Efterspørgslen på energimærker eksploderede efter corona-epidemien, og det samme gjorde Niclas Riepers forretning.
Men væksten løb løbsk for den 29-årige direktør, og i starten af året måtte han skille sig af med størstedelen af sine ansatte.
Da han i 2020 satte sig i direktørstolen i KNN Energirådgivning i Nørresundby, var målet ellers klart: Han skulle videreføre og udvikle det, hans far havde bygget op.