23948sdkhjf

One small step for man... One giant leap for solar energy

Rumfartøjet InSight har foldet sine solcelle-vinger ud.

Der er netop sendt et signal til Nasa om, at solcellepanelerne er foldet ud og allerede indfanger solenergi til fartøjets videre arbejde. Solcellerne sikrer, at fartøjet kan genoplade sine batterier hver eneste dag, skriver Nasa Jet Propulsion Laboratory i en meddelelse på sin hjemmeside.

- Vi kan slappe lidt mere af nu vi ved at solcellerne er på plads, siger Tom Hoffman, InSights projektleder hos Nasas Jet Propulsion Laboratory i Pasadena Californien.

InSights to solcelleanlæg er 2,2 meter brede i udfoldet tilstand. Panelerne leverer mellem 600 og 700 watts til Insight på en klar dag, hvilket kan synes af meget lidt, men fartøjet har ikke brug for særlig meget strøm.

Skulle panelerne bliver dækket af støv, vil de stadig kunne levere 200 til 300 watt til fartøjet

Panelerne er skåret over samme læst som de paneler Nasa anvendte på sin Phoenix Mars Lander. Dog er panelerne på Insight større – både for at sikre et større output, men også for at styrke solcellernes struktur. Ændringerne har været nødvendige for at solcellerne kan levere strøm til fartøjets videre arbejde i et helt Mars-år.

I løbet af de næste dage vil Insights robot-arm tage billeder af overfladen på Mars, så ingeniørerne kan vurdere, hvor fartøjets instrumenter skal opstilles.

InSight har tilbagelagt 56 mio. kilometer før touch down på mars.

I videoen kan du se de nervepirrende minutter indtil touch down er en realitet. (Videoen er produceret af Nasa Jet Propulsion Laboratory.

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126