Innovation Village viser branchens nye gode idéer fra startups, innovatører og iværksættere!

WestCoast Tråd og Plader ApS flytter til større lokaler!

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Endnu en ny fritstående traverskran er taget i brug hos en kunde

Udførelse af elforsyningsanlæg - efter de nye regler

Gratis seminar om reelle energibesparelser i etageejendomme

Tranemo sikkerhedssko nyt 2019 katalog

Vinkøleanlæg uden udedel - køb på webshoppen

Logistikløsning til intelligente fabrikker

Overvågning og styring af forsyningslinien

DS Flexhal ruller betonen ud: Volvo Danmark får 148 meter langt hovedkvarter og Volvo Truck Center

Dagsprisen på Gaspoint Nordic

Buet glas kan anvenders til mange formål

Brush-up i projektering og udførelse af elektriske installationer

Har du fået det nye hovedkatalog fra Carl Stahl A/S?

Serieproduktion af drejede og fræsede metalemner

Har du behov for kompensering i konstruktionen?

Prysmian white paper til Cigré 2018 anerkendes

Online analyse af drikkevand

Test sædkvalitet med telefonen

Nyeste hovedlinjefilter fra SMC giver høj filtrering og er samtidigt en ægt...

Nyt ansigt ved Process Engineering A/S

Send til en kollega

0.192