Det er prisværdigt, at Pia Adelsteen, miljøordfører for Dansk Folkeparti, i debatindlægget ”Flyt vindmøllerne ud på havet” begrunder, hvorfor Dansk Folkeparti vil stoppe opførelsen af vindmøller på land til fordel for havvindmøller.

Desværre bygger Pia Adelsteens mening på forkerte antagelser.

Ordføreren modtager øjensynlig mange klager fra naboer til vindmøller. Eller er det mon fra naboer til kommende vindmøller? Fakta er, at ganske få klager over vindmøller, når disse først er kommet op. En undersøgelse foretaget af Viden Om Vind med svar fra 54 kommuner viser, at 78 pct. af disse kommuner totalt set i årene 2013-2016 enten ikke modtog nogen eller blot en enkel klage over vindmøller.

Måske hænger det sammen med, at vindmøller ikke – som Adelsteen fremstiller det i sit indlæg - kommer fra den ene dag til den anden. Inden vindmøller opstilles, foregår en omfattende og langstrakt kommunal planlægningsproces, hvor borgerne har rige muligheder for at give deres meninger til kende. F.eks. har der samlet set over 7 år været afholdt 7 offentlige høringer af i alt 46 ugers varighed om et kommende vindmølleprojekt ved Overgaard i Randers kommune.

Adelsteen forstår borgernes bekymring om hvorvidt de kan sælge deres hus på grund af støjgenerne. Her overser hun to forhold: Dels udsættes ingen husstande for støjgener, eftersom grænseværdier skal overholdes, - jf. ministersvar 8. februar 2017 på spørgsmål fremsendt af Adelsteen. Af samme svar fremgår, at 1.5 millioner personer udsættes for trafikstøj over den vejledende grænse. Og dels får boligejere dækket deres eventuelle værditab ved naboskabet til vindmøller. Dette sker i øvrigt i medfør af lovgivning foreslået af netop Dansk Folkeparti tilbage i 2007.

Så er der økonomien. Jo – havvindmøller er faldet i pris, men landvindmøller har stadig markant lavere totale omkostninger per produceret kWh. Ifølge Klimarådet koster havvind over 50 pct. mere end landvind svarende til godt 150 kr. mere per MWh. Det betyder, at havvind frem for landvind årligt i gennemsnit frem til 2030 ville medføre ekstraomkostninger på en lille milliard kroner blot for at dække den forventede stigning i elforbruget fra nu 33,7 TWh til 44,8 TWh i 2030. Og skal vi nå regeringens mål om mindst 50 pct. VE i 2030, vil meromkostningen blive knap 2 mia. per år.

En meget stor del af fremtidens udbygning med vindkraft kommer til at foregå på havet, men det vil koste velfærd, hvis vi fravælger den billigste teknologi, landvind. Som kommunalpolitiker foretrækker jeg i den grad, at de sparede milliarder sendes ud i kommunerne til øget velfærd frem for ud på havet. Danskerne ønsker både mere velfærd og en seriøs indsats mod klimaforandringer. Landvindmøller er helt nødvendige, hvis begge mål ønskes opfyldt.

Artiklen er en del af temaet Klumme.