Markedskræfterne afgørende for energiproduktionen
Lave kulpriser betyder, at små kulfyrede kraftværker klarer sig godt på markedsvilkår. Det modsatte er tilfældet for de gasfyrede værker.
Af Lars Dalsgaard Adolfsen
Resultatet er ifølge analysen, at værkerne er kørt med en 14 % lavere samproduktionsgrad en fra 2001-2003, hvor tallet var 81 %.
Vindmøller en stor del af forklaringen
Specialkonsulent ved Energistyrelsen, Finn Bertelsen, mener udviklingen er udtryk for, at vindmøller presser naturgas ud af markedet:
- Det er jo en konsekvens af, at el-systemet i Europa er blevet liberaliseret. Når vindmøllerne kører, presser de el-priserne ned, og da naturgas er et relativt dyrt brændsel, kan det først betale sig for de naturgasfyrede værker at producere, når elprisen er relativt høj – og derfor langt senere end de kulfyrede værker, forklarer Finn Bertelsen til Ing.dk.
Udelukkende markedskræfterne
Udlægningen om, at vindmøller fortrænger gas og har en negativ miljøkonsekvens i form af større brug af kul kritiseres dog.
I den behandlede periode steg vindkraftproduktionen og brugen af biomasse til elproduktion, mens kulforbruget forblev uændret. Det får sektionschef i Energinet.dk Lone Hansen til at konkludere, at markedsmekanismerne, og ikke blot flere vindmøller skubber naturgassen ud af markedet:
- Om strømmen kommer fra vindmøller, kulkraftvarme, kulkondens eller naturgas-kraftvarme, afhænger af en kombination af brændselspriser, elpris og de teknologiske omkostninger ved en bestemt teknologi. Det er jo definitionen på et velfungerende marked, slår Lone Hansen fast.
