23948sdkhjf

Concito: Klimapolitik er danskernes foretrukne valgtema

Klimapolitik topper listen i ny meningsmåling om vigtige temaer i valgdebatten forud for det kommende folketingsvalg.

48 pct. af danskerne mener, at klimapolitik er et af de vigtigste temaer at få prioriteret i valgdebatten forud for det kommende folketingsvalg.

Derefter følger sundhedspolitik som prioritet for 44 pct., udlændingepolitik som prioritet for 39 pct., natur- og miljøpolitik som prioritet for 38 pct. og uddannelsespolitik som prioritet for 33 pct.

Det viser en ny meningsmåling udført for tænketanken Concito af Analyse Danmark.

- Det er meget opløftende, at næsten halvdelen af danskerne peger på klimapolitikken som et af deres fem prioriterede valgtemaer. Det sender et stærkt signal til politikere, partier og medier om, at vælgerne i det kommende folketingsvalg vil have klare svar fra politikerne og partierne om deres klimapolitiske ambitioner samt en solid dækning af emnet i medierne, siger Concitos direktør Christian Ibsen.

Danskernes højest prioriterede valgtemaer stemmer nogenlunde overens med en Gallup-måling publiceret af Berlingske den 14. juni, hvor der spørges til, hvilke politiske områder en kommende regering bør fokusere på, skriver Concito i en pressemeddelelse.

Meningsmålingen, som er vist i ovenstående figur, er en del af en større holdningsundersøgelse om danskernes viden og holdninger til klimaudfordringen, som senere på måneden udgives i en omfattende og mere detaljeret Klimabarometer 2018-rapport.

Undersøgelsen er udført for Concito af Analyse Danmark med 1.076 respondenter i perioden 30. maj til 12. juni.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094